Forsvarsministeriet pressemeddelse 26. maj 1999  

Forsvarsforlig for 2000-2004

Regeringen har med Venstre, Det Konservative Folkeparti, CD og Kristeligt Folkeparti indgået en aftale om forsvarets ordning i perioden 2000-2004.

Vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes, større mobilitet prioriteres og der gennemføres materielinvesteringer for 12 milliarder kroner. Den mindre krigsstyrke medfører, at der er behov for færre værnepligtige. Dette medfører behov for en mindre støttestruktur og derfor gennemføres betydelige strukturelle rationaliseringer og tilpasninger i forsvaret.

- Med aftalen er der lagt op til, at vi høster gevinsten af den gunstige sikkerhedspolitiske situation i vores del af Europa samtidig med, at vi sikrer et stærkt og troværdig forsvar. Aftalen er samtidig et godt udgangspunkt for vores internationale indsats, siger forsvarsminister Hans Hækkerup.

Den Danske Internationale Brigade styrkes ved indkøb af nyt materiel for 2,5 mia. kr., herunder transporthelikoptere, kommunikationsudstyr, pansrede køretøjer og modernisering af kampvogne. Der oprettes en opklaringsbataljon med to opklaringseskadroner som får hovedkvarter på Bornholm. Dermed øges hærens kapacitet til hurtig udrykning i kriseområder væsentligt.

Søværnets internationale profil styrkes med to fleksible støtteskibe bygget efter Standard Flex konceptet. Støtteskibene kan blandt andet anvendes til støtte for landoperationer, som hospitalsskibe, til løsning af transport- og evakueringsopgaver, embargoopgaver og andre opgaver efter konkret beslutning. Tre ubåde bevares operative og der er afsat midler til fortsat deltagelse i Viking udviklingssamarbejdet om et nyt nordisk ubådsprojekt.

Flyvevåbnets løftekapacitet forøges væsentligt med indkøb af fire nye transportfly, der anskaffes nye redningshelikoptere og Danmark deltager fortsat i Joint Strike Fighter projektet.

Der gennemføres en omfattende omstrukturering og rationalisering i forsvaret. Det betyder at forsvarets årlige budget reduceres med gennemsnitligt 450 mio. kr. eller cirka 2˝ procent i forhold til det nuværende niveau. Ændringerne betyder, at kasernerne i Næstved, Viborg, Nr. Uttrup, Tønder, Farum og Ringsted lukkes, og Flyvestation Værløse nedlægges som operativ flyvestation.

- Færre og større enheder med flere soldater sikrer bedre udnyttelse af resurserne og muliggør de investeringer, som er nødvendige for at opretholde et godt og moderne forsvar fremover. Derfor er det nødvendigt at foretage en reduktion af personellet og antallet af kaserner. Der vil blive behov afskedigelser, men forsvaret vil gøre mest muligt for at hjælpe de berørte, siger forsvarsminister Hans Hækkerup.

'Aftale om forsvarets ordning 2000-2004' kan hentes på Forsvarsministeriets hjemmeside på www.fmn.dk eller på www.fov.dk
Henvendelse kan rettes til pressesekretær Mads Lindberg på telefon 33 95 55 23.

Aftale om forsvarets ordning 2000-2004  

Der er mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti indgået aftale om forsvarets ordning fra 2000-2004.

a. Indledning
I lighed med Forsvarskommissionens beretning er det partiernes fælles opfattelse, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør betydelige omstillinger af dansk forsvar.
Denne udvikling giver mulighed for at foretage reduktioner af forsvarets kapacitet til forsvar af dansk territorium.
Forsvaret skal fortsat kunne yde et troværdigt bidrag til NATO, hvis der skulle opstå en trussel mod alliancen.
Danmark skal bidrage til den gunstige sikkerhedspolitiske udvikling ved en styrkelse af samarbejdet mellem landene i Europa.
Danmark skal også fremover være et aktivt medlem af FN, OSCE og NATO og deltage i humanitære og fredsstøttende operationer.
Vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes. Materielinvesteringerne øges, og større mobilitet prioriteres. Den mindre krigsstyrke medfører, at der er behov for færre værnepligtige. Dette medfører behov for en mindre støttestruktur, hvorfor der gennemføres betydelige strukturelle rationaliseringer og tilpasninger i forsvaret. Herved opnås sammenhæng mellem mål og midler.

b. Hæren

1. Hærens internationale opgaver prioriteres, herunder udvides hærens styrkebidrag til NATO’s umiddelbare reaktionsstyrker fra en let opklaringsdeling til en underafdeling, der med kort varsel skal kunne udsendes i op til 6 måneder.
   Hærens bidrag til NATO’s hurtige reaktionsstyrker, Den Danske Internationale Brigade (DIB), styrkes materielmæssigt. Bl.a. tilknyttes helikoptertransportkapacitet til brigaden.
   Ud over fortsat deltagelse i Allied Command Europe Rapid Reaction Corps (ARRC) med DIB deltager hæren i Multinational Corps North East, som afløser Allied Land Forces Schleswig-Holstein and Jutland, med stabspersonel, korpstropper og Danske Division.
   Endvidere fortsættes deltagelsen i og udviklingen af Multinational UN Stand-by Forces High Readiness Brigade (SHIRBRIG) ved, at der ud over det allerede tilknyttede hovedkvarterskompagni tilmeldes en opklaringsenhed og et militærpolitielement.
   Hærens militære krigsstyrke fastsættes til ca. 46.000 soldater. Der opretholdes en sjællandsk og en jysk kampgruppe, og en kampgruppe på ca. 2.000 soldater tilknyttes organisatorisk Danske Division som sikringsenhed i forbindelse med divisionens udvidede operationsområde. Den militærregionale struktur forenkles gennem sammenlægning af militærregionerne I og II samt III og IV, samtidig med at hjemmeværnsregioner og militærregioner sammenlægges til i alt 5 lokalforsvarsregioner. Antallet af kampbataljoner i det territoriale forsvar inkl. en sjællandsk og en jysk kampgruppe reduceres fra 19 til 11, hvortil kommer tilsvarende reduktioner for støtteenhedernes vedkommende.
   
2. I konsekvens af ovenstående tilpasses hæren således:

• 3. Jyske Brigade kadrebemandes 
• Nedlæggelse af Østre Landkommando, idet en del af stabsnormerne overføres til Hærens Operative Kommando, mens resten nedlægges. Ringsted Kaserne nedlægges
• Reduktion af bemandingen inden for Hærens Operative Kommandos myndighedsområde
• Flytning af Ingeniørregimentet og Hærens Ingeniør- og ABC-skole til Skive. Farum Kaserne nedlægges
• De to jyske artilleriregimenter sammenlægges i Varde under navnet Dronningens Artilleriregiment
• Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregiment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Skive under navnet Prinsens Livregiment. Danske Livregiment, Gardehusarregimentet og Sjællandske Livregiment sammenlægges på Antvorskov Kaserne under navnet Gardehusarregimentet. Kasernerne i Viborg og Næstved nedlægges
• Flytning af enhederne i Trænafdelingen til Vordingborg samt oprettelse af Det Danske Internationale Center på Vordingborg Kaserne
• 5. Telegrafbataljon placeres på Haderslev Kaserne, og 1. Telegrafbataljon flyttes fra Antvorskov til Fredericia
• 2. Telegrafbataljon og Tønder Kaserne nedlægges
• Reduktion af hærens logistiske fredstidsstøttestruktur
• Sjællandske Livregiments Musikkorps nedlægges
• På Bornholm etableres 1 opklaringsbataljon og 2 opklaringseskadroner. Bornholms Værns nuværende opgaver ændres i overensstemmelse hermed
• Reduktion af skolestrukturen

Der anskaffes materiel således:

• Nye geværer
• Materiel til Den Danske Internationale Brigade, opdatering af Leopard 2 kampvogne
• Kommunikationsmateriel til Den Danske Internationale Brigade
• Kommunikationsmateriel til den øvrige del af hæren
• Minerydningsmateriel
• Materiel til Den Danske Internationale Brigade, helikoptere
• Materiel til Den Danske Internationale Brigade, morterer
• Materiel til Den Danske Internationale Brigade, infanterikampkøretøjer
• Spejderkøretøjer.

c. Søværnet

1. Der udfases et antal skibe til fordel for 2 større og mere fleksible enheder. Baseret på anvendelse af det til Standard Flex konceptet hørende containeriserings- og modulariseringsprincip bygges 2 fleksible støtteskibe, der kan anvendes til støtte for landoperationer, som hospitalsskibe, til løsning af transport- og evakueringsopgaver, embargoopgaver samt deltage i NATO’s stående minerydningsstyrke og andre opgaver efter konkret beslutning. Projektering af patruljeskib gennemføres i forligsperioden. Bidraget til NATO’s reaktionsstyrker reduceres med 4 missilbåde som følge af udfasningen af Willemoes-klassen, men øges med et fleksibelt støtteskib, når denne enhed opnår operativ status. 2 ubåde tilmeldes periodevis. Der afsættes midler til fortsat deltagelse i Viking-projektet. I den forbindelse undersøges mulighederne for, at svenske ubåde kan stilles til rådighed for søværnet. Søværnets fremtidige eskadrestruktur og herunder placeringen af nye enheder overvejes nærmere. I Nordatlanten omlægges indsatsen ved udfasning af 1 inspektionsskib og 2 inspektionskuttere samt ved indfasning af 2 inspektionsfartøjer med helikopterplatform. Søværnets militære krigsstyrke fastsættes til ca. 7.300 personer.
   
2. Søværnet tilpasses i øvrigt således:

• Depot Vemmetofte nedlægges
• Rationalisering af søværnets logistiske fredstidsstøttestruktur
• Der opretholdes 3 ubåde, mens 2 henlægges
• Reduktion af bemandingen inden for Søværnets Operative Kommandos myndighedsområde
• Missilbådene af WILLEMOES-klassen, 2 minelæggere af FALSTER-klassen samt inspektionsskibet BESKYT­TEREN udfases
• Sundets Marinedistrikt, Stevnsfort og sødefentionsafsnittene nedlægges. Marinedistriktselement Korsør oprettes
• Sikringsenheder til krigstidsbevogtning og nærforsvar tilvejebringes af de nye regioner
• Værnepligtige indkaldes primært til sejlende tjeneste
• Reduktion og flytning af Grønlands Kommando fra Grønnedal til Nuuk overvejes
• Reduktion af skolestrukturen.

Der anskaffes materiel således:

• Radiokommunikationsudstyr
• Kystradarmateriel
• Standardfartøjer MK I
• 2 fleksible støtteskibe inkl. supplerende udrustning mv.
• Standardfartøjer MK II
• 2 inspektionsfartøjer
• Modulpakke.

d. Flyvevåbnet

1. Flyvevåbnets transportflykapacitet øges med henblik på støtte til landmilitære operationer og humanitær indsats. Den allerede tilmeldte F-16 eskadrille (12 fly), suppleret med op til 4 fly til rekognoscering, tilmeldes også NATO’s reaktionsstyrker til luft-til-jord operationer. Herudover tilmeldes en mobil radar til luftrumsovervågning og et logistisk element til NATO’s reaktionsstyrker, når enhederne opnår operativ status. Flyvevåbnets militære krigs­styrke fastsættes til ca. 11.600 personer.
   
2. Flyvevåbnet tilpasses i øvrigt således:

• Reduktion i flyvetimeproduktion for F-16 fly
• Rationalisering af flyvevåbnets logistiske fredstidsstøttestruktur
• Reduktion af bemandingen inden for Flyvertaktisk Kommandos myndighedsområde
• Flyvestation Værløse nedlægges som flyoperativ flyvestation, idet der opretholdes en Aerodome Flight Information Service (AFIS). Eskadrille 722 og Søværnets Flyvetjeneste flyttes fra Flyvestation Værløse til Flyvestation Karup, mens Eskadrille 721 flyttes fra Flyvestation Værløse til Flyvestation Aalborg. Projektet overvejes nærmere i en implementeringsstyringsgruppe
• F-16 flyene samles i 3 eskadriller mod nu 4. Der placeres 2 eskadriller på Flyvestation Skrydstrup og 1 på Flyvestation Aalborg, samtidig med at vedligeholdelse på flyvestationsniveau for F-16 samles på Flyvestation Skrydstrup. Eskadrille 723 i Aalborg nedlægges i konsekvens heraf
• Hærens Flyvetjeneste flyttes til Flyvestation Karup, og Flyvestation Vandel nedlægges
• Forsvarets helikoptertjeneste samles under Flyvertaktisk Kommando
• Justering af strukturen i det jordbaserede luftforsvar (HAWK og STINGER). Der oprettes 6 ens eskadriller hver med 2 fire units HAWK og et STINGER-element. Eskadrille 531 i Højstrup nedlægges, og Eskadrille 532 flyttes fra Højstrup til Karup. Eskadrille 541 på Stevns nedlægges, og Eskadrille 543 flyttes fra Stevns til Tune
• Sammenlægning af Kontrol- og Varslingsgruppen og Luftværnsgruppen på Flyvestation Skalstrup
• Teknisk betingede reduktioner i Kommando-, Kontrol- og Varslings-systemet
• Centralisering af driftsstrukturen for visse flyvevåbenenheder
• Reduktion af skolestrukturen.

Der anskaffes materiel således:

• G-III erstatningsanskaffelse
• Redningshelikoptere
• 4 transportfly
• Ammunition til F-16
• Radarer
• Natsensorer til F-16
• Jord-til-luft missiler.

Der deltages i næste fase af Joint Strike Fighter projektet, idet udgifterne hertil afholdes af Erhvervsministeriet. Øvrige projekter, som potentielt kan være af interesse i forhold til afløsning af F-16, følges nøje. Danmark kan deltage i et eventuelt fælles NATO-projekt vedr. Alliance Ground Surveillance.

e. Værnsfælles område

Det værnsfælles område mv. tilpasses således:

• En tilpasset personelmæssig reduktion af dansk personel i internationale stabe
• Personelmæssig reduktion ved Forsvarsstaben
• Centralisering af informatikstrukturen
• Sammenlægning af Færøernes Kommando og Flyvestation Thorshavn til én myndighed, som placeres i Mørkedal
• Sammenlægning af forskellige værnsfælles myndigheder på Svanemøllens Kaserne og Høveltegård. Forsvarets Forvaltningsskole, Forsvarets Center for Lederskab med Psykologisk Afdeling og Ledelsesudviklingsafdelingen fra Forsvarets Center for Lederskab integreres i Forsvarsakademiet tillige med Forsvarets Forskningstjeneste, hvis virksomhed reduceres, men opretholdes som sektorforskingsinstitu­tion. Forsvarsakademiet får efter integrationen status som niveau II myndighed. Gurrehus nedlægges
• Uddannelsesudviklingsafdelingen fra Forsvarets Center for Lederskab sammenlægges med Forsvarets Brevskole i Auderødlejren og underlægges Forsvarsakademiet
• Reduktion af mønstringsomfanget
• Antallet af indkommanderingsdage reduceres. Der afholdes mindst 29.000 dage i 2001, mindst 39.000 dage i 2002 og mindst 49.000 dage i 2003 og 2004.

f. Hjemmeværnet

1. Den længere forberedelsestid, som er en følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, giver hjemmeværnet mulighed for at påtage sig en række større og mere krævende opgaver, som for nærværende påhviler værnene.
   Personel, der udgår af krigsstyrken, vil kunne optages i hjemmeværnet efter frivillighedsprincippet bl.a. med henblik på anvendelse i de enheder, der skal kunne gennemføre nye og større opgaver som fx begrænsede kampopgaver og regionalfaglige støtteopgaver, som tidligere er blevet løst af lokalforsvarsenheder under militærregionerne. Personel, som forbliver i krigsstyrken efter 6 år, kan i forbindelse med påtagelse af en kontraktlig forpligtigelse om frivillig tjeneste ved de enheder i hjemmeværnet, som skal løse de større og nye opgaver, fritages fra at indgå i forsvarets øvrige krigsstyrke i kontraktperioden. På grundlag heraf fastlægges - som led i tildelingen af nye og mere krævende opgaver til hjemmeværnet – en maksimumsgrænse indledningsvis på 3.000 for det antal, som efter frivillighedsprincippet uddannes og udrustes til at deltage i de udvidede opgaver. For dette personel vil der blive stillet højere krav til uddannelses- og aktivitetsniveauet. Andre, der ikke opfylder et krav om mindst 24 timers tjeneste pr. år, afleverer våben og ammunition.
   For de fastansatte officerer i hjemmeværnet stilles fremover uddannelsesmæssigt de samme krav som til øvrige officerer, og de omfattes af lov om forsvarets personel. Ændringen betyder, at også hjemmeværnets faste personel kan udsendes til international tjeneste. Der etableres en overgangsordning, så allerede ansatte kan vælge pligten til international tjeneste fra.
   I hjemmeværnets rådsorganisation overvejes, om ”hjemmeværnet” fortsat skal anvendes som betegnelse for den frivillige forsvarsorganisation. Der afgives indstilling herom samt om eventuelle forslag til ændret betegnelse til Forsvarsministeren, der forelægger indstillingen for forligspartierne.
   
2. Hjemmeværnets struktur tilpasses på grundlag heraf således:

• Nye, større opgaver samt opstilling af enheder til løsning af disse
• Reduktion i antallet af hjemmeværnsregioner fra 7 til 5 og sammenlægning med militærregionerne. Søgaardlejrens fremtid afklares i forligsperioden
• Tilpasningen af distriktsstrukturen mv. afsluttes
• Tilpasning af hjemmeværnsregionernes organisation og økonomiforvaltning
• Staben for den sammenlagte Region I og II placeres i Aalborg, for Region III og IV i Højstrup og for Region V i Ringsted
• Nedlæggelse af forsyningsdepoter og centralt depot
• Justering af Marinehjemmeværnets organisation, herunder nedlæggelse af 7 flotiller med skibe samt reduktion i bemandingen i distrikterne
• Forøgelse af medlemstallet i underafdelingerne og reduktion i antallet af underafdelinger
• Reduktion i antallet af luftmeldeposter
• Driftsmæssige reduktioner
• Konvertering af et antal officersstillinger til stillinger til fast ansatte befalingsmænd af sergentgruppen.

Der anskaffes materiel således:

• Transportkøretøjer
• Observations- samt ABC-materiel
• Geværer/præcisionsvåben
• Fartøjer, 4. serie
• Kommunikationsmateriel.

g. Andre forhold

1. Personelsammensætningen i forsvaret tilpasses løbende under hensyntagen til løsningen af forsvarets opgaver, den personelmæssige fleksibilitet, rekrutteringsmulighederne, strukturtilpasninger mm. Personelsammensætningen mv. fremgår af de årlige finanslove.
   Forsvarets årsværksforbrug reduceres fra omkring 35.000 i 1999 til omkring 30.100 årsværk ved udgangen af 2004. Niveauet for værnepligtige vil være på ca. 5.000 årsværk i 2000, 5.550 årsværk i 2001, 5.700 årsværk i 2002, 6.700 årsværk i 2003 og 6.700 årsværk i 2004.
   Personel af reserven vil fortsat være af stor betydning for forsvarets opgaveløsning. Både i relation til opretholdelse af krigsstyrken, men også i forhold til forsvarets internationale operationer.
   
2. Det skønnes, at den samlede personelreduktion på omkring 3.600 fastansatte årsværk ikke alene kan finde sted ved naturlig afgang, hvorfor der vil være behov for afskedigelser. Job- og uddannelseskonsulentordningen til støtte for beskæftigelse og uddannelse af hjemsendt eller afskediget personel videreføres. Personeltilpasninger som følge af besparelser og strukturelle ændringer gennemføres efter hidtidige retningslinier for så vidt angår omskoling, efteruddannelse mv. og fratrædelsesvilkår i øvrigt, herunder det i tekstanmærkning nr. 101 (FL 1999) anførte vedr. adgangen til at erhverve yderligere indtil 10 års pensionsalder for personel omfattet af civilarbejderloven. Det berørte personel tilbydes i størst muligt omfang anden beskæftigelse i forsvaret. Et omfattende men selektivt ansættelsesstop iværksættes straks.

h. Forsvarsramme

(Samtlige beløbsangivelser i prisniveau 1999).

1. Forsvarsrammen for aftaleperioden fastsættes således, idet forsvarsbudgettet forudsættes reguleret som hidtil:
   Forsvarsramme (alle tal i mio. kr.) 

2. Nettoprovenuet for ejendomme mv., som afhændes i forligsperioden, tilfalder forsvaret.
3. Forsvarets merudgifter til deltagelse i løsning af militære opgaver i FN-, OSCE-, NATO- eller andet relevant regi afholdes inden for forsvarsrammen med et beløb på indtil 572 mio. kr. pr. år (prisniveau 1999). Forsvaret kan ud over den almindelige overførselsadgang ubeskåret overføre mer- eller mindreforbrug hertil inden for forligsperioden. Ved et eventuelt mindre-
   forbrug i forligsperioden vil de reducerede udgifter herved komme forsvaret til gode. Inden for forsvarsrammen er samtidig fra 2001 afsat 80 mio. kr. pr. år til materieldrift med henblik på erstatningsanskaffelser af nedslidt materiel indsat i det internationale engagement.
   I den udstrækning, forsvaret leverer personale til eller støtter andre ministeriers deltagelse i international opgaveløsning, refunderer det pågældende ministerium fuldt ud forsvarets omkostninger herved. Under hensyntagen til de primære militære opgaver yder forsvaret bistand på anmodning fra det pågældende ressortministerium til afhjælpning af humanitære og miljømæssige katastrofer i udlandet. I den udstrækning forsvarets bistand er mere effektiv, hurtigere eller mere økonomisk, end hvis bistanden blev ydet i andet offentligt eller privat regi. Forsvaret har i den forbindelse tilmeldt en række aktiver til FN’s Department of Humanitarian Affairs. Forsvarets omkostninger i forbindelse med ydelse af bistanden refunderes fuldt ud af det pågældende ressortministerium.
   Forsvaret ydes fuld kompensation for driften af istjenesten samt for nyanskaffelser hertil. 

i. Plan for gennemførelsen af forsvarsforliget

1. Forsvarsforliget for perioden 2000-04, som blev vedtaget af regeringen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, CD og Kristeligt Folkeparti den 25. maj 1999 betyder, at vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes, større mobilitet prioriteres, og der gennemføres investeringer i nyt materiel. Gennem de sidste måneder har forsvaret arbejdet med at planlægge, hvordan det nye forsvarsforlig skal gennemføres i praksis. Nu er den endelige køreplan på plads – godkendt af regeringen og forligspartierne. Planen for den endelige implementering af forsvarsforliget indeholder en række mindre justeringer i forhold til den oprindelige forligstekst, men de overordnede politiske og økonomiske rammer er uændrede. Den samlede reduktion af fastansatte bliver ved fuld implementering på knap 3.400 årsværk, omkring 200 årsværk mindre end beregnet.
   
2. I hæren opretholdes depotområdet i Kalby Ris og Fredsskov, og kampvognsværkstedet samt sadelmager- og våbenværkstedet fastholdes indtil videre her. Derved spares betydelige investeringer i Slagelse. I Vordingborg etableres ”Det Danske Internationale Logistik Center” (forkortet DANI-LOG), mens drivmiddeldetachementet opretholdes i Farum.
   
3. På Haderslev Kaserne placeres staben for Danske Division, stab og stabskompagni for 1. Jyske Brigade, stab og stabskompagni for 3. Jyske Brigade, 5. Telegrafbataljon og Slesvigske Musikkorps. Desuden flyttes staben for Telegrafregimentet fra Ryes Kaserne til Bülows Kaserne. For værnepligtige i opklaringsenheder nedsættes værnepligtstiden fra 11 til 10 måneder, mens værnepligtige i telegraftropperne får forlænget tjenestetiden fra 8 til 9 måneder.
   
4. I søværnet udfases FAXE-klassen i konsekvens af udfasningen af WILLEMOES-klassen, og projektet vedr. flytning og reduktion af Grønlands Kommando stilles foreløbigt i bero. I flyvevåbnet tilpasses reduktionen af vedligeholdelseskapaciteten til at producere flyvetimer til F-16, så den svarer til behovet ved fuld pilotbemanding. Endelig foretages der mindre tilpasninger af Forsvarets Værnepligt og Rekruttering samt Forsvarets Sundhedstjeneste.
   
5. Lokalforsvarsregion Fyn og Sydjylland placeres på Odense Kaserne, mens Højstrup anvendes til indplacering af hjemmeværnsdistrikt og andre hjemmeværnsenheder. Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster placeres i hovedbygningen på Ringsted Kaserne sammen med Marinedistrikt 2 og Flyverhjemmeværnsdistrikt 3.
   
6. Den samlede bruttobesparelse ved fuld gennemførelse forventes at blive på ca. 1.620 mio. kr. pr. år mod godt 1.610 mio. kr. i det oprindelige grundlag for forliget.
   

Politiken 26. maj 1999 

FORSVARET TILFREDS MED FORSVARSFORLIG Af Ritzaus Bureau

Selvom borgere og borgmestre i en række danske byer er stærkt utilfredse med forsvarsforliget på grund af kasernelukningerne, så er der tilfredshed blandt landets øverste officerer. "Det er tungt, at vi må nedlægge så mange enheder, men jeg vil understrege, at vi selv under de givne økonomiske vilkår finder løsningen nødvendig. Det er afgørende, at vi i forsvaret demonstrerer fast vilje til fortsat at være en moderne og driftsøkonomisk sund organisation", siger forsvarschefen, general Christian Hvidt.

Det gjorde ondt og stemningen var på nulpunktet i de seks byer, hvor den lokale kaserne blev lukket af forsvarsforligs-partierne. Men blandt forsvarets øverste officerer var der udbredt tilfredshed med forliget.

Forsvarschefen, general Christian Hvidt, forsvarer kasernelukningerne og påpeger over for Ritzau, at Forsvarskommandoen selv har lagt op til den model, som forliget er bygget over.

"Det er tungt, at vi må nedlægge så mange enheder, men jeg vil understrege, at vi selv under de givne økonomiske vilkår finder løsningen nødvendig. Det er afgørende, at vi i forsvaret demonstrerer fast vilje til fortsat at være en moderne og driftsøkonomisk sund organisation", siger general Hvidt.

Som positive træk i forsvarsordningen peger han på bevarelsen af værnepligten og tjenestetidens længde og et materielprogram, der 'har det nødvendige perspektiv for værnenes udvikling'.

Hvidt skønner, at en stor del af nedskæringen af personelstyrken vil kunne klares ved naturlig afgang.

"Men specielt blandt de civilt ansatte vil vi næppe kunne undgå afskedigelser, tilføjer han.

Søværnet stod i forsvarsminister Hans Hækkerups (S) oprindelige forligsforslag til de alvorligste nedskæringer, men chefen for 2. Eskadre på Flådestation Korsør, kommandør Søren Lund, er ganske godt tilfreds.

Forliget giver flåden to fleksible støtteskibe efter Standard Flex-konceptet. Desuden projekteres nye patruljeskibe, der kan erstatte de tre korvetter, når de skal udfases. Det sker om ca. 10 år.

"Ifølge det oprindelige oplæg ville vi kun have fået ét støtteskib, og der ville ikke være blevet projekteret patruljeskibe. Det ville have været helt uholdbart på langt sigt, mener Søren Lund.

Chefen for Hærens Operative Kommando (HOK), generalmajor Hans Jesper Helsø, mener, at hæren er blevet tilgodeset på de mest vitale områder, som han betegner som 'hjerteblod'.

"Kvaliteten af hærens uddannelse sikres ved samling af regimenterne i gode enhedsstørrelser", siger Helsø og sigter især til de nye store infanteriregimenter i Antvorskov ved Slagelse og Skive.

"Desuden går jeg ind for det princip, at vi ikke skal have mursten (dvs. kaserner) for murstenenes skyld, og set fra den vinkel er løsningen i forsvarsforliget den bedst opnåelige helhedsmodel, vurderer HOK-chefen over for Ritzau.

Generalmajor Helsø påpeger også, at den internationale prioritering er klar i materiel-anskaffelserne.

"Det glæder mig, at vi får en ny spejdereskadron på Bornholm til NATOs hurtige reaktionsstyrker, og at Den Danske Internationale Brigade (DIB) får nyt materiel (bl.a. helikoptere og spejderkøretøjer, red.).

Chefen for Flyvertaktisk Kommando (FTK), generalmajor Kurt Ebbe Rosgaard, er ikke begejstret over nedlæggelsen af Flyvestation Værløse som operativ station.

Til gengæld glæder han sig over, at flyvevåbnet har fået penge til fire nye Hercules-transportfly til erstatning for de hidtidige tre og til et Gulfstream-fly, der skal erstatte den maskine, der i august 1996 styrtede ned på Færøerne.

FTK-chefen fremhæver desuden, at flyvevåbnets internationale profil er blevet styrket. Og alt i alt mener han, at det danske flyvevåben bliver mindre end i dag, men 'sammenhængende og velfungerende'.

Centralforeningen for Stampersonel (CS), der er forsvarets største personelorganisation, er skeptisk over for forliget. CS kalder det 'uforståeligt', at man - efter foreningens opfattelse - ikke tilgodeser forsvarets internationale engagementer tilstrækkeligt.

"Man kunne have tilpasset antallet af værnepligtige og længden af deres tjenestetid langt mere efter de sikkerhedspolitiske fremtidsudsigter og dermed frigjort endnu flere ressourcer til formålet, mener CS.

De personalereduktioner, der følger i forligets kølvand, kan ifølge CS betyde, at forsvaret i fremtiden får svært ved at tiltrække kvalificeret personale.

Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), mener imidlertid, at den internationale profil i forliget er tilstrækkelig.

"Det er glædeligt, at den sikkerhedspolitiske udvikling endelig afspejler sig i et forsvarsforlig. Eksempelvis øges materielinvesteringer netop med henblik på det internationale engagement, og det er meget positivt", siger han.

FTK PRESSEMEDDELELSE 31. maj 1999 

AFTALE OM FORSVARETS ORDNING 2000- 2004

Chefen for Flyvertaktisk Kommando generalmajor Kurt Ebbe Rosgaard udtrykker generel tilfredshed med forliget. Usikkerheden om Flyvevåbnets fremtidige struktur og materielsammensætning er nu fjernet. Samtidig konstaterer generalen med tilfredshed, at forliget løber over en fem årig periode, og at der dermed gives den nødvendige tid til implementeringen af Flyvevåbnets delprojekter.

At Flyvevåbnet i øget omfang skal kunne løse internationale opgaver, ud over den allerede tilmeldte F-16 eskadrille, at redningshelikopterne udskiftes og at transport- og inspektionsflyene erstattes og forøges med yderligere et transporfly er et godt udgangspunkt for Flyvevåbnet og giver mulighed for at udforme et ganske vist noget mindre, men stadig effektivt og sammenhængende Flyvevåben siger chefen for Flyvertaktisk Kommando. Han udtrykker samtidig stor tilfredshed med at værnepligten bevares, også i flyvevåbenet, et forhold som trods det mindre antal af værnepligtige stadig er af stor betydning for Flyvevåbnet som værn. Ligeledes hilses prioriteringen af reservens forhold velkommen.

Nedlæggelse af Flyvestation Vandel vil berøre en del af flyvevåbnets personel.

Nedlæggelsen af Værløse, som er flyvevåbnets eneste operative flyvestation øst for Lillebælt, noterer jeg med tilfredshed skal vurderes i en implementeringsgruppe. Det vil give mulighed for at Værløses mangesidige opgaver og kompleksitet kan beskrives og at dens fremtidige opgaver kan anskueliggøres og vurderes, siger generalmajor Rosgaard.

En nedlæggelse af Flyvestation Værløse vil have væsentlige operative konsekvenser for flyvevåbnets i forvejen reducerede operative struktur og en flytning af henholdsvis transport- og redningseskadrillerne fra Værløse til Aalborg og Karup vil berøre mange familier. Flytning af redningseskadrillen til Flyvestation Karup skal ses i sammenhæng med samlingen af alle forsvarets helikoptere i en enhed under Flyvertaktisk Kommando.

Sammenlægning af Luftværnsgruppen og Kontrol- og Varslingsgruppen på Flyvestation Skalstrup, flytning af to og nedlæggelse af to andre Hawk eskadriller samt reduktioner i flyvevåbnets skolestruktur betyder ændringer i flyvevåbnets organisation som nu indledningsvis skal bringes på plads.

Samling af F-16 flyene i tre eskadriller, reduktionen af flyvetiden for jagerpiloter, og tilmeldingen til NATO's reaktionsstyrker af 4 fotorekognoscering fly, et logistisk element og en mobil radar til luftrumsovervågning, stiller nye udfordrende krav til Flyvevåbnet og vil indvirke på tjenesten i flyvevåbnet på alle niveauer.

Den fortsatte deltagelse i Joint Strike Fighter projektet, erstatningsanskaffelse af redningshelikoptere og transportfly samt de andre materielanskaffelse som er indeholdt i aftalen, hilses med stor tilfredshed. Aftalen betyder at Flyvevåbnet nu kan planlægge og begynde de indledende forhandlinger om materielanskaffelserne til Flyvevåbnet, men også at Flyvevåbnet skal starte det tunge arbejde med at reducere flyvevåbnets personel, nedlægge flyvevåbenenheder og -etablissementer.

Afslutningsvis er det generalmajor Rosgaards håb og forventning, at de i forliget bestemte reduktioner, justeringer og tilpasninger vil skabe den sammenhæng mellem mål og midler der er nødvendig for at Flyvevåbnet kan løse sine fremtidige opgaver effektivt og professionelt.

Med venlig hilsen

FREDE VESTER HANSEN
major
Presseofficer

Forsvarsministeriet 16. juni 2000 

PRESSEMEDDELELSE

FLYVESTATION VÆRLØSE NEDLÆGGES SOM OPERATIV FLYVESTATION

Partierne bag forsvarsforliget har besluttet at gennemføre projektet vedrørende nedlæggelse af Flyvestation Værløse som operativ flyvestation som oprindeligt planlagt.

Beslutningen betyder at:

- Eskadrille 721 (transport- og inspektionsfly) flyttes fra Værløse til Flyvestation Aalborg. - Eskadrille 722 (redningshelikoptere) og Søværnets Flyvetjeneste flyttes fra Værløse til Flyvestation Karup.

Nedlæggelsen er en del af forsvarsforliget for perioden 2000-2004, som blev indgået sidste år af regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne, og Kristeligt Folkeparti. Når nedlæggelsen er gennemført fuldt ud, resulterer det i en årlig driftsbesparelse på omkring 115 millioner kroner (i 1999-priser).

Som følge af beslutningen er forligspartierne desuden blevet enige om ændringer i helikopter-redningsberedskabet. Der vil fortsat være et helikopterberedskab på Flyvestation Værløse og Flyvestation Aalborg, mens beredskabet på Flyvestation Skrydstrup flyttes til Flyvestation Karup, når Eskadrille 722 er rykket ind på Karup. På den måde kan beredskabsbesætningen indgå i den daglige tjeneste ved eskadrillen.

I forbindelse med beslutningen siger forsvarsminister Hans Hækkerup:

"Jeg er tilfreds med, at der nu er truffet en endelig beslutning, så det berørte personel og flyvevåbnet har fået klarhed over fremtiden."

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressesekretær Uffe Kristensen på tlf. 33 95 55 23.

Forsvarsministeriet * Holmens Kanal 42 * 1060 København K * Telefon 33 92 33 20

Politiken den 16. juni 2000 

K: STØTTER BEVARELSEN AF FLYVESTATION VÆRLØSE

Ifølge Berlingske Tidende i dag modsatte Det Konservative Folkeparti sig på et møde i går i Forsvarsministeriet en justering af forsvarsforliget, som kunne have bevaret Flyvestation Værløse med en begrænset operativ kapacitet ved at transporteskadriljen med fly og personale fortsat ville være stationeret i Værløse.

"Denne oplysning er 100 procent forkert", siger Helge Adam Møller den konservative forsvarsordfører. "Tværtimod. Mødet i Forsvarsministeriet i går var foranlediget af Det Konservative Folkeparti.

Mødet kom i stand på baggrund af, at en arbejdsgruppe under ledelse af Forsvarsministeriets departementschef og omfattende forsvarets og ministeriet højeste faglige ekspertise i fuldstændig enighed anbefaler en justering af forsvarsforliget, så nogle fly kan forblive på Værløse Flyvestation. Så kan forsvaret bevare en enkelt militær flyvestation udenfor Jylland.

Det Konservative Folkeparti støtter arbejdsgruppens anbefalinger", siger Helge Adam Møller. Nogle af argumenterne for de konservatives støtte til arbejdsgruppens forslag er:

· At det operativt ville være klart bedre for det samlede forsvar og give øget fleksibilitet at bevare Værløse · Øvelsesflyvninger med F16-jageren under dårlige vejrforhold må reduceres i nogen situationer, hvis Værløse lukkes · Muligheden for at modtage luftbårne forstærkningstyrker til Sjælland forringes · Det er relativt billigt at bevare dele af Flyvevåbnet på Værløse med de operative fordel det giver.

Faktisk vil det give forsvaret en økonomisk fordel de første skes år, fordi man sparer nybygningsomkostninger på 137 millioner, medens det blot koster 22 millioner pr. år at følge arbejdsgruppens enstemmige forslag om at bevare Værløse.

Helge Adam Møller siger, at det også har haft betydning for den konservative holdning, at en flytning af hele flyvestationen til Jylland uden tvivl vil betyde en yderligere afgang fra flyvevåbenet af piloter og teknikere.

Dette i en periode hvor afgangen allerede er kritisk. "Netop denne type medarbejdere har en høj uddannelse og stor motivation, som det vil tage mange år at erstatte. Men jeg må erkende, at der ikke var megen støtte i forligskredsen til at følge arbejdsgruppens anbefalinger.

Det må jeg og Det Konservative Folkeparti til tage til efterretning. Forsvarsforliget kan naturligvis kun justeres, hvis alle seks partier er enige, og det var de ikke", konstaterer den konservative ordfører Helge Adam Møller.

Politiken 17. jun 2000 

FORVENTNING OM MANDSKABSFLUGT FRA FORSVARET  
Af /ritzau/

Forsvaret kan forvente mandskabsflugt fra både det civile og det militære personel, hvis beslutningen om at lukke Flyvestation Værløse gennemføres. Det mener flyvestationens chef, oberst Svend Hjort, der erklærer sig både vred og overrasket over beslutningen. Den kommer, ifølge Hjort, til at berøre godt 850 ansatte, der skal flyttes til flyvestationerne i Aalborg og Karup.

Aftalen om lukningen blev oprindeligt indgået i forbindelse med forsvarsforliget, hvor hensigten var at opnå en årlig driftsbesparelse på 115 mio. kr. ved at overflytte hovedparten af aktiviteterne i Værløse til de to andre flyvestationer.

En rapport udarbejdet af embedsmænd fra Forsvarsministeriet og forsvarets øverste ledelse drog dog klogheden af den beslutning kraftigt i tvivl. Rapporten konkluderer direkte, at lukningen er en dårlig ide.

Jyllands Posten den 17/06-2000 

FORMAND: DYRT AT LUKKE VÆRLØSE 
Af MADS STENSTRUP

Personelformand frygter, at flytningen af flyvevåbnets transportfly til Aalborg kun bliver midlertidig og i øvrigt vil koste op mod en halv mia. kr.

Flyvevåbnet skal - som forsvarets øvrige værn - spare. Det vil ske ved, at forskellige enheder samles på færre og større lokaliteter.

Spørgsmålet er imidlertid, om alle de politisk besluttede flytninger er truffet af strengt økonomiske årsager - eller om der ind i mellem er gået lokalpolitik i beslutningerne.

De sidste dages omtale af den politiske beslutning om flytning af flyvevåbnets transporteskadrille 721 - med bl.a. de tunge Hercules-fly - er et eksempel, hvor i hvert fald formanden for forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, Finn Busse Jensen, udtrykker sin skepsis.

Burde have ventet

Omkring 600 af medlemmers arbejdspladser nedlægges eller flyttes fra Sjælland til Jylland.

Konkret frygter Busse Jensen, at netop dén flytning - i første omgang til Flyvestation Aalborg - skal vise sig at koste forsvaret op mod en halv mia. kr. mere end nødvendigt.

"I stedet for at have så travlt med at vise handlekraft havde jeg fundet det klogere, om man havde ventet nogle år med at træffe den beslutning. I hvert fald til man var sikker på, hvordan Flyvevåbnets struktur skulle se ud på langt," siger Finn Busse Jensen.

Han hentyder dermed til spørgsmålet om, hvorvidt Flyvestation Aalborg i det hele taget vil få lov at overleve på langt sigt. Eller om det allerede nu kan forventes, at Hercules'erne om få år skal flyttes en gang til. En debat, som han "af hensyn til mine medlemmer i både Aalborg og Værløse ikke ønsker at tage hul på nu".

Flytteudgifterne på de flere hundrede millioner kroner skyldes nødvendigheden af anlægsinvesteringer i bl.a. nye hangarfaciliteter og baneforstærkninger til at klare de store fly.

Blandt forsvarets personel tales der imidlertid uformelt om, at transportflyene i virkeligheden primært flyttes til Aalborg som midlertidig kompensation til Venstres forsvarsordfører Svend Aage Jensby. I det nordjyske, hvor Jensby er valgt, skal der nemlig samtidig ske en række andre forsvarsreduktioner.

Eksempelvis flyttes én af Flyvestation Aalborgs to kampfly-eskadriller til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, ligesom Dronningens Livregiment rykker fra Aalborg til Skive.

Tre lokaliteter

Det økonomisk uholdbare i flytningen af transportflyene fra Værløse til Aalborg skyldes, at Flyvevåbnet - igen af økonomiske årsager - på langt sigt kun ventes at skulle operere fra tre lokaliteter i Danmark:

Fra Flyvestation Karup, hvor også Flyvevåbnets ledelse Flyvertaktisk Kommando holder til.

Fra Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, hvor Flyvevåbnets Kontrol- og varslingsgruppe holder øje med eventuelle angreb på dansk luftrum.

Og enten fra Flyvestation Aalborg, hvor transportflyene altså umiddelbart flyttes hen - eller Flyvestation Skrydstrup, hvor der til gengæld er investeret et milliardbeløb i en moderne kampflybase med tilhørende værkstedsfaciliteter.

Skal Flyvestation Aalborg og Skrydstrup senere sammenlægges er der ingen i tvivl, om at det billigste vil være at flytte de nuværende aktiviteter fra Aalborg til Skrydstrup. Ikke omvendt.

"På den baggrund kan det vise sig økonomisk uforsvarligt allerede nu at træffe beslutning om at flytte transportflyene til Aalborg. Hvorfor ikke vente?" spørger Finn Busse Jensen, der i øvrigt ikke vil kommentere beslutningen yderligere.

På Flyvestation Værløse siger CS' lokalformand John Lau Hansen, at hans medlemmer "føler sig grundigt til grin". Han kalder beslutningen om flytningen til Aalborg for "et politisk spil for galleriet": "Det er en økonomisk uforståelig beslutning, der blot beviser den nordjyske politikermafias flydelse," siger Lau Hansen.

Lokalformanden peger desuden på de mange dyre uddannelser, der vil gå tabt for forsvaret, "fordi langt de fleste folk på Flyvestation Værløse hellere vil forlade forsvaret end rive deres familie op for at flytte med til Jylland", som han siger.

Minister uforstående

Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) forstår ikke kritikken:

"Det ligger ikke i kortene, at der skal lukkes flere flyvestationer. Tvært i mod har vi med forsvarsaftalen forsøgt at styrke aktiviteterne på dem, der bliver tilbage," udtaler Hækkerup via sin pressesekretær.

Berlingske Tidende 18. juni 2000 

LUKNING AF FLYVESTATION GIVER PROBLEMER

Lukning: Chef for Flyvestation Værløse forudser mandskabsflugt, hvis nedlægning gennemføres.

Forsvaret kan forvente mandskabsflugt fra både civilt og militært personel, hvis beslutningen om at lukke Flyvestation Værløse gennemføres.

Det mener flyvestationens chef, oberst Svend Hjort, der erklærer sig både vred og overrasket over beslutningen.

"Mange har sagt, at de vil forlade forsvaret, fordi de ønsker at blive boende i hovedstadsområdet, hvor de har familie," siger Svend Hjort. Beslutningen om lukningen kommer, ifølge Hjort, til at berøre godt 850 ansatte, der skal flyttes til flyvestationerne i Aalborg og Karup.

Aftalen blev oprindeligt indgået i forbindelse med forsvarsforliget, hvor hensigten var at opnå en årlig driftsbesparelse på 115 mio. kr. ved at overflytte hovedparten af aktiviteterne i Værløse til de to andre flyvestationer.

En rapport udarbejdet af embedsmænd fra Forsvarsministeriet og forsvarets øverste ledelse drog dog visdommen i den beslutning kraftigt i tvivl. I rapporten konkluderes der direkte, at lukningen er en dårlig ide, mens der påpeges en lang række ulemper. Ud over mand-skabsflugten betyder lukningen også, at hele Øst-danamark står uden et fast luftforsvar.

I praksis medfører det bl.a. ifølge rapporten, at en lang række af de ikke militære flyvninger - som forsvaret hidtil har gennemført fra Værløse - fremover bliver direkte umulige, eller i bedste fald betydeligt mere besværlige at gennemføre.

Flyvningerne omfatter bl.a. transport i forbindelse med humanitære aktioner og de såkaldte VIP-flyvninger, flytransport af medlemmer af kongehuset og af regeringen, som fremover må flyves fra enten Kastrup eller Roskilde.

Rapport i ryggen

"Vi har her en rapport, der er lavet af den højeste ekspertise fra forsvaret, Forsvarsministeriet og det berørte personales faglige foreninger. Rapporten er helt klar i sin anbefaling. Derfor må det siges at være meget mærkeligt, at forligspartierne ikke kan finde ud af at ændre deres beslutning," konstaterer oberst Hjort.

Partierne bag forsvarsforliget er de to regeringspartier, Socialdemokratiet og det Radikale Venstre, samt Venstre, de Konservative, Centrum-Demokraterne og kristeligt Folkeparti.

Den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, har erklæret sig villig til at ændre på forsvarsforliget, således at flyvestationen i Værløse bevares. Ifølge Adam Møller kan der dog ikke samles den nødvendige enighed blandt de andre forligspartier.

Jyllands Posten og Berlingske Tidende 19. juni 2000 

HÆKKERUP SKAL FORKLARE LUKNING AF FLYVESTATION

Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) bliver nu kaldt i samråd i Folketingets forsvarsudvalg for at forsvare beslutningen om at lukke Flyvestation Værløse.

"Hvis Flyvestation Værløse lukkes, vil hele Sjælland være uden flyvevåben, og det medfører en lang række forringelser for det samlede forsvar af Danmark," siger Dansk Folkepartis forsvarspolitiske ordfører, Peter Skaarup, som har bedt om samrådet med forsvarsministeren.

"Der er ingen saglige argumenter for en nedlæggelse af Værløse - heller ikke økonomiske - og det vil jeg gerne vide, om Hans Hækkerup er enig i," siger Peter Skaarup.

Lukning en del af forsvarsforliget

Aftalen om lukningen blev oprindeligt indgået i forbindelse med forsvarsforliget, hvor hensigten var at opnå en årlig driftsbesparelse på 115 millioner kroner ved at overflytte hovedparten af aktiviteterne i Værløse til de to andre flyvestationer.

En rapport udarbejdet af embedsmænd fra Forsvarsministeriet og forsvarets øverste ledelse har dog draget klogheden af dén beslutning kraftigt i tvivl. I rapporten, der direkte konkluderer, at lukningen er en dårlig ide, påpeges således en lang række ulemper. Ud over mandskabsflugt betyder lukningen også, at hele Østdanmark står uden et fast luftforsvar.

I praksis medfører det blandt andet, at en lang række af de ikke militære flyvninger, som forsvaret hidtil har gennemført fra Værløse, fremover ifølge rapporten bliver direkte umulige, eller i bedste fald betydeligt mere besværlige at gennemføre. Flyvningerne omfatter bl.a. transport i forbindelse med humanitære aktioner og de såkaldte VIP-flyvninger, altså flytransport af medlemmer af kongehuset og af regeringen, som fremover skal flyves fra enten Kastrup eller Roskilde.

Konservative vil diskutere ændring i forlig

Partierne bag forsvarsforliget er de to regeringspartier, samt Venstre, Konservative, CD og Kristeligt Folkeparti. Efter offentliggørelsen af rapporten har den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, erklæret sig villig til at ændre på forsvarsforliget, således at flyvestationen i Værløse bevares. Han har dog ikke kunnet samle den nødvendige enighed blandt de andre forligspartier.

Samtidig frygter forsvaret en mandskabsflugt fra både det civile og det militære personel, hvis beslutningen om at lukke Flyvestation Værløse gennemføres.

Det mener flyvestationens chef, oberst Svend Hjort, der erklærer sig både vred og overrasket over beslutningen.

"Mange har sagt, at de vil forlade forsvaret, fordi de ønsker at blive boende i hovedstadsområdet, hvor de har familie," siger Svend Hjort.

Beslutningen om at lukke flyvestationen kommer ifølge Hjort til at berøre godt 850 ansatte, der skal flyttes til flyvestationerne i Aalborg og Karup.

Politiken 20. jun 2000 

CHOK OVER LUKNING AF FLYVESTATION VÆRLØSE
Af /ritzau/

Forsvaret er så chokeret over lukningen af Flyvestation Værløse, at forsvarschefen offentligt kritiserer beslutningen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag. "Normalt har jeg erfaring for, at der politisk bliver lyttet intenst til saglig militær rådgivning. Det havde jeg ventet i denne sag. Jeg er meget skuffet", siger forsvarschefen, general Christian Hvidt.

Lukningen af Flyvestation Værløse blev formelt sat på dagsordenen i forbindelse med forsvarsforliget sidste år. Tanken var at flytte eksempelvis alle transportflyene og tilhørende arbejdspladser fra Værløse til Flyvestation Aalborg.

En bredt sammensat ekspertgruppe konkluderede i sidste uge at lukningen er ufornuftig både økonomisk og militært.

Alligevel blev beslutningen fastholdt efter et politisk lynmøde.

"Af pressen kan jeg konstatere, at det i virkeligheden kun er Svend Aage Jensby, der fastholder", siger forsvarschefen.

Jensby er Venstres forsvarsordfører og valgt i Nordjylland.

Jyllands Posten den 20. juni 2000 

KRITIK AF BASELUKNING Af MADS STENSTRUP

Forsvarschefen er skuffet over Venstre

Forsvaret er så chokeret over lukningen af Flyvestation Værløse - Østdanmarks eneste operative militære lufthavn - at forsvarschefen offentligt kritiserer den politiske beslutning og særligt partiet Venstre.

"Normalt har jeg erfaring for, at der politisk bliver lyttet intenst til saglig militær rådgivning. Det havde jeg ventet i denne sag. Jeg er meget skuffet," siger forsvarschefen, general Christian Hvidt.

Lukningen af Flyvestation Værløse blev formelt sat på dagsordenen i forbindelse med forsvarsforliget sidste år. Tanken var at flytte eksempelvis alle transportflyene og tilhørende arbejdspladser fra Værløse til Flyvestation Aalborg.

Samtidig blev det imidlertid besluttet, at en bredt sammensat ekspertgruppe skulle undersøge, om nedlæggelsen nu også var økonomisk og militært fornuftig. Det var den ikke, konkluderede ekspertgruppen i sidste uge oven på otte måneders arbejde.

Alligevel blev lukningen fastholdt efter et politisk lynmøde.

"Skal en forligsbeslutning ændres, skal alle partier i forligskredsen være enige. Af pressen kan jeg konstatere, at det i virkeligheden kun er Svend Aage Jensby (Venstres forsvarsordfører, red.), der astholder," siger forsvarschefen.

På spørgsmålet, om han mener, at Svend Aage Jensby, som er valgt i Nordjylland, er drevet af lokalpolitiske hensyn, svarer general Christian Hvidt: "Det håber jeg ikke."

Svend Aage Jensby: "Det er ynkeligt, at landets forsvarschef har bevæget sig ned på det niveau, han har."

Jyllands Posten 20. juni 2000 

K GÅR I RETTE MED FORSVARSCHEF  
Af MADS STENSTRUP

Venstre stod ikke alene med kravet om at fastholde forsvarsaftalen, siger den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller.

Det var dagen derpå for forsvarschefen, general Christian Hvidt, efter han i går offentligt havde kritiseret specielt partiet Venstres forsvarsordfører Svend Aage Jensby.

Hvidt mente, at Jensby var alene i det politiske system om at modarbejde opretholdelsen Flyvestation Værløse, som godt nok blev besluttet nedlagt ved sidste års forsvarsforlig, men som et ekspertudvalg netop enstemmigt har anbefalet bevaret.

Venstre ikke alene Ifølge de konservatives forsvarsordfører, Helge Adam Møller, var det nemlig langt fra alene Venstre, der på et internt møde i forligskredsen havde sat sig imod en evt. ændring af forsvarsaftalen.

"Da jeg forsøgte at få genoptaget sagen, mødte jeg ingen sympati fra hverken socialdemokrater, radikale eller kristelige. Kun CD støttede mit synspunkt," understreger Helge Adam Møller, der imidlertid erkender, at et forsøg på at overtale sin sædvanlige forsvarspolitiske alliancepartner Jensby til at ændre synspunkt "i netop denne sag er spildte guds ord på Balle-Lars," som han siger.

Jensby er valgt i Nordjylland, hvortil mange af aktiviteterne på Flyvestation Værløse tænkes overflyttet.

Støtte fra Aalborg Fra tillidsmandskredsen blandt de ansatte på netop flyvestationen i Jensbys hjemby Aalborg offentliggjordes til gengæld i går støtte til venstremanden og direkte kritik af forsvarschefens kamp for Flyvestation Værløses bevarelse:

"Vi tager afstand fra Forsvarschefens kritik af Venstres ordfører, Svend Aage Jensby, idet han af Forsvarschefen får hele skylden for afgørelsen.

Det er en mærkværdig situation, idet grundlaget for forsvarsforliget, hvor man foreslår Værløse nedlagt, netop er leveret af Forsvarschefen og hans stab, så på den baggrund virker det underligt, at Forsvarschefen så kommer bagefter og kritiserer afgørelsen, som man selv har leveret grundlaget til," skrev Aalborg-soldaterne.

mads.stenstrup@jp.dk

Kaj's Avis den 20. Juni 2000 

RESUME AF MØDE I SID VÆRLØSE.

Tillidsrepr. Søren K. Sørensen gav et sammendrag af forløbet - fra forsvarsforliget 1999-2004 til afgivelsen af en rapport om Fly Værløse juni 2000.

SID-formand Lone Christensen opstillede 8 punkter (se nedenfor) i form af spørgsmål, hvorefter de politiske repræsentanter gav deres syn på sagen.

Helle Degn /MF bekræftede sin og Socialdemokratiets deltagelse i Forsvarsforliget, men sagde også at den netop afgivne rapport burde debatteres.

Helle Degn kontakter Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører Lotte Bundsgaard /MF.

Den lokale politiske repræsentant Kurt Bork Christensen (viceborgmester og formand for socialudvalget) vil kontakte Venstres repr. i Forsvarsudvalget [Svend Aage Jensby /MF].

Jørn Johan Nielsen (viceborgmester) kom også med kommentarer til udviklingen set fra en lokal synsvinkel.

Her er de 8 Spørgsmål fra formanden for SID Værløse Lone Christensen:

Spørgsmål angående Fly Værløse evt. Lukning.

1. Hvordan kan man tillade sig at negligere en rapport, som en enig arbejdsgruppe fremlægger og klart tilkendegiver at, det ikke kan svare sig at lukke Fly Værløse ?

2. Hvorfor er det kun 2 politiske forsvars ordfører, som udtaler sig, når der er 6 forligs Partier bag, hvoraf nu Helge Adam Møller fra de Konservative støtter forslagene fra Arbejdsgruppen, hvori der bl.a. sad Forsvarsministeriets topembedsmænd og ledende officerer ?

3. Hvordan kan man spare 115 mio.kr i Værløse, når der skal lavers nybygninger i Ålborg for 137 mio. Kr, (driften årligt koster 20-25 mio i Fly. Vær.) og det er sat meget lavt, hvad byggeomkostningerne angår, idet der skal bebygges ca. 6.500 kvadratmeter af minimun 15.000 kr,pr kv.m. Derudover skal der udføres væsentlige faciliteter, såsom el, vand og kraft varme. (skal der tillægsbevillinger dertil ?)

4. Hvorfor har man indenfor de sidste par år ofret ca.50 mio. Kr til bl.a miljøhal, vaskehal, tankanlæg, med bygninger og ny adgangsvagt i det nordlige, når det nu skal nedlægges ? Det er en hån overfor skatteborgerne

5. Hvad har man tænkt sig at gøre,ved den forventede flugt af både civilt og militært personel, som ønsker at bo i Hovedstads området og ikke ønsker at flytte med ?

6. Hvad skal der ske med alt det som blev bygget for ca. 20 år siden 2 hangarer, med forplads til 3 hercules fly (430 mio. i 1975 kr. ) ?

7. Hvad vil det reelt koste i kr. til de civile og militær personer, når der skal udbetales fratrædelses godtgørelser, samt pensioner til det fyldte 67 år ?

8. Hvad skal der ske med den nordlige del af Fly Værløse, skal det været et nyt Christiania ? flygtningelejr ? Civil flyplads det er der vel ingen som ønsker her

Jyllands Posten den 21. Juni 2000 

FORSVARSCHEFEN ER SKUFFET OVER VENSTRE  
Af MADS STENSTRUP

En politisk desavouering, lyder kommentaren fra forsvarschefen, general Christian Hvidt, til beslutningen om at nedlægge Flyvestation Værløse.

Forsvarschefen, general Christian Hvidt, er tilsyneladende helt på linie med sine underordnede i deres frustration over den politiske beslutning om Flyvestation Værløses snarlige nedlæggelse som Østdanmarks eneste operative flyvestation.

Specielt skuffes han over den politiske afvisning af den Værløse-positive analyse, som en såkaldt implementeringsstyringsgruppe netop havde udarbejdet:

"Det er en klar politisk desavouering af mine nærmeste medarbejdere herunder fire generaler og to admiraler," mener general Hvidt. Han understreger dog, at forsvaret "selvfølgelig" loyalt vil gennemføre den politiske beslutning.

"For mig er det imidlertid væsentligt at få gjort klart, hvor ansvaret for beslutningen ligger."

Det politisk nedsatte ekspertgruppe talte udover de øverste militære chefer også repræsentanter for fire faglige organisationer og forsvarsministeriets top med departementschef Anders Troldborg i spidsen.

"Ingen kan beskylde en ekspertgruppe med en så bred sammensætning for at drive partspolitik. Derfor er det skuffende, at i hvert fald et parti, altså Venstre, tilsyneladende nu er ligeglad med den gennemarbejdede analyse, som gruppen enstemmigt har fremlagt. Et stykke arbejde som politikerne vel at mærke selv har bestilt."

Aftalen om lukningen af Flyvestation Værløse er som nævnt en del af forsvarsforliget fra sidste år. Hensigten var at opnå en årlig driftsbesparelse på 115 millioner kroner ved at overflytte hovedparten af aktiviteterne i Værløse til de to andre flyvestationer. Aftalen blev imidlertid først endeligt konfirmeret af de seks forligspartier i sidste uge, da ekspertrapporten var offentliggjort.

Konkrete ulemper I analysen påpeges en lang række konkrete ulemper ved lukningen. Ud over mandskabsflugt betyder lukningen også, at hele Østdanmark fremover vil stå uden et fast luftforsvar.

I praksis medfører det blandt andet, at en lang række af de ikke militære flyvninger, som forsvaret hidtil har gennemført fra Værløse, fremover bliver det i bedste fald betydeligt mere besværligt at gennemføre. Flyvningerne omfatter bl.a. transport i forbindelse med humanitære aktioner og de såkaldte VIP-flyvninger, altså flytransport af medlemmer af kongehuset og af regeringen, som fremover skal flyves fra enten Kastrup eller Roskilde.

Rapporten peger også på, hvordan Flyvestation Værløse med forskellige omrokeringer kunne opretholdelse for en beskeden merudgift af kun 22 mio. kr. årligt.

"For mig og formentlig også for mine udenlandske kolleger ville det være betragtet som en gave at kunne fastholde en flyvestation så tæt på en hovedstad for den pris," lyder det fra general Hvidt.

Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) skal nu forsvare lukningen i et samråd i Folketingets forsvarsudvalg bestilt af Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

Fra Berlingske Tidende onsdag den 21. juni 2000 

OPRØR I FORSVARET OM VÆRLØSES LUKNING

Både ansatte og forsvarschef Christian Hvidt protesterer over beslutning, de selv tidligere har foreslået.
Af Christian Brøndum

En veritabel ordkrig er brudt ud mellem forsvaret - med forsvarschef Christian Hvidt i spidsen - og de politikere, som i sidste uge afviste en række generaler, admiraler og ledende embedsmænds forslag om at bevare Flyvestation Værløse.

Forsvarschef Christian Hvidt udtrykte i går "skuffelse" over, at landets politikere ikke vil lytte til "saglig militær rådgivning", som han havde ventet og som politikerne plejer. Særligt er han utilfreds med, at "i hvert fald Venstre tilsyneladende er ligeglad med den gennemarbejdede analyse, som gruppen (af ledende officerer og embedsmænd, red.) har fremlagt".

"I et demokratisk samfund repræsenterer militæret de beslutninger, politikerne træffer," lyder svaret fra Venstres forsvarsordfører, Svend Aage Jensby.

Han gør opmærksom på, at heller ikke Socialdemokratiet, de Radikale eller Kristeligt Folkeparti ville følge ønsket om at beholde flyvevåbnets transporteskadrille med Herkules-, Gulfstream- og Challengerfly i Værløse, og dermed redde flyvestationen.

Forslaget ville koste ekstra 22 mio. kr. i årlige driftsudgifter sammenlignet med driftsudgifterne, når transporteskadrillen er flyttet til Aalborg og Værløse er nedlagt som operativ flyvestation.

"Jeg tror, at forsvarschefen har glemt, at Forsvarskommandoen, altså han selv og regeringen foreslog lige præcis dét, vi nu gennemfører, da regeringen præsenterede sit første udkast til forsvarsforlig 23. februar sidste år," siger Svend Aage Jensby.

Han er valgt i Nordjylland, men afviser, at beslutningen om at gennemføre flytningen af transporteskadrillen til Aalborg skyldes lokalpolitiske hensyn.

"Det har ikke en døjt med det at gøre. Jeg havde ikke forventet, at forsvarschefen ville bevæge sig ned på det niveau," siger han.

Jensby påpeger, at VIP-flyvninger for kongehus og regering kan foregå fra Roskilde eller Kastrup, hvor f.eks. præsident Clinton kunne lande. Heller ikke argumenter om, at landsætning af luftbårne forstærkningstropper til Sjælland vil blive vanskeligere, giver han meget for.

"Vi har slet ikke sådanne aftaler," siger han, som er forbløffet over, at arbejdsgruppen med sit forslag er gået langt videre, end dens opgave lød på. Generalerne og embedsmændene havde kun fået besked på at overveje, hvordan lukningen skulle gennemføres, ikke om flyvestationen skulle bevares.

Den konservative ordfører Helge Adam Møller, der sammen med CD ønskede Værløse bevaret, kalder hele situationen "ekstremt usædvanlig". Fordi flertallet af forsvarsforligspartier ser stort på de faglige anbefalinger fra forsvarets og Forsvarsministeriets øverste ledelse, og fordi forsvarschefen har protesteret mod en politisk beslutning. På Flyvestation Værløse har 27 militært ansatte i transporteskadrillen underskrevet en protest mod beslutningen. De gør opmærksom på, at 800 familier bliver berørt, men tallet er misvisende, mener Jensby.

Forsvaret er enig i, at redningshelikopterne og Søværnets Flyvetjeneste skal flytte til Karup. Uenigheden gælder alene transporteskadrillen.

Derfor er er ifølge Jensby kun 150, der bliver berørt.

Forsvarsminister Hans Hækkerup (S), der i modsætning til sine embedsmænd, heriblandt departementschef Anders Troldborg, har støttet beslutningen om at lukke Værløse, er på ferie og kunne ikke i går kommentere de verbale slagsmål mellem forsvarets ledelse og politikere.

Værløses lokalblad d. 27 Juni 2000 

FLYVESTATION VÆRLØSES FREMTID

Af viceborgmester Kurt Bork Christensen (V)

Der har igennem de sidste par år foregået en lang række forhandlinger i Folketingets "Forsvarsudvalg" med henblik på at et stort flertal i Folketinget skulle kunne blive enige om et nyt og længere rækkende forsvarsforlig.

Lokalt har vi i Værløse været meget optaget af, hvad der skulle ske med Flyvestation Værløse.

Senest med aftalen af maj 1999 blev der nedsat en implementeringsstyregruppe på 16 medlemmer med departementschef A. Troldborg, Forsvarsministeriet som formand, samt ledende folk fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Flyvestation Værløses forskellige værn m.f.

Denne gruppe har afleveret deres rapport den 6. juni 2000. Men allerede den 15. juni 2000 udsender Forsvarsministeriet en telefax med et indhold, der siger, at stort set alle de flyvende aktiviteter, der i dag foregår i Værløse, skal flyttes til henholdsvis Karup og Aalborg, uden på nogen måde at tage hensyn til, hvad den nedsatte arbejdsgruppe var kommet frem til af løsninger.

Venstre i Værløse vil snarest søge foretræde for fores forsvarsordfører i Folketinget. Her vil vi drøfte hvilke muligheder, der er for Flyvestation Værløses fremtid, samt aflevere vore synspunkter for stationens fremtid - samt ikke mindst hvad vi absolut ikke ønsker, at flyvestationen skal bruges til.

Venstre i Værløse vil gøre, hvad vi kan for at der ikke åbnes for trafikgennemkørel mellem Jonstrup og Kirke Værløse. At der ikke åbnes op for en privat flyveplads, flyveskoler eller anlægges en erhvervsflyveplads til gods- og containere evt. på "frihavnsregler", hvor der i værste fald hver nat vil blive en uendelig trafik af store lastbiler fra hele Norden med tungt stykgods, containere m.m. med store støjgener til følge.

Venstre ønsker heller ikke et nyt erhvervsareal placeret på flyvestationens arealer, da vores vejnet ikke kan tage mere kørsel. Og naturen -vi skal passe på de meget smukke naturarealer, der findes både i og udenfor flyvestationens område.

Igennem alle årene har Værløses befolkning haft et godt forhold til flyvestationens mange aktiviteter og ikke mindst været glade for de mange arbejdspladser, der har været og stadig er i gang på mange forskellige niveauer.

Vi skal dog tænke på store attraktive boligarealer, der omkranser næsten hele flyvestationens arealer. Ikke mindst de mange nye borgere, der flytter ind i Værløse Vest (Ryet Skovby), og som i tillid til de kendte forhold til flyvestationen heller ikke vil være interesseret i mere støj eller ny trafik. I tilfældet af at forsvaret vil prøve at gennemføre nogle af de ovenstående ting, vil jeg bede om, at vi får lavet en omvendt støjundersøgelse, så vi kan få bevist, at det ikke vil være rimeligt at optrappe nye flyveaktiviteter med ændret anvendelse af flyvestationen.

Værløse Kommune kan være interesseret i åbning af det, der engang var Bringe Landsby og i et boligbyggeri af lave huse smukt indplaceret i naturen, men størstedelen af arealet bør overgå til et stor naturbælte.

Venstre i Værløse vil tage initiativ, nu til efteråret, og gerne sammen med andre partier til et stormøde om flyvestationens fremtid, hvor vi eventuelt kan overveje en indsamling af ca. 5.000 underskrifter til støtte for ovenstående synspunkter, så de i Folketinget - på tværs af alle partier - kan se, at vi i Værløse ikke vil finde os i hvad som helst.

Berlingske Tidende den 5. juli 2000 

PILOTER VIL IKKE FLYTTE TIL AALBORG

Halvdelen af flyvevåbnets piloter i transporteskadrillen siger nej til at flytte, når Flyvestation Værløse lukker. Det vil begrænse evnen til at løse opgaverne, siger deres chef.
Af Christian Brøndum

Halvdelen af de 29 piloter i Flyvevåbnets eskadrille 721, der flyver Herkules-, Gulfstream- og Challenger transportfly fra Flyvestation Værløse, siger nej til at flytte med eskadrillen til Aalborg, når Værløse lukker og slukker om tre år. Det oplyser eskadrillens chef, major Niels Jørgen Hellgren.

"Flyveerfaringen vil dale til et betænkeligt lavt niveau. Selv om der er nye piloter under uddannelse, kan de ikke nå et rimeligt erfaringsniveau i takt med afgangen af erfarne piloter", siger eskadrillechefen.

Piloternes og de øvrige besætningsmedlemmers ønske om at blive på Sjælland fremgår af et rundspørge, som eskadrillen gennemførte for få dage siden, efter at flertallet af partier bag forsvarsforliget har besluttet at fastholde lukningen af Værløse.

Beslutningen blev truffet, selv om en arbejdsgruppe omfattende både Forsvarsministeriets departmentschef og forsvarets øverste chefer havde anbefalet, at transporteskadrillen skulle blive i Værløse.

Men S, V, R og KrF sagde nej, fordi det vil koste forsvaret 22 millioner kroner om året i manglende besparelser. Kun de konservative og CD støttede forsvarets og Forsvarsministeriets ledelse.

Niels Jørgen Hellgren oplyser, at det er de erfarne folk, som ikke længere er omfattet af tjenestepligt i forsvaret, der vil forlade Flyvevåbnet. Deres muligheder for job i et privat luftfartsselskab er store, eftersom Flyvevåbnets transportpiloter er vant til at flyve efter de civile luftfarts regler og er i besiddelse af de nødvendige, civile flyvecertifikater.

Blandt samtlige 75 ansatte i eskadrillen har 41 pct. sagt nej til at flytte, 30 pct. siger ja, mens 29 pct. endnu ikke har taget stilling. Ifølge eskadrillechefen tager det fire til seks år for en pilot at opnå den erfaring, der er nødvendig for at kunne udføre så forskellige opgaver som havmiljøovervågning, fiskeriinspektion, transportflyvninger til Bosnien og Kosovo og flyvning med nødhjælp til fjerne afkroge af verden.

"Der bliver begrænsninger på vores evne til at operere. Hvis vi skal udnytte flyene fuldt ud, skal alle besætninger kunne udføre alle typer opgaver", siger han.

Udover opgaverne for forsvaret flyver eskadrillen ca. 100 gange årligt såkaldte VIP-flyvninger for ministre og kongehus, oftest med start fra København.

Det vil i nogen tilfælde kræve, at besætningerne må overnatte med tilhørende dagpenge i København forud for flyvningerne.

"Der er mange andre grunde til, at denne del af forsvarsforliget bør genforhandles eller justeres. Jeg forstår ikke, hvorledes forligspartierne kunne sidde anbefalingerne fra forsvarets øverste ledelse overhørig, og jeg har det dårligt med, at vore øverste ledere er blevet desavoueret på denne måde", tilføjer Niels Jørgen Hellgren.

Værløse Nyt den 1. August 2000 

HVAD NU MAGRETHE

OG DE ANDRE VIPÉR NÅR ESKADRILLE 721 FLYTTER TIL AALBORG
Af Inge-Magrethe Madsen

Værløse: Hvor skal majestæten og alle de andre betydningsfulde personer fra ind- og udland nu flyve til og fra, når Flyvestation Værløse får spredt næsten alle aktiviteter over det øvrige land og derunder også transport af VIPér.

Kunne lade sig gøre

I en rapport fra "Implementeringsstyrings(gruppen) vedrørende Flyvestation Værløse "*, juni 2000 synes der ikke af være uløselige problemer med at forflytte Eskadrille 721,hvorunder VIP-flyvningerne gører, og nærmest sløjfe en Flyvestation, der ligger tyve minutter fra landets beslutningstagere og andre centrale instanser og institutioner. En flyvestation der døgnet rundt og meget omgående kan stille transportfly og landingsmulighed til rådighed for regenter, ministre, folketing, embedsmænd og andre, der uopsætteligt har vigtige gøremål andet steds i landet eller andre steder på kloden. Opstår der problemer med et fly, kan der hurtigt skaffes et nyt - alternativet repareres ved hjælp af et erfarent og trænet personale. Sikkerheden på Flyvestation Værløse er (forhåbentlig da) i top - og flyvestationen vil kunne klare selv ekstreme sikkerhedskrav, hvilket den allerede har bevist nogle gange. Hvordan konkluderer "Implementeringsstyringsgruppen" opgaven med VIP´er løst, når Eskadrille 721 "flyver" til Aalborg.

Nye forhold

Når Flyvestation Værløses opgaver ændres så drastisk kan Værløse ikke "understøtte forsvarets lufttransportopgaver til og fra Sjælland, herunder VIP-flyvning. Derfor må VIP'erne bruge de civile lufthavne Roskilde og Kastrup. Det vil medføre restriktioner af både "operativ og planlægningsmæssig karakter".

Principielt kan Eskadrille 721 flytyper lande i Roskilde Lufthavn, men med reduceret nyttelast eller reduceret rækkevidde på grund af den begrænsede længde af startbanen. Med hensyn til brand- og redningstjeneste regner man med at Flyvestation Skalstrup (ved Roskilde) vil kunne yde "begrænset støtte". Dog - det kan være at miljømyndighederne sætter en stopper for flyaktiviteten på grund af en verserende sag om "støj".

Kastrup Lufthavn kan - som Roskilde - anvendes på døgnbasis. Og Kastrup opfylder kravene for banestørrelse og parkeringsarealer for alle Eskadrille 721 flytyper. Desuden er såvel brand- som redningsmæssige sammenhænge også i orden.

Imidlertid hvis Eskadrille 721 placeres på Flyvestation Aalborg vil VIP-flyvninger fra Sjælland medføre både et større timeforbrug - såvel flyvemæssigt som arbejdstid iøvrigt. Det vil kunne blive nødvendigt at forlægge fly og besætning til Sjælland dagen før. Og umiddelbart vil der ikke være ressourcer til rådighed i de civile lufthavne til ekstra bevogtning af VIP-fly. Desuden er der hverken teknisk assistance eller reservevefly til rådighed, dvs. med mulige aflysninger; forsinkelser og øget ressourceforbrug til følge. Det vil være ressourcekrævende at etablere et back-up beredskab, som det fungerer i dag.

Lige et øjeblik

M.h .t. at kunne komme afsted når det passer i VIP'ernes program vil det kræve "ind prioritering" af militære flyvninger i lufthavnenes normal trafikmønster.

Man prioriterer i en vis udstrækning VIP-flyvninger men der er mange menneske og mange forhold, der skal tages hensyn til.

Alt i alt kan det tilsyneladende lade sig gøre at få VIP flyvningerne til at fungere med en Eskadrille 721 med hjemsted i Aalborg, selvom en stor del af VIP-aktiviteterne foregår i København; mer der synes at være temmelig mange uhensigtsmæssige operationer forbundet dermed. Implementeringsstyringsgruppen ender da også med at foreslå at man "justerer forligsmodellen".

Værløse Nyt har spurgt oberst Svend Hjort, chef for Flyve-Station Værløse, om han vil forklare nogle af rapportens beslutninger, og hvordan han selv ser på den sag. "Men desværre" - vi kan ikke få et svar lige nu, for Statsministeren har indkaldt til samråd om sagen på torsdag, og så må ingen udtale sig.

Til at diskutere

At sagen er taget op kunne betyde, at man vil diskutere konsekvenserne noget nøjere. Hvis forslaget ikke ændres, ja så må alle ind i rækken af ventende - lidt mere eller mindre prioriteret - men mindre ligetil bliver det at være VIP og skulle flyve til og fra Hovedstaden.

lmplementeringsstyrings gruppen bestod af departementschef Anders Troldborg, Forsvarsministeriet som var formand for implementeringsstyringsgruppen. Desuden var der repræsentanter for Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder; Forsvarets Bygningstjeneste samt personaleorganisationerne.

Arbejdet har været baseret på det forligsprojekt vedrørende forsvaret, som blev bragt til veje i perioden frem til oktober 1999.

Fra Berlingske Tidende den 11. sep 2001

420 SOLDATER BEORDRES FRA VÆRLØSE TIL JYLLAND

Skiftedag - På Flyvestation Værløse skrumper 750 arbejdspladser ind til 90, når helikoptere og inspektionsfly flyttes til Jylland. Men det er stadig usikkert, om soldaterne vil med til Jylland eller hellere forlader forsvaret.
Af Christian Brøndum

Ved udgangen af 2003 er 750 arbejdspladser på Flyvestation Værløse nord for København reduceret til 90.

Sådan lyder hovedbudskabet til de ansatte på flyvestationen, der hver især netop har fået et brev om deres fremtid eller mangel på samme i forsvaret.

420 militært ansatte har på nuværende tidspunkt fået besked om, at de kan flytte med redningshelikopterne til Flyvestation Karup eller med inspektionsflyene til Flyvestation Aalborg.

Andre 100 militært ansatte har endnu ikke fået besked om hvor deres fremtid i forsvaret skal findes.

140 civile medarbejdere har fået besked om, at de er truet af afsked.

"Det er en lettelse, at usikkerheden omsider er slut for de flestes vedkommende. Det skaber en vis ro", siger stampersonellets fællestillidsmand, flyverspecialist Poul Møgelvang.

Han er selv blandt de 90 militært ansatte, som forbliver i Værløse, når flyvestationen skifter status til "militær flyveplads", som alene kan modtage fly, der f.eks. skal til reparation på Flyvevåbnets hovedværksted i Værløse.

Han er i det daglige beskæftiget ved flyvestationens flybrændstofanlæg, som fortsat skal være i brug.

Nogen vil helt klart sige nej. Andre vil måske forsøge at få en pendleraftale i et års tid, så de kan afgøre, om de ønsker at flytte familien med. Hovedparten af de 420 militært ansatte, der allerede har fået besked om deres fremtidsmuligheder, er besætninger, teknikere og andre specialister ved de to helikoptereskadriller og transportflyene.

De vil til nytår modtage den officielle ordre om at flytte, men om de vil adlyde ordren eller om de vil forlade forsvaret, er et åbent spørgsmål.

"Nogen vil helt klart sige nej. Andre vil måske forsøge at få en pendleraftale i et års tid, så de kan afgøre, om de ønsker at flytte familien med", siger Poul Møgelvang.

I en rapport om flyvestationens fremtid fra juni sidste år vurderede Forsvarskommandoen, at 60 pct. af personellet ved de tre flyvende eskadriller ikke vil med til Jylland.

Personalemanglen vil især true den i forvejen tyndt bemandede Søværnets Flyvetjeneste, der flyver helikopterne ombord på inspektionsskibene ved Færøerne og Grønland.

I rapporten foreslog forsvarets øverste chefer samt forsvarsministeriets departementschef at ændre forsvarsforliget og lade transporteskadrillen forblive i Værløse. Men det blev afvist af Venstres forsvarsordfører, Svend Aage Jensby.

Forsvaret sparer 115 mio. kr. ved at flytte helikoptere og fly til Jylland. Ifølge et netop offentliggjort notat fra forsvarsministeriet forløber udmøntningen af forsvarsforliget fra 1999 efter planen, selv om netop lukningen af Flyvestation Værløse er blevet forsinket.

Forsinkelsen har kostet 45 mio. kr. i form af tabte besparelser, oplyser ministeriet.

Lokalaviserne 30. oktober 2001 

Flyvestationen - situationen er ikke ændret
 Af Inge-Margrethe Madsen

VÆRLØSE: I forhold til hvordan verden ser ud efter den 11. september kunne det være af betydning at vide om de seks partier i forsvarsforliget - Venstre, Konservative, Kristeligt Folkeparti, Centrumsdemokraterne, Radikale og SF - om de kunne tænkes at have fået en anden opfattelse af Flyvestation Værløses placering. Specielt VIP-flyvningerne, der skal foregå fra henholdsvis Kastrup og Tune, samt Redningshelikopterne kunne have særlige opgaver eller problemer med at skulle operere hurtigt.
Derfor har vi spurgt fire af forsvarsudvalgets medlemmer, om de ser anderledes på nedlæggelsen af Flyvestation Værløse efter "11. september".

Socialdemokratiet
Per Kaalund, S, forsvarspolitisk ordfører: Udgangspunktet er forsvarsforliget. Beslutningen fastholdes som led i forsvarsforliget. Sådan er det. Det er sagligt rigtigere, om den blev liggende. Herunder at man må give køb på, at der blev nedlagt kaserner/fredninger. Vi risikerer, at det hele ramler, hvis man piller ved den. - Forsvarsforliget skal forhandles igen i år 2004. Den 11. september vil ikke spille ind som sådan. Egentlig havde jeg gerne fulgt Forsvarskommandoens indstilling om at Flyvestation Værløse skulle blive liggende, siger Per Kaalund, men det var ikke muligt.

Konservative
Helge Adam Møller, (C), medlem af forsvarspolitisk udvalg udtaler: Det gør ingen forskel for mig. Jeg har hele tiden stemt for, at det skulle blive. Det var endda en fuldstændig enig stabsgeneralstab, der gik ind for at Flyvestation Værløse skulle blive. Men forliget, som består at seks partier - (A, C, CD, Krf, B, SF) - kan ikke ændres, med mindre alle er enige. 
- Jeg mener, fortsætter Helge Adam Møller, at man bør bevare escortdelen (VIP) i det mindste. Min holdning - og den konservative gruppes holdning var i maj 2000 at bevare Værløse som en operativ støttegruppe, og det er den stadig. 

Radikale
- Nej siger Morten Helveg Petersen, Rad., - ikke mig bekendt. Hvis der kommer nye oplysninger, nye vurderinger, så må vi tage det op. 

Kristeligt Folkeparti 
Frank Dahlgaard, KrF - - Jeg kan ikke forestille mig, at 11. sept. har nogen betydning for de beslutninger, som er truffet vedr. Flyvestation Værløse. Og jeg synes ikke, at man skal benytte en ulykkelig situation som argument for at opretholde en flyvestation.

(Billede af Redningshelikopter på vej over Sjælland)

Lokalaviserne 30. oktober 2001 

Flyvestation Værløse

Af Inge-Margrethe Madsen

VÆRLØSE: Med baggrund i det meget ændrede verdensbillede efter den 11. september henvendte borgmester Erik Eefsen sig til Forsvarets Bygningstjeneste for at høre om det kunne ændre noget på beslutningerne vedrørende Flyvestation Værløse. - Men Forsvarets Bygningstjeneste kunne oplyse, at der ikke var ændret noget på det område.

- En information, der beroligede borgmesteren. 

Bl.a. fordi - som han sagde - vi har ikke mere areal at bygge på, når vi er færdige med Ryget Skovby, og der er planer, der kun kan tilgodeses, hvis vi har et areal til rådighed og imødeser mulighederne for at kunne bruge noget af Flyvestation Værløses jorder til bebyggelse, et lille samfund med kultur- og fritidsaktiviteter. 

- Men at området ikke skal udnyttes på bekostning af miljøet. I øvrigt må man også sørge for at sikre, at infrastrukturen er i orden, at folk kan komme rundt i Værløse Kommune. 

Berlinske Tidende 01. december 2001

Forsvaret skal gå fri af sparekniven

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) afviser hårdnakket at finde besparelser i forsvaret til at finansiere en ekstraregning på en milliard kroner.

Pengene skal bruges til Danmarks internationale indsats frem til år 2004.

Det fremgik af Folketingets spørgetime, hvor ministeren fra talerstolen anførte, at der i forbindelse med det indeværende forsvarsforlig mellem Nyrup regeringen, VK og CD er skåret helt ind til benet på det ordinære forsvar, og at Danmark ikke kan forsvare at sende soldater på farlige missioner i udlandet, hvis det hjemlige forsvar ikke fungerer.

Jensby påpegede også, at forsvaret står over for store materielinvesteringer i de kommende 20 år. (Ritzau)

BT 2. januar 2002  

470 mio. kr. mere til forsvarsforliget

Upåagtet af, at finansminister Thor Pedersen (V) kræver milliardbesparelser i ministerierne, fortsætter Forsvarsministeriet upåagtet de langsigtede investeringer som blev vedtaget i forsvarsforliget fra 1999.

Finansudvalget bevilgede således kort før årsskiftet 470 mio. kr. til flytningen af de flyvende enheder fra Flyvestation Værløse til Jylland på trods af, at økonomien i forsvarsforliget i forvejen var sprængt, fordi forligsbudgettet allerede før den nye bevillinger overtrukket med over 400 mio. kr. 
tot

Jyllands-Posten 3. januar 2002 

FLYVESTATION STÅR TIL REDNING
Af MADS STENSTRUP

Socialdemokratiet og de radikale foreslår forsvarets forøgede internationale indsats finansieret ved at stoppe udbygningen af Flyvestation Aalborg - i stedet bør Flyvestation Værløse bevares.

Den nye regerings melding om, at der skal findes en halv milliard kroner ekstra til forsvarets mange internationale opgaver, kan på en bagvendt måde komme til at redde Flyvestation Værløse. Det lægger både Socialdemokratiet og de radikale nu op til.

Sjællands eneste operative militære lufthavn reduceres ellers efter planen til en slags flyveinformationstjeneste.

Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, Per Kaalund, ser ikke noget problem i, at Folketingets finansudvalg i december bevilgede 223 mio. kr. til en udbygning af flyvestationen i Aalborg:

"Byggeriet er ikke gået i gang endnu. Der er tale om forligsstof, og hvis der er enighed, er der også en vej. Jeg synes, at det er en god ide at trække bevillingen tilbage og aflyse beslutningen", siger Per Kaalund.

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har dermed kun opbakning fra Kristeligt Folkeparti til sit ønske om den løsning, der oprindelig blev vedtaget - at mange af Flyvestation Værløses nuværende aktiviteter skulle flyttes til Flyvestation Aalborg.

En skuffet forsvarschef, general Christian Hvidt, har tidligere antydet, at Jensby i virkeligheden førte lokalpolitik med sin fastholdelse af den fremtidige placering af bl.a. flyvevåbnets store Hercules-transportfly i politikerens egen nordjyske valgkreds. Beslutningen indgik i forsvarsforliget fra maj 1999.

Et udvalg under Forsvarsministeriet pegede siden på en anden løsning, hvori Værløses status blev bevaret for en beskeden ekstra årlig driftsomkostning på 22 mio. kr. Det viste sig forgæves, idet både Venstre og Socialdemokratiet trods masser af offentlig ballade stod fast.

Vigtig rolle Uden fast stationerede militærfly på Flyvestation Værløse vil det være umuligt under et terrorangreb i Danmark hurtigt at evakuere kongehuset, regeringen og andre vitale myndigheder fra et bevogtet militært område tæt på hovedstaden. Desuden har personellet fra Flyvestation Værløse fremlagt regnstykker for, at den reelle udgift ved flytningen til Aalborg er undervurderet. Bl.a. medregnes ikke, at alle militære VIP-flyvninger fra København nu skal udgå fra Aalborg.

Bl.a. det får nu Socialdemokratiet til at ændre holdning.

"Jeg tror nemt, at en ekstraudgift på i hvert fald 300 mio. kr. kan spares, når det kommer til stykket, og når man medregner de mange millioner, som det vil koste at nyuddanne erstatninger i Jylland for de mange piloter og mekanikere, som siger op i Værløse. Det vil være bedre, end at regeringen f.eks. finder midlerne til forsvarets internationale indsats ved at tage fra ulandsbistanden," siger Kaalund og støttes af de radikales forsvarsordfører Morten Helveg Petersen.

K står fast Formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Helge Adam Møller (K), der også tidligere var imod flyvestation Aalborg-løsningen, lader sig ikke rokke.

"Jeg og mit parti har ikke skiftet mening. Tværtimod", svarede Helge Adam Møller i et brev af 26. oktober 2001 en bekymret medarbejder på Flyvestation Værløse.

Tilbage som forsvarsministerens støtte inden for forligskredsen er kun Jann Sjursen (KRF) som opfatter de nye oppositionspartiers melding som politisk drilleri.

Det har ikke været muligt at træffe Svend Aage Jensby for en kommentar.

mads.stenstrup@jp.dk

DR tekst TV 3. Januar 2002 

VIL REDDE FLYVESTATION VÆRLØSE

Socialdemokratiet og de radikale ønsker nu at stoppe udbygningen af Flyvestation Aalborg og i stedet bevare Flyvestation Værløse.

Dermed har forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) kun opbakning fra KRF til at omdanne Flyvestation Værløse til en slags flyveinformationstjeneste.

Uden fast stationerede militærfly i Værløse kan kongehuset og regeringen ikke reddes i tilfælde af et terrorangreb.

Flyvestationen har desuden fremlagt regnestykker for, at udgifterne for flytning til Aalborg er undervurderede.

Berlingske Tidende den 3. januar 2002 

USIKKERHED OM LUKNINGEN AF FLYVESTATION VÆRLØSE Ritzau

R og S parate til at genoverveje flytningen af fly og piloter til Jylland.

Trods pengemangel i forsvaret og en overskridelse af forsvarsbudgettet for de internationale opgaver på godt 450 millioner kroner på to år har Folketingets finansudvalg netop bevilget 460 millioner kroner til etableringen af nye flyhangarer, bygninger og landingsbaner på de to flyvestationer i Aalborg og Karup.

Det sker for at gøre klar til den stærkt omdiskuterede flytning af transporteskadrille 721 og helikoptereskadrille 722 fra Flyvestation Værløse til Nordjylland, der får som konsekvens, at Sjælland og København fra 2004 står helt uden nærluftforsvar, og at omkring 250 fastansatte skal afskediges.

Men nu siger Socialdemokratiet og De Radikale, der begge er med i det gældende forsvarsforlig fra 1999, at de er klar til at ændre beslutningen og trække bevillingerne tilbage.

I stedet skal pengene bruges til at finansiere forsvarets internationale opgaver, der vurderes til at blive endnu mere omfattende i 2002 og de kommende år.

"Vi vil gerne være med til at omgøre beslutningen eller i det mindste at udskyde byggeriet. Selvfølgelig vedstår vi os forliget, men når vi står med et merforbrug på næsten en halv milliard kroner på de internationale opgaver, så er det nærliggende at se på forsvarets egen økonomiske ramme først for at finde pengene," sigerforsvarsordfører Per Kaalund (S).

Samme holdning har Morten Helveg Petersen (R), der erklærer sig åben for at revurdere sagen, der ellers fik fuld tilslutning på et møde i finansudvalget 12. december sidste år.

"Hvis vi kan finde pengene inden for forsvarsrammen, så synes jeg, vi skal gøre det. Muligheden er der, og jeg synes, vi skal tage en grundig og fordomsfri diskussion om anvendelsen af midlerne," siger Morten Helveg Petersen.

De 460 millioner kroner i anlægsudgifter fordeler sig med 237 millioner kroner til Flyvestation Karup, der fremover skal have helikopterne fra Værløse, og 223 millioner kroner til at udvide flyvepladsen i Aalborg, der i forvejen huser F-16 kampfly og nu også skal have de tunge transportfly.

Beslutningen, der er indeholdt i forsvarsforliget fra 1999, har før bragt sindene i kog.

Specielt da politikerne valgte at gå videre med planerne, selv om en ekspertgruppe under Forsvarsministeriets departementschef i sommeren 2000 fastslog, at der er en række afledte negative konsekvenser ved at lukke Flyvestation Værløse.

Ekspertgruppen anbefalede i en rapport at beholde transportflyene Hercules, Gulfstream og Challenger i Værløse, mens redningshelikopterne som planlagt kunne flytte til Karup.

Men specielt Svend Aage Jensby (V), der nu er forsvarsminister, gik resolut imod eksperternes råd, hvilket medførte kraftige spekulationer om lokalpolitik og geografiske hensyn, idet Jensby er valgt i Nordjylland.

Han blev også udsat for stærk kritik fra forsvarschef Christian Hvidt for ikke at ville lytte til sagkundskaben, mens Svend Aage Jensby omvendt kaldte forsvarschefens reaktion for ynkelig.

Godt nok forudser politikerne en årlig besparelse på 115 millioner kroner, når aktiviteterne på Flyvestationen Værløse er flyttet til Jylland. Men der er skabt en del tvivl om besparelsens reelle størrelse, ligesom lukningen sker på bekostning af de fordele, det giver at have en militær lufthavn tæt på hovedstaden.

De såkaldte VIP-flyvninger med kongehuset og fremtrædende ministre vil blive vanskeligere at gennemføre fremover, og det samme gælder en eventuel evakuering af de samme personer i tilfælde af f.eks. et terrorangreb i København.

Samtidig betyder lukningen af flyvestation Værløse efter al sandsynlighed, at flyvevåbnet mister mange af sine erfarne piloter og mekanikere, der ikke ønsker at bryde op fra hovedstadsområdet og flytte til Nordjylland.

Ifølge rapporten fra 2000 skønner Forsvarskommandoen, at omkring 60 procent af piloterne og teknikerne på Flyvestation Værløse vil vælge at forlade forsvaret, fordi de ikke vil rive familier og bopæl op og flytte til Jylland.

"Dermed vil ekspertisen i luftvåbnet falde til et uhørt lavt niveau. I stedet står mange højt kvalificerede teknikere allerede nu og laver piller på Novo Nordisk," siger oversergent Claus Bruun, der er flymaskinist på C-130 transportfly i Værløse.

Med Socialdemokratiets og De Radikales nye udspil, er det kun Venstre og Kristeligt Folkeparti, der holder fast i at lukke Flyvestation Værløse. De Konservatives Helge Adam Møller skrev således den 26. oktober 2001 til Claus Bruun og Eskadrille 721, at han fortsat gik ind for at bevare Værløse som en operativ flyvestation.

"Jeg og mit parti har ikke skiftet mening. Tværtimod," skrev Helge Adam Møller, der i øjeblikket er på ferie i udlandet.

Jann Sjursen (KRF) siger, at han ikke har set nye oplysninger, der berettiger en ændret beslutning, og han mener, at pengene til forsvarets øgede internationale udgifter skal findes uden for forsvarets eksisterende budget.

Men det kan blive svært for forsvarsministeren at komme uden om en revurdering af Flyvestation Værløse, når han skal skaffe forligspartiernes opbakning til at finde flere penge.

"Hvis forsvaret skal tilføres flere penge, kræver det jo også enighed i forligskredsen, og vi vil ikke uden videre acceptere, at pengene tages fra ulandsbistanden, boligområdet eller de sociale midler. Så hellere lytte til sagkundskaben og se på det fornuftige i udflytningen af Flyvestation Værløse, og så tage anlægsmidlerne derfra," siger Per Kaalund.

Ritzau

Jyllands-Posten 3. januar 2002 

MINISTER AFVISER AT ÆNDRE LUKNING AF FLYVESTATION VÆRLØSE ritzau

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) afviser at ændre på beslutningen om at flytte aktiviteterne fra Flyvestation Værløse til Aalborg og Karup, hvor der efter planen skal bygges nye anlæg og bygninger til en samlet pris af omkring 460 millioner kroner.

Tre af partierne bag forsvarsforliget, Socialdemokratiet, de Radikale og de Konservative, er ellers parate til at ændre eller udskyde beslutningen for at skaffe penge til forsvarets stigende udgifter til de internationale opgaver, der allerede har overskredet budgettet med et tilsvarende beløb.

Ifølge forsvarsforliget fra 1999 skal transportflyene fra Værløse flyttes til Aalborg, hvor der skal bygges nye hangarer og landingspladser for 223 millioner kroner, mens redningshelikopterne skal flyttes til Karup, hvor anlægsudgiften lyder på 237 millioner kroner.

Bevillingen til nybyggeriet i Aalborg gik igennem finansudvalget den 12. december sidste år, men byggeriet er ikke gået i gang endnu. Samtidig har forsvarsministeren flere gange nævnt behovet for at finde en ekstra milliard til forsvaret, og det har fået S og R til at overveje beslutningen en gang til.

- Når vi står med et merforbrug på næsten en halv milliard kroner på de internationale opgaver, så er det nærliggende, at se på forsvarets egen økonomiske ramme først for at finde pengene, siger forsvarsordfører Per Kaalund (S) til Ritzau.

Men forslaget vinder ikke gehør hos ministeren, der understreger, at de umiddelbare besparelser slet ikke dækker merforbruget til de internationale opgaver, der er oppe på over 450 millioner kroner på de forløbne to år. Budgetoverskridelsen skal ses i lyset af, at der for hvert af årene fra 2000 til 2004 er afsat 572 millioner kroner til de internationale operationer.

- Forslaget om at finansiere merforbruget til de internationale operationer ved at udskyde flytningen af de operative eskadriller fra Flyvestation Værløse hænger slet ikke økonomisk sammen, og hvordan skulle forsvaret kunne langtidsplanlægge, hvis man pludselig ændrer forsvarsforliget radikalt og begynder at bruge anlægsbevillinger til den daglige drift, siger Svend Aage Jensby.

Forsvarsministeren fremhæver, at hele ideen med de omfattende omstruktureringer af forsvaret er, at man én gang bruger 1,3 milliard kroner på en række nybygninger for derefter at opnå driftsbesparelser på 1,6 milliard kroner hvert eneste år fremover.

- Når udflytningen fra Værløse er gennemført, giver det forsvaret en driftsbesparelse på omkring 115 millioner kroner om året, siger Svend Aage Jensby, der er overrasket over, at Socialdemokratiet nu foreslår ændringer af forliget, når det var den daværende SR-regering, som i 1999 kom med forslaget om at flytte Flyvestation Værløse.

Det sidste af partierne bag forsvarsforliget, Kristeligt Folkeparti, kalder forslaget kortsigtet og mener, at pengene til forsvarets merudgifter skal findes på en helt anden konto uden for forsvarsrammen.

- Det er en utrolig kortsigtet løsning at udskyde eller ændre beslutningen om at flytte fra Værløse. Det koster godt nok penge i anlæg, men når det er gennemført, vil det give store besparelser hvert eneste år, siger Jann Sjursen.

/ritzau/ 

MetroXpress 4. januar 2002

USIKKERHED OM FLYVESTATION

Værløse. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) afviser at ændre på beslutningen om at flytte aktiviteterne fra Flyvestation Værløse til Aalborg og Karup, hvor der efter planen skal bygges nye anlæg og bygninger til en samlet pris på omkring 460 millioner kroner. Socialdemokratiet, de Radikale og de Konservative er ellers parat til at ændre eller udskyde beslutningen for at skaffe penge til Forsvarets stigende udgifter til de internationale opgaver.

/ritzau/ 

Jyllands-Posten 4. januar 2002

Forsvars-forlig på tvivlsomt grundlag
Af MADS STENSTRUP

Fællestillidsmand på flyvestation Værløse kalder de økonomiske beregninger for lukningen oppustede. Forsvarsministeren afviser SR-forslag.

De fleste af de tilbageværende 750 mand på Flyvestation Værløse glædede sig i går over nyheden om, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre nu er villige til at genvurdere forligsbeslutningen om neddrosling af deres flyvestation. »Her har vi længe vidst, at beslutningen byggede på fiktive beregninger,« fastslår fællestillidsmand for sergenter og stampersonel på Flyvestation Værløse, K.B. Johansen.

Konkret er det planlagt byggeri på bl.a. Flyvestation Aalborg til mindst 223 mio. kr., som S og R foreslår sparet. Pengene kunne så overføres til forsvarets internationale opgaver, som regeringen vil tilføre en ekstra halv milliard kroner. Som det er nu, skal Flyvestationerne i Aalborg og Karup efter nybyggeriet overtage Værløses opgaver.

»I mine øjne er der ingen tvivl om, at beslutningen om flytningen til Aalborg var en politisk studehandel. Den blev indgået for at få nuværende forsvarsminister Svend Aage Jensby til at acceptere forsvarsforliget, den gang han kun var Venstres forsvarsordfører,« konstaterer K.B. Johansen. Han påpeger, at Jensby netop bor og er valgt i Aalborg, der under samme forlig mistede bl.a. et regiment.

K.B. Johansen gentager dermed de antydninger, som også forsvarets øverste militære chef, general Christian Hvidt, offentligt fremførte i Jyllands-Posten for et par år siden.


Fiktive besparelser
»Ingen med indsigt i de økonomiske beregninger, der ligger til grund for flytningen, er i tvivl om, at de er oppustede«, fortsætter K.B. Johansen. Han vurderer, at bare VIP-flyvningerne med dronning og statsminister vil beløbe sig til ekstra 50 mio. kr. ekstra om året, hvis flyene som besluttet i fremtiden hver gang skal starte fra Aalborg og mellemlande i København for at samle passagererne op. Ekstraudgifter, der ikke er medregnet.

Også den beregnede besparelse, som udflytningen til Aalborg og Karup begrundes med, vækker kritik. Primært fremkommer den, siger K.B. Johansen, fordi man under forligsforhandlingerne fastslog, at en renovering af de gamle bygninger i Værløse ellers ville koste ca. 130 mio. kr.:

»Igen en fiktiv besparelse«, fastslår K.B. Johansen: »For kun et halvt år tidligere havde Forsvarets Bygningstjeneste beregnet, at den nødvendige renovering kun ville koste ca. 30 mio. kr.«.

»I beregningerne indgår også en grotesk lønbesparelse til 75 værnepligtige svarende til måske 10 mio. kr. årligt. Men på Flyvestation Værløse har der aldrig de seneste 15-20 år opholdt sig mere end 5-6 værnepligtige ad gangen«, fortsætter han.

Mens forsvarsledelsen i Forsvarskommandoen i går ingen kommentarer havde til forslagene barslede forsvarsministeren med en meget afvisende skriftlig udtalelse. Heri tog Svend Aage Jensby bl.a. indirekte afstand fra en ny beregning, som et udvalg med hans egen departementschef Anders Troldborg, har udarbejdet.

Den fastslår, at en opretholdelse af Flyvestation Værløse i virkeligheden kun vil koste 22 mio. kr. årligt. Den relativt beskedne merudgift, mener kritikerne, skal sættes overfor de flere hundrede mio. kr., der kan spares ved ikke at skulle bygge nyt i bl.a. Aalborg:

»Det overrasker mig i øvrigt meget, at Socialdemokratiet nu foreslår ændringer af forliget i forhold til Flyvestation Værløse, når det var den daværende regering, som i 1999 kom med netop dette forslag,« skriver ministeren bl.a. og fastholder, at besparelsen ved lukningen vil være 115 mio. kr. årligt som oprindeligt beregnet.


mads.stenstrup@jp.dk

Jyllands-Posten 5. Januar 2002

SAS-KORT TIL FLYVEVÅBNETS PENDLERE
Af MADS STENSTRUP

Desperationen breder sig i flyvevåbnet ved udsigten til, at transportflyeskadrille 721 - den med de store Hercules-fly - efter planen overflyttes fra det nedlukningstruede Flyvestation Værløse til Flyvestation Aalborg i 2004.

En massiv medarbejderflugt af specialister som mekanikere og elektronikfolk er allerede i gang. De københavnske flyvevåbensfolk vil ikke til Aalborg - en situation, der på få års sigt truer eskadrillens funktionsmulighed, og dermed kan lamme store dele af flyvevåbnet.

Forsvarsledelsens omkostningsfulde løsning hedder SAS-pendlerkort til de potentielt fortabte sønner.

Fællestillidsmanden på Flyvestation Værløse, chefsergent K.B. Johansen, bekræfter, at man netop har forhandlet nogle attraktive økonomiske særordninger på plads. Ordninger, der i princippet også gælder andre, men som forsvarskommandoen (FKO) håber kan overbevise de eftertragtede københavnske militære specialister om at forsøge et nyt liv i det mørke Nordjylland. Eller for den sags skyld på heden ved Karup, hvor andre af Værløse-folkene skal hen.

Hellere betale, lyder filosofien, end at Værløse-specialisterne blive boende, forlader flyvevåbnet og tager imod nogle af de ofte bedrelønnede job, som det civile erhvervsliv tilbyder. FKO's frygt er at miste for mange af de værdifulde specialister, som det tager fire-seks år og et ukendt millionbeløb at uddanne.

Lokkemad I krogene hviskes der bekymret om udstationeringen af det lovede Herculestransportfly i forbindelse med Afghanistan-konflikten til februar. Det kniber allerede nu voldsomt med at opretholde tilstrækkeligt med elektronikekspertise i eskadrillen til, at der både kan opereres i Danmark og i Afghanistan samtidig.

Konkret handler pendlerordningen bl.a. om, at tvivlende københavnere indledningsvis kan lade deres familier blive boende på Sjælland i op til 12 måneder ekstra, mens de selv prøver, om arbejdslivet i Aalborg eller Karup måske alligevel var noget.

Lokkemaden er altså SAS-pendlerkort til en værdi af måske 90.000 kr. pr. stk., så soldaten omkostningsfrit kan rejse hjem til familien i Værløse hver dag. Samtidig udnyttes de overenskomstmæssige aftaler om time-/dagpengegodtgørelse for dobbelt husførelse og økonomisk hjælp til flytning maksimalt.

Efter planen forventer FKO, at alle eskadrillens ca. 200 mand fra 2004 flytter med til Aalborg, men allerede nu har ca. 40 sagt op, og mange flere frygtes at gå samme vej, efterhånden som flyttedagen nærmer sig. På hele Flyvestation Værløse er knap 150 mand ud af 850 ansatte i dag væk.

Familien først af sted En anden, men tilsvarende ordning, der samtidig er kommet på plads betegnes som "omvendt udstationering". Her vil Værløse-soldaten med et helt års gratis flybilletter i lommen i stedet kunne lade familien rejse i forvejen. Sådan at forstå, at godt nok skal soldaten først begynde på arbejde i Aalborg i 2004 - men finder ægtefællen nu et godt job eller falder familien for det rette hus i det jyske forinden, kan teltpælene rykkes tidligere mod vest.

I givet fald er forsvaret gået med til, at soldaten i stedet kan få et SAS-pendlerkort, så han kan flyve frem og tilbage den anden vej og transportomkostningsfrit gøre arbejdet færdigt i Værløse.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke ekstraudgifter FKO budgetterer med i forbindelse med de nye ordninger.

Tvivlsom konstruktion Kaj Ikast, medlem af Folketingets forsvarsudvalg for de konservative, bekræftede i går sit partis fortsatte interesse i helt at droppe den forligsbestemte lukning af Flyvestation Værløse, hvis de fem forligspartier i Folketinget kan blive enige. Socialdemokrater og radikale er de seneste dage vendt og ønsker nu Flyvestation Værløse opretholdt - angiveligt for at spare bl.a. de 223 mio. kr. i anlægsudgifter til nybyggeri i Aalborg.

De konservatives interesse er ikke økonomisk, men sikkerhedspolitisk:

"Hvis sagen overhovedet kan genforhandles, er vi med. Rent fagligt er der truffet en forkert afgørelse. Setup'et med regering og kongehus i København uden flyvestation er meget betænkelig," siger Kaj Ikast.

Han understreger dog, at holdningsændringen hos S og R i hans øjne er udtryk for "politisk drilleri mod forsvarsministeren, fordi Jensby," som han siger, "er den eneste, der kæmper for Aalborg".

Kaj Ikast henviser dermed til bl.a. forsvarschefen general Christian Hvidts tidligere spekulationer om forsvarsministerens lokalpolitiske interesser som valgt i Aalborg, hvis flyvestation altså skal udbygges, når Værløse lukkes.

Det var ikke i går muligt at træffe forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) for en kommentar.

mads.stenstrup@jp.dk

Værløse Nyt 5. januar 2002

FLYVESTATION VÆRLØSE

- Socialdemokratiets forsvarsordfører, Per Kaalund, har sammen med Det Radikale Venstres forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, peget på, at man kan finansiere udgifterne ved den øgede internationale indsats ved at stoppe udbygningen af Flyvestation Aalborg og bevare Flyvestation Værløse. - Specielt VIP-flyvningerne i ekstreme situationer vil være et problem. Forsvarsministerens kommentar hertil lyder således:

"Forslaget om at finansiere merforbruget til de internationale operationer ved at udskyde flytningen af de operative eskadriller fra Flyvestation Værløse hænger slet ikke økonomisk sammen, og hvordan skulle forsvaret kunne langtidsplanlægge, hvis man pludselig ændrer forsvarsforliget radikalt og begynder at bruge anlægsbevillinger til den daglige drift og så videre.

Dernæst gælder, at de umiddelbare besparelser slet ikke dækker merforbruget til internationale operationer, som her kun to år inde i forligsperioden under SR-regeringens ledelse allerede er oppe på over 450 millioner kroner," siger forsvarsminister Svend Aage Jensby og fortsætter: "Når udflytningen fra Værløse er gennemført, giver det forsvaret en driftsbesparelse på omkring 115 millioner kroner om året. Hele grundprincippet i forsvarsforliget er jo, at vi én gang bruger 1,3 milliarder på nybygninger og lignende i forbindelse med omlægningerne og derefter har driftsbesparelser på 1,6 milliarder hvert eneste år fremover.

- Det overrasker mig i øvrigt meget, at Socialdemokratiet nu foreslår ændringer af forliget i forhold til Flyvestation Værløse, når det var daværende regering, som i 1999 kom med netop dette forslag."

Berlingske Tidende den 7. januar 2002  

K: Penge til forsvaret uden om forlig

Regeringen har ret til at skaffe flertal for flere penge til forsvarets internationale opgaver uden om forligspartierne, mener den konservative forsvarsordfører. Forligsbrud siger Socialdemokratiet.
Af Christian Brøndum

Kampen mellem regeringen og de to tidligere regeringspartier, Socialdemokratiet og de Radikale, om betalingen for forsvarets ekstra milliardudgift til internationale operationer skærpes.

Hvis ikke regeringen kan få Socialdemokratiet, de Radikale og Kristeligt Folkeparti med til en ekstrabevilling, så kan regeringen gå uden om forsvarsforligspartierne og skaffe flertal i Folketinget for en milliard mere til forsvarets internationale operationer uden at bryde forsvarsforliget, mener formanden for Folketingets forsvarsudvalg, den konservative forsvarsordfører Helge Adam Møller.

De tre oppositionspartier siger nej til at øge bevillingerne til forsvaret, når regeringen samtidig skærer ned på ulandsbistanden og har i stedet peget på, at forsvaret selv må skaffe pengene.

Ifølge Helge Adam Møller fremgår det af forsvarsforliget, at forsvaret selv skal betale de første 572 mill. kr. årligt til internationale operationer.

»Hvad der skal ske med udgifter ud over 572 mill. kr. om året i forligsperioden, er hele Folketingets ansvar. Ingen af de fem partier i forsvarsforliget har vetoret. Men jeg synes, at de partier, der har været med til at beslutte, at forsvaret skulle bruge flere penge til internationale operationer, har en moralsk pligt til at være med til at finde pengene,« siger han.

S: Find penge i forsvaret

Socialdemokratiets forsvarsordfører Per Kaalund kalder det et klart forligsbrud, hvis regeringen går uden om forligspartierne efter flere penge.

»Forliget siger klart, at der skal optages forhandlinger for at finde en løsning i tilslutning til forliget,« siger han.

Han tilføjer, at hvis regeringen vil have en halv eller hel milliard til forsvaret, må man først søge at finde dem inden for forsvaret. Det kan ske ved f.eks. at udskyde udflytningen af transportflyene fra Flyvestation Værløse og dermed udskyde anlægsinvesteringer på Flyvestation Aalborg. Eller man kan udskyde nogle af de planlagte materielanskaffelser.

Dansk Folkeparti, der ikke er med i forsvarsforliget, vil gerne skaffe regeringen flertal for flere penge til forsvaret. Men i så fald vil partiet også have indflydelse på, hvilke operationer dansk forsvar skal deltage i.

»Skal vi tage det sure, skal vi også have det søde, altså indflydelse. Vi er helt med, når det gælder deltagelse i f.eks. NATO-operationer, men var imod FN-missionen i Eritrea sidste år. Når det drejer sig om den slags safari-ekspeditioner, er vi knap så positive,« siger forsvarsordfører Peter Skaarup.

Berlingske Tidende  8. januar 2002 

Forsvaret får ikke en milliard

Statsministeren garanterer dog, at de internationale opgaver videreføres.

Forsvaret får ikke en mia. kr. ekstra til de internationale opgaver, som både forsvars- og finansministeren har bebudet.


Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) redegjorde ved et pressemøde tirsdag for, hvordan regeringen vil omfordele knapt 5 mia. kr. i statens budget. Han ville ikke fortælle, hvor mange penge regeringen afsætter til forsvaret i finansloven. Men han opregnede andre udgifter for i alt 4,2 mia. kr., og det levner derfor under 800 mio. kr. til forsvaret.

»Jeg vil ikke sætte tal på, hvor meget vi skaffer. Men der vil være penge til at videreføre Danmarks internationale engagement på forsvarsområdet,« sagde statsministeren.

I midten af december forudså både forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og finansminister Thor Pedersen (V), at der skulle afsættes 1 mia. kr. eller mere til forsvaret i finansloven.

Pengene skulle dække et hul i forsvarets budget, som indsatsen på Balkan i 2000 og 2001 har skabt og finansiere yderligere internationale opgaver i bl.a. Afghanistan i år og næste år.

»Hvis vi overhovedet skal ud på samme niveau, så mener jeg, at det er realistisk at sige, at når det over to år har har drejet sig om 450 mio. kr., så er det 1 mia.,« sagde Thor Pedersen til Ritzau den 18. december.

Ritzau

Berlingske Tidende  8. januar 2002

Fogh beskyldes for forligsbrud

Oppositionen utilfreds med, at VK sparer halvanden mia. på ulandsbistanden.

Oppositionen beskyldte tirsdag regeringen for forligsbrud, fordi den vil spare halvanden mia. kr. på ulandsbistanden på næste års finanslov. Regeringen finder beløbet på ulandsbistanden samt Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MiFreSta) til miljø- og katastrofebistand under ét. 


SR-regeringen aftalte med VK i finanslov-aftalen for 1999, at MiFreSta-rammen gradvis stiger til en halv procent af den samlede produktion, BNI, i 2005.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste i Folketingets spørgetime, at regeringen bryder forliget. VK lovede klart i valgkampen at spare halvanden mia. kr. på ulandsbistanden.

Regeringen vil respektere forlig, men kan opsige aftaler før et valg. Det er for tidligt at spå om, hvad der sker i 2005, understregede han.

»Statsministeren minder om en krejler på Hjallerup Marked. Vil regeringen overholde, fifle med eller bryde forlig? Statsministeren forsøger at sælge en trepattet ko,« mente SFs formand Holger K. Nielsen.

De radikale erindrede ikke, at VK lovede at spare på MiFreSta-rammen i valgkampen. Det er betænkeligt at bryde forlig blot ved at opsige dem før et valg, mente finansordfører Morten Helveg Petersen (R).

Ole Stavad (S) advarede regeringen mod at bryde forlig. De kan kun ændres, hvis alle parter er enige. Det er en farlig nydannelse i et land med tradition for mindretals-regeringer, mente han.

Statsministeren bekræftede over for SFs gruppeformand Aage Frandsen, at regeringen også vil genforhandle folkeskole-forliget. Det er ikke forligsbrud, mente Anders Fogh Rasmussen.

Ritzau

Jyllands-Posten 9. Januar 2002

Mineryddere til Afghanistan
Af SANNE GRAM, JENS ERIK RASMUSSEN og MADS STENSTRUP

Jyllands-Posten 12. januar 2002

DF: Lukning af flyvestation skal revurderes
Af MADS STENSTRUP

Det er ikke et ultimatum, som Dansk Folkeparti stiller forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) - »men næsten«, fastslår partiets forsvarsordfører Peter Skaarup.

Han sammenkæder nu regeringens ønske om en ekstra milliard kroner til forsvarets internationale indsats med den meget debatterede lukning af Flyvestation Værløse ved København.

»Dansk Folkeparti ønsker ikke at agere stemmekvæg og automatisk finde de ønskede penge. I hvert fald ikke før vi er helt sikre på, om de mange milliarder, som forsvaret hvert år i forvejen koster samfundet, bliver brugt såvel økonomisk som sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Specielt efter terrorkatastrofen 11. september har vi været bekymrede over planen om at lukke Sjællands eneste militære lufthavn,« konstaterer Peter Skaarup.

Over for ministeren forlanger han nu, at en »uvildig instans« genovervejer fornuften i lukningen.

Dermed har regeringen og særligt forsvarsminister Svend Aage Jensby fået tommelskruerne på af det alternative støtteparti. Regeringen har for længst truet med at benytte Dansk Folkepartis stemmer, hvis ikke de to sædvanlige partnere i forsvarsspørgsmål, socialdemokrater og radikale, retter ind og hjælper med at finde den ønskede milliard.


Var imod lukning

»Det er ingen hemmelighed, at vi allerede for halvandet år siden mente, at forligspartierne burde droppe lukningen og følge det råd, som en politisk nedsat implementeringsstyregruppe af militære eksperter havde givet,« siger Skaarup.

Han udtrykker samtidig bekymring over de kritiske udtalelser, der er kommet om forsvarsminister Jensbys rolle i sagen.


Lokalpolitik?

Jensby, der bor og er valgt i Aalborg, er bl.a. af personellet på Flyvestation Aalborg beskyldt for af lokalpolitiske grunde at tvinge den øvrige forligskreds til at fastholde beslutningen om flytning af aktiviteter fra Værløse til bl.a. Aalborg. En beslutning, som tidligere støtter af ideen som S, R og K af forskellige grunde har fortrudt. Forsvarschefen general Christian Hvidt antydede for halvandet år siden den samme bekymring.

»De påstande håber jeg sandelig er grundløse,« bemærker Skaarup.

Forsvarsministeren ønsker ikke at kommentere det skrappe krav fra Dansk Folkeparti.

Jyllands-Posten kunne torsdag fortælle, at forsvaret eksempelvis kun bygger hangarplads til halvdelen af sin nye flåde af kæmpestore EH-101 redningshelikoptere til en værdi af tre mia. kroner. Resten tænkes parkeret i gamle uopvarmede shelters, hvilket ifølge en tillidsmand og flymaskinist ved Søværnets Flyvetjeneste kan give affugtningsproblemer for den fine elektronik.


Bekymring afvises

I forsvarets flyvematerielkommando (FMK)afviser man argumentet.

»De nye helikopter er bygget som allwetherhelikoptere, der er certificeret til at kunne starte i 30 graders frost,« fastslår Steen Laursen, informationsmedarbejder ved FMKs presseinformation.

Laursen vil til gengæld ikke kommentere det forhold, at hangarpladsen ved sammenlægningen af tre flyvetjenester i Karup reduceres fra nu 7600 til 5400 kvadratmeter, selv om forsvaret i løbet af de næste år udskifter otte af de største ni tons redningshelikoptere med 14 nye på hele 15,5 tons hver.

Efter planen indledes nybyggerier for over en halv milliard kroner i løbet af få måneder, så flyvestationerne i Aalborg og Karup kan overtage opgaverne fra Værløse i 2004.

mads.stenstrup@jp.dk

Ekstra Bladet 12. januar  2002

Ny debat om flyvestation

Dansk Folkeparti vil have revurderet beslutningen om at flytte Flyvestation Værløse til Aalborg

Det er ikke et ultimatum, som Dansk Folkeparti stiller forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) - "men næsten", fastslår partiets forsvarsordfører Peter Skaarup, der nu sammenkæder regeringens ønske om en mia. kr. ekstra til forsvarets internationale indsats med lukningen af Flyvestation Værløse ved København, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Dansk Folkeparti ønsker ikke at agere stemmekvæg og automatisk finde de ønskede penge. I hvert fald ikke før vi er helt sikre på, om de mange milliarder, som forsvaret hvert år i forvejen koster samfundet, bliver brugt såvel økonomisk som sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Specielt efter terrorkatastrofen 11. september har vi været bekymrede over planen om at lukke Sjællands eneste militære lufthavn, konstaterer Peter Skaarup.

Han forlanger nu, at en "uvildig instans" genovervejer fornuften i lukningen.

Dermed har regeringen og særligt forsvarsminister Svend Aage Jensby fået tommelskruerne på af det alternative støtteparti. Regeringen har for længst truet med at benytte Dansk Folkepartis stemmer, hvis ikke de to sædvanlige partnere i forsvarsspørgsmål, socialdemokrater og radikale, retter ind og hjælper med at finde den ønskede milliard.

- Det er ingen hemmelighed, at vi allerede for halvandet år siden mente, at forligspartierne burde droppe lukningen og følge det råd, som en politisk nedsat implementeringsstyregruppe af militære eksperter havde givet, siger Skaarup.

Han udtrykker samtidig bekymring over de kritiske udtalelser, der er kommet om forsvarsminister Jensbys rolle i sagen.

Jensby, der bor og er valgt i Aalborg, er bl.a. af personellet på Flyvestation Aalborg beskyldt for af lokalpolitiske grunde at tvinge den øvrige forligskreds til at fastholde beslutningen om flytning af aktiviteter fra Værløse til bl.a. Aalborg. En beslutning, som tidligere støtter af ideen som S og R af forskellige grunde har fortrudt, mens K ifølge folketingsmedlem Helge Adam Møller (K) hele tiden har kæmpet for at bevare flyvestation Værløse.

Forsvarsministeren ønsker ikke at kommentere det skrappe krav fra Dansk Folkeparti. Efter planen indledes nybyggerier for over en halv milliard kroner i løbet af få måneder, så flyvestationerne i Aalborg og Karup kan overtage opgaverne fra Værløse i 2004.

/Ritzau/

Politiken 13. januar  2002

Ny chance til Flyvestation Værløse
/Ritzau/

Det er ikke et ultimatum, som Dansk Folkeparti stiller forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) - "men næsten", fastslår partiets forsvarsordfører, Peter Skaarup, der sammenkæder regeringens ønske om en mia. kr. ekstra til forsvarets internationale indsats med lukningen af Flyvestation Værløse ved København, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Dansk Folkeparti ønsker ikke at agere stemmekvæg og automatisk finde de ønskede penge. I hvert fald ikke før vi er helt sikre på, om de mange milliarder, som forsvaret hvert år i forvejen koster samfundet, bliver brugt såvel økonomisk som sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Specielt efter terrorkatastrofen 11. september har vi været bekymrede over planen om at lukke Sjællands eneste militære lufthavn", konstaterer Peter Skaarup.

Han forlanger nu, at en "uvildig instans” genovervejer fornuften i lukningen.

Dermed har regeringen og særligt forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) fået tommelskruerne på af det alternative støtteparti. Regeringen har for længst truet med at benytte Dansk Folkepartis stemmer, hvis ikke de to sædvanlige partnere i forsvarsspørgsmål, socialdemokraterne og de radikale, hjælper med at finde den ønskede milliard.

Han udtrykker samtidig bekymring over kritiske udtalelser om forsvarsminister Jensbys rolle i sagen.

Jensby, der bor og er valgt i Aalborg, er bl.a. af personellet på Flyvestation Aalborg beskyldt for af lokalpolitiske grunde at tvinge den øvrige forligskreds til at fastholde flytningen fra Værløse.

Forsvarsministeren ønsker ikke at kommentere kravet fra Dansk Folkeparti.

indland@pol.dk

TV avisen kl. 21:00 18. januar 2002

Dyrt at lukke Flyvestation Værløse

Trine Sick:
Planerne om at lukke Flyvestation Værløse og flytte aktiviteterne til Aalborg, har foreløbig været en dyr affære, selv om flytningen først skal finde sted om to år. Planerne har indtil nu skabt kaos og molboagtige tilstande med ekstra udgifter på en halv million om måneden. Dygtige medarbejdere flygter og det svækker flyvesikkerheden. 

Ralf Anderson: 
Tunge skyer har længe hængt over Flyvestation Værløse. Planen er blandt andet at flytte Flyvevåbnets transporteskadrille herfra til Aalborg om to år og det har kickstartet en personaleflugt. En fjerdedel af flyteknikerne har sagt op og det er kun begyndelsen.

K. B. Johansen: 
"Når jeg taler med medlemmerne herfra flyvestationen, så fornemmer jeg at der er højst ti procent der i 2004 vil tage med til Aalborg, så der vil være en stor mangel af erfarne teknikere."

Ralf Anderson: 
Og netop flugten af specialuddannet erfarne teknikere er en katastrofe. Det har været nødvendigt at sende personale den modsatte vej af flytningen ved at udstationere mere end 30 personer fra Aalborg til Værløse. Og de skal have kost, logi, diverse tillæg og rejse betalt. For slet ikke at tale om dyr videreuddannelse. I alt en ekstraudgift på over en halv million om måneden. Men egentligt var flytningen jo tænkt som en besparelse, ved at flyvevåbnets enheder blev samlet få steder. 

K. B. Johansen:
"Dengang sagde man jo at der var besparelser og det var kun derfor vi skulle flytte til Aalborg. Men de besparelser bliver udhulet nu, ved at vi skal bruge penge på at uddanne nye flyteknikere fra Aalborg."

Ralf Anderson: 
Det har været nødvendigt at lynuddanne teknikerne til de meget krævende opgaver med at klargøre flyene, men det er gået så stærkt at mange af teknikerne stadig mangler den nødvendige erfaring og rutine. 

K. B. Johansen: 
"Deres erfaringsniveau er i sagens natur ikke nær så stor og god som de teknikere vi har sagt farvel til. Og det vil på sigt måske kunne medføre risiko for flysikkerheden."

Ralf Anderson:
For halvanden år siden der kom denne rapport fra Forsvarsministeriet og heri anbefaler forsvarets egen ledelse at droppe flytningen af  blandt andet transportflyene fra Værløse til Aalborg fordi det ikke kunne betale sig. Det valgte politikerne dengang at overhøre. I dag er situationen en anden. Partierne bag forsvarsforliget, der så sent som i december bevilgede 223 millioner kroner til at udbygge lufthavnen i Aalborg, er ved at falde fra. For ved at droppe flytningen af Værløse, kan der spares hundrede af millioner kroner, der i stedet kan gå til Forsvarets internationale opgaver.

Per Kaalund (S): 
"Vi kunne godt forestille os at man simpelthen enten udskød udflytningen af Værløse aktiviteterne til Jylland, eller også at man i hvert fald ventede med det, indtil der var råd til det."

Ralf Anderson: 
Også i Regeringen har Værløse skabt splittelse. Både Konservative og Dansk Folkeparti er imod flytningen. 

Peter Skaarup (DF): 
"Vi synes ikke det er nogen god ide at nedlægge den eneste militære flyvestation på sjælland." 

Ralf Anderson: 
Efterhånden er det stort set kun Forsvarsministeren der holder fast i flytningen til Aalborg. 

K. B. Johansen: 
"Forsvarsministeren er jo som bekendt valgt i Aalborg, så det kunne jo være en årsag." 

Trine Sick: 
...Og Forsvarsminister Svend Aage Jensby har afvist at lade sig interviewe om sagen.

Berlingske Tidende 22. januar 2002

Flyvestation øjner et nyt håb

Forsvarsminister Svend Aage Jensby har bedt om ny vurdering af økonomien i en lukning af Flyvestation Værløse. Imens siger stadig flere flyteknikere nej til at følge med fly og helikoptere til Jylland
Af Christian Brøndum

Den omstridte beslutning om at lukke Flyvestation Værløse og flytte transportfly og redningshelikoptere til flyvestationerne i Aalborg og Karup bliver nu vurderet endnu engang.

Forsvarsministeriet har bedt Forsvarskommandoen om at undersøge, om de forventede besparelser ved at lukke flyvestationen stadig holder.

Ifølge en rapport fra juni 2000 vil forsvaret spare 115 mio. kr. årligt ved at nedlægge Værløse som operativ flyvestation, men besparelsen kræver investeringer på hen ved en halv mia. kr. i Karup og Aalborg.

Da forsvaret samtidig har behov for mindst en halv mia. kr. til at dække merudgifterne til internationale operationer, har både Socialdemokratiets ordfører, Per Kaalund, og den radikale Morten Helveg Petersen, foreslået at udskyde hele projektet og bruge den halve mia. til at dække underskuddet på internationale operationer med pengene, der skulle bruges til nye hangarer og rullebaner.

Hvis lukningen skal ændres til udskydelse eller overlevelse, skal alle partierne bag forsvarsforliget - ud over S og R er det V, K og Krf - være enige. Den konservative ordfører, Helge Adam Møller, har hele tiden ønsket at bevare transportflyene i Værløse i en skrabet model, der vil koste en ekstraudgift på 22 mio. kr. årligt. 

Ministeren og Kristeligt Folkeparti holder foreløbig fast på lukning i begyndelsen af 2004.

Specialister forsvinder
Mens striden om Værløse fortsætter, forsvinder flyvestationens tekniske specialister - flymekanikere og elektronikmekanikere - i roligt tempo fra deres job i Flyvevåbnet.

Ifølge fællestillidsmand Kjel B. Johansen har en tredjedel af ca. 200 flymekanikere og to tredjedele af 42 elektronikfolk forladt forsvaret i løbet af de sidste tre år.

Han regner med, at højst 10 pct. af personalet vil følge med til Jylland.

»De, der er rejst, er stort set erstattet med nye folk. Men de har langt mindre erfaring. Når folk kun har få års erfaring, kan det blive svært at holde flyene i luften,« siger han.

Fællestillidsmanden siger, at forslaget fra S og R om at udskyde en lukning har fået de ansatte til at nære nyt håb om redning i sidste øjeblik.

»Der er selvfølgelig brugt en del penge på at projektere de nye byggerier på flyvestationerne i Jylland, men når man kan standse udflytningen af Rigsarkivet, selv om det koster 180 mio. kr., kan man også standse dette,« siger han.

Forsvarets nye beregninger af økonomien i at lukke Værløse ventes at foreligge i næste uge, hvor forsvarspartierne ventes at have sagen på dagsordenen på et møde hos forsvarsministeren.

TV2 TekstTV side 137 29. januar 2002

Forsvaret kommer i pengenød 

Forsvaret har allerede overtrukket sin konto i Finansministeriet på grund af internationale opgaver, og finansloven lægger kun op til at give 350 mio. kr. mere - mod den ene milliard kroner, som var stillet i udsigt. 
I december var finansminister Thor Pedersen (V) og forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) enige om at lægge en mia. kr. oven i forsvarets budget på 17 mia. kr. på grund af nye opgaver på Balkan og i Afghanistan. 
Ved nytår skønnede Jensby, at forsvaret havde brugt 450 mio. kr. ekstra. 

Berlingske Tidende 29. januar 2002

Forsvaret får 750 mio. kr. over to år
/Ritzau/

De kommende to år får Forsvaret 750 mio. kroner til at dække udgifterne til internationale opgaver.

Beløbet er fordelt med 350 mio. kr. i år og 400 mio. kr. næste år, og tages fra den såkaldte Mifresta-ramme, som er penge afsat til miljø-, fred- og stabilitet i Østeuropa og ulande. 

Finansminister Thor Pedersen (V) vurderer, at pengene vil dække forsvarets ekstra udgifter til fredsbevarende operationer på Balkan og i Afghanistan. Dermed skulle det være slut med forsvarets overtræk på en særlig konto i Finansministeriet. 

- Vores ønske er netop, at der ikke er noget mellemværende mellem forsvaret og finansministeren, når forsvarsperioden udløber, altså de udgifter, som ikke er forsvarets, men som er besluttet af Folketinget ud over forsvarsforliget, sagde Thor Pedersen ved fremlæggelsen af finansloven. 

I december bebudede finansminister Thor Pedersen og forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) samstemmende, at forsvaret skulle have minimum 1 mia. kr. oven i forsvarsbudgettet på 17 mia. kr., hvis udgifterne til de ekstra internationale opgaver skulle dækkes. Ved årets udgang skønnede Svend Aage Jensby, at de internationale operationer i 2000 og 2001 havde kostet 450 mio. kr. mere end forudset. Samtidig forudså han, at overtrækket fortsætter i år og næste år. 

Berlingske Tidende 29. januar 2002

Politisk strid om penge til forsvaret

Regeringen vil afsætte ekstra 750 mio. kr. til forsvarets internationale opgaver. Men S er imod at tage pengene fra miljø- freds- og stabilitetskontoen til østlandene.
Af Christian Brøndum

Forsvarets samlede pengepose til internationale operationer skal sættes op med 750 mio. kr., så forsvaret kan bruge i alt 3,8 mia. kr. i den fem-årige forligsperiode frem til 2005.


Det foreslår regeringen i finanslovforslaget for 2002. I år vil regeringen afsætte en ekstrabevilling på 350 mio. kr., og næste år 400 mio. kr.

I modsætning til sædvanlig praksis i forsvaret kommer pengene dog kun til udbetaling, når udgifterne er godkendt hos forsvarsminister Svend Aage Jensbys (V) partifælle, finansminister Thor Pedersen, samt Folketingets finansudvalg. Det er heller ikke muligt at overføre ubrugte penge til senere år. Der bliver altså stram kontrol med, at de ekstra millioner ikke bruges til andre formål.

»Det er svært at sige, om beløbet er stort nok. Jeg håber ved gud, at vores internationale engagement kan reduceres. Men hvis ikke, må vi til finansministeren igen«, siger forsvarsminister Svend Aage Jensby.

Han orienterede i går partierne bag forsvarsforliget, S, R, V, K og Krf. De tidligere regeringspartier vil ikke umiddelbart sige ja til ekstrabevillingen, fordi pengene skal tages fra kontoen for miljø-, fredsstabilitetsprojekter i øst- og ulande, kaldet Mifresta.

Forsvarsordfører Per Kaalund (S) og hans radikale kollega, Morten Helveg Petersen, er imod at tage pengene herfra.

Kaalund mener, at regeringen blot kunne reservere pengene på en konto i Finansministeriet. Han vil have undersøgt, om forsvaret har nået at bruge alle pengene i forsvarsforliget til nyt materiel og bygninger, eller om der er noget at hente der.

Ifølge Kaalund og Helveg Petersen vil det være forligsbrud, hvis regeringen gennemfører ekstrabevillingen uden enighed om, hvor pengene skal komme fra.

Helveg Petersen advarer om, at det vil underminere enigheden om dansk forsvar, hvis regeringen gennemtrumfer bevillingen.

Men det afviser både ministeren og den konservative ordfører, Helge Adam Møller.

»I forligsteksten står der ikke noget om, at partierne skal være enige, hvis regeringen vil bruge penge uden for forliget«, siger Helge Adam Møller.

Svend Aage Jensby afviser besparelser eller udskydelser af indkøb til forsvaret.

»Jeg har ikke en jordisk chance for at finde pengene inden for strukturen, og vi kan ikke bare skyde problemerne foran os«, siger forsvarsministeren.

Forligspartierne mødes igen i næste uge.

Berlingske Tidende 8. februar 2002

Håbet slukket for redning af flyvestation i Værløse

Uenighed: Der er ikke enighed om at ændre i forsvarsforliget. Flyvestation Værløse skal af med fly og helikoptere, fastslår forsvarsministeren. Socialdemokratiet erkender, det ser mørkt ud.
Af Christian Brøndum

Forsvarsforliget kan ikke ændres uden enighed mellem partierne. Og der er ikke enighed om at redde flyvestation Værløse.

Det fastslår forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) i et svar til Folketinget i går.

Dermed lukker og slukker han for det håb om redning i sidste øjeblik, som har bredt sig hos personellet på Værløse siden jul.

Håbet om overlevelse fik næring, da to af forligspartierne, S og R, rejste spørgsmålet om at finde nogle af de manglende 450 mio. kr. til forsvarets internationale operationer ved at udskyde flytningen af flyvestation Værløses to fly- og helikoptereskadriller til Jylland.

Sømmet i
Men ifølge Berlingske Tidendes oplysninger slog ministeren sømmet i kisten, da han på et møde med forligspartierne torsdag kunne konstatere, at der ikke var enighed om at ændre i forsvarsforliget.

Både han selv og Kristeligt Folkeparti har hidtil fastholdt lukningen af Værløse, hvorimod det andet regeringsparti, de Konservative, ligesom S og R, har været villig til at ændre i forliget.

Ikke færdig 
Socialdemokratiets ordfører, Per Kaalund, mener ikke, at Værløses fremtid er afgjort så bombastisk, som ministeren udlægger situationen. Han påpeger, at partierne stadig ikke er færdige med at diskutere regeringens ønske om i alt 750 mio. kr. ekstra til forsvarets internationale operationer. Men han erkender, at fremtiden tegner mørkt for Værløse:

»De (regeringen) har gode argumenter for at lukke Værløse. Blandt andet er der disponeret ganske store beløb allerede. Og vi vil ikke bryde forsvarsforliget på spørgsmålet om flyvestationen«, siger Per Kaalund.

NORDJYSKE Stiftstidende 10. februar 2002

Nordjylland får ny eskadrille
Af Søren Wormslev

NORDJYLLAND: Der bliver ikke rokket ved beslutningen om at flytte eskadrille 721 fra Værløse til Flyvestation Aalborg. Det konkluderede de fem partier bag forsvarsforliget forleden på et møde, indkaldt af forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) - og dén konklusion er den nordjyske minister uhyre tilfreds med:

- En ændring af forliget forudsætter enighed blandt de fem partier. En sådan enighed er ikke til stede, og dermed kan de mange ansatte, der berøres af en flytning, gå ud fra, at beslutningen står ved magt. Eskadrillen er overført til Aalborg i 2004, siger Svend Aage Jensby til NORDJYSKE Stiftstidende.

Det var blandt andre Socialdemokratiets forsvarsordfører, Per Kaalund, der omkring nytår foreslog, at et overforbrug på 750 mio. kr. på Danmarks internationale hjælpeopgaver finansieres blandt andet ved at lade transport- og inspektionseskadrille 721 blive i Værløse og dermed spare nybyggeri i Aalborg - en idé, som dog straks blev undsagt af hans nordjyske partifælle
Bjarne Laustsen.

Flytningen er et blandt mange elementer i forsvarsforliget, der har til formål at reducere forsvarets årlige driftsudgifter med 1,6 mia. kr. gennem en slankere struktur.

Svend Aage Jensby:
- Det vil være helt urimeligt at brække et indgået forlig op midtvejs, og det danske forsvar skal ikke lide under, at Danmark har brugt flere penge på internationale opgaver. Dé penge må vi finde et andet sted, og det arbejder vi på i øjeblikket.

Dårlig forretning
Tilmed vil det være en dårlig forretning for staten ikke at flytte til Aalborg, mener Svend Aage Jensby. Ifølge forsvarsministeren ser regnestykket sådan ud:

- Der bygges nyt på Flyvestation Aalborg for 223 mio. kr.

- Nye, større transportfly gør, at der under alle omstændigheder - det vil sige også, hvis eskadrillen blev i Værløse skulle bygges større hangarer her.

- Anlægsudgifterne, der direkte er foranlediget af flytningen til Aalborg, bliver dermed 137 mio. kr.

En ekspertgruppe har beregnet, at hvis eskadrillen blev i Værløse, ville besparelsen på det årlige driftsbudget i forsvaret blive 22 mio. kr. mindre, end hvis eskadrillen flyttede til Aalborg.

- Deraf kan man se, siger Svend Aage Jensby, at den reelle ekstraudgift ved at flytte eskadrillen til Aalborg er tjent ind på seks år.
Derefter sparer forsvaret hvert år penge på flytningen.

Svend Aage Jensby finder det "overordentligt ufornuftigt", at der er sået tvivl om fremtiden for de ansatte på flyvestationerne i Værløse og Aalborg.

- Der er et halvt hundrede nordjyder, som hver uge tager til Værløse for at blive uddannet, så de kan betjene udstyret, der flyttes til Aalborg. De skal vide, at det kan de trygt fortsætte med. Og borgmestrene i Aalborg og Aabybro kan også roligt fortsætte deres forberedelser til at tage godt imod de ansatte fra Værløse, der vælger at flytte til Aalborg, siger forsvarsministeren.

På Flyvestation Aalborg siger presseofficer, kaptajn Torben Kølbæk, at den politiske diskussion om måske at ændre forsvarsforliget selvfølgelig har skabt en vis nervøsitet.

- Vi er dog hele tiden gået ud fra, at det, der er vedtaget, også bliver ført ud i livet. Og det er rart, at forsvarsministeren nu bekræfter det i meget klare vendinger, siger Torben Kølbæk.

MetroXpress 11. februar 2002

BEVAR FLYVESTATION VÆRLØSE
Af Peter Skaarup, Forsvarsordfører (DF)

Dansk Folkeparti finder det uforståeligt, at forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) fortsat nægter at indgå i nogen som helst dialog om bevarelsen af Flyvestation Værløse. Både Socialdemokratiet, De Konservative og De Radikale er villige til at ændre på forsvarsforliget, så flyvestationen kan bevares, og den samme holdning har Dansk Folkeparti.

Ved at bevare Værløse kan man spare flere hundrede millioner, hvorved der kan blive råd til at finansiere Forsvarets internationale operationer i for eksempel Afghanistan. Samtidig bevares arbejdspladser, men frem for alt vil en opretholdelse af flyvestationen betyde, at man hurtigt vil kunne yde for eksempel assistance til nødstedte i den østlige del af Danmark. En sådan hjælp forringes kraftigt ved en flytning til Jylland.

Dansk Folkeparti vil fortsat presse på i håbet om, at Flyvestation Værløse kan bevares, og vi har i den anledning bedt forsvarsministeren om at foretage en række økonomiske beregninger om bevarelsen, der forhåbentlig kan være med til at ændre ministerens opfattelse af sagen. 

Politiken 12. februar 2002

Minister vil lukke Flyvestation Værløse
Af Rikke Egelund

Op mod 100 civile rengøringsfolk, automekanikere og HK'ere mister deres job, mens 600 militæransatte skal forflyttes, når forsvarets Flyvestation Værløse ved udgangen af næste år lukker. I et svar til forsvarsudvalget skærer forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) igennem års diskussion om flyvestationens skæbne: Den skal lukke - nøjagtig som det blev aftalt i forsvarsforliget for tre år siden.

Flyvestationen rummer i dag store transportfly og små jetfly til for eksempel fiskeriinspektion og til flyvninger af statsministeren samt helikoptere. Ifølge forliget skal aktiviteterne flyttes til Aalborg og Karup. Men det har længe rumlet i partierne bag det fem-årige forsvarsforlig, som ud over de to regeringspartier tæller S, R og Kristeligt Folkeparti.

Den konservative regeringsmakker så gerne flyvestationen bevaret i en beskåret udgave, der kun rummer transportfly og små jetfly. Det vil koste 22 millioner kroner om året, men samtidig spare de 137 millioner kroner, udbygningen af Aalborg Flyvestation vil koste.

Men også socialdemokratiet har kig på flyvestationen, fordi der i de første seks år vil være tale om en udgift frem for en besparelse. Partiet vil - ligesom De Radikale og Kristelig Folkeparti - forhindre regeringen i at bruge penge fra den såkaldte Mifresta-ramme til at dække et hul på 700 millioner kroner for forsvarets internationale opgaver. Penge, der ellers kunne gå til miljøprojekter i østlande eller til u-landene.

Og de penge kan for eksempel findes ved at spare udgiften til udbygningen af Aalborgs flyvestation, siger forsvarsordfører Per Kaalund (S).Det udelukker Svend Aage Jensby, der selv er valgt i Nordjylland.

Politiken 12. februar 2002

KRITIK AF VÆRLØSE-LUKNING

Forsvarsminister Svend Aage Jensbys (V) beslutning om at lukke Flyvestation Værløse bliver nu kritiseret fra flere steder.

Forsvarsanalytiker og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Preben Bonnén: "Det vil være mere logisk, hvis man i stedet lukkede Flyvestation Aalborg, fordi besparelsen her vil være større", siger Preben Bonnén, der peger på, at det er forbundet med meget store udgifter at flytte en lang række faciliteter og personel til Aalborg. 

Beslutningen om at lukke Flyvestation Værløse er en del af Forsvarsforliget, men nu har de øvrige partier fortrudt den gamle aftale. Dansk Folkeparti - der ikke er en del af forsvarsaftalen - vil i dag bede forsvarsministeren om at lave en uvildig undersøgelse af økonomien. "Jeg har svært ved at se, at der her vil kunne spare penge. Det vil kræve nye investeringer i Karup og Aalborg, og samtidig vil den større afstand til København skabe en masse bøvl." siger Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

(mh/Carl)

Foto af redningshelikopter. 
UPOPULÆRT. Flyvestation Værløse skal lukkes som en del af forsvarsforliget. Det bliver dyrt, mener kritikere. - Foto: Sif Meincke

Artikel 14. februar 2002

Forsvarets (mer)udgifter til det internationale engagement

Af:
Preben Bonnén
Sikkerheds- og forsvarspolitisk analytiker,
og ekstern lektor ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet.

Danmarks deltagelse i internationale engagementer har betydet en merudgift, som i dag skal søges finansieret. Behovet er estimeret til at udgøre rundt 1. mia. kr. Hvorvidt pengene kan eller skal hentes indenfor eller udenfor forsvarsbudgettet er det store og stadig ubesvarede spørgsmål. Med tanke på regeringens mange andre udgifter som følge af skattestoppet og de i valgkampen afgivet løfter i øvrigt synes det umiddelbart svært at udpege andre områder hvorfra pengene kan hentes. Det mest sandsynlige vil derfor være at granske forsvarsbudgettet og forsvarsforliget nærmere.

Hvad især har været i fokus er Flyvestation Værløse. En bibeholdelse af Flyvestation Værløse vil kunne indbringe en her og nu besparelse på 137 mio. kr., idet forsvarsforligets beslutning om at nedlægge flyvestationen og overføre dens virksomhed og funktioner til Flyvestationen i Aalborg og Karup endnu ikke er implementeret. Omvendt vil en bibeholdelse af Flyvestation Værløse ifølge forsvarsministeren selv - på længere sigt - betyde en merudgift på ca. 22 mio. kr.

Af samme årsag ville det være interessant at få undersøgt nærmere hvor meget en fuldstændig lukning af Flyvestation Værløse - på længere sigt - ville kunne indbringe. I henhold til forsvarsforliget opretholdes Flyvestation Værløse som deployeringsflyvestation med henblik på modtagelse og understøttelse af flyvende enheder samt modtagelse af luftbårne forstærkningsstyrker på Sjælland i krise og krig, ligesom Flyvestation Værløse fortsat vil kunne benyttes som modtagerflyvestation under forudsætning af tilførsel af personel som materiel.

Dog synes behovet for at bibeholde Flyvestation Værløse som 'blot' deployeringsflyvestation ikke at være eksisterende. Hvad ydermere vanskeliggøre logikken er, at netop forstærkninger og fly i øvrigt som skal 'intercepte' fjendens fly (tidligere Sovjetunionen) blev deployeret i Jylland. Hvad der måtte være af behov på Sjælland må derfor forventes at kunne klares af civile lufthavne i Roskilde og København/Kastrup.

En fuldstændig nedlæggelse af Flyvestation Værløse vil således ikke blot kunne reducere de udgifter, som er forbundet med opretholdelse af Flyvestation Værløse, som deployeringsflyvestation, men også kunne indbringe en ekstra fortjeneste ved at udstykke lufthavnen til byggegrunde etc. Hvad angår start- og landingsbanerne og eller rullebanerne vil disse - som det er sket i Karup - kunne integreres i det almindelige vejnet.

Hvorvidt det så er hensigtsmæssigt lige netop at lukke Flyvestation Værløse er det andet spørgsmål som trænger sig på. Tværtimod synes det mere rationelt og logisk om man i stedet valgte at lukke Flyvestation Aalborg. Dels fordi Aalborg ikke i dag - modsat Flyvestation Værløse - har de nødvendige faciliteter til at huse de danske transportfly, dels fordi fremtidens danske jagerfly eskadriller må forventes reduceret og henlægges til Flyvestation Skrydstrup. Hvad angår start- og landingsbanerne og eller rullebanerne på Flyvestation Aalborg vil disse ditto kunne integreres i det almindelige vejnet.

Det skal fra begyndelsen understreges at en bibeholdelse eller fuldstændig nedlæggelse af Flyvestation Værløse (eller Aalborg) ikke i sig selv vil kunne dække det akutte behov for finansiering. I stedet for kun at fokusere på hvordan det økonomiske efterslæb kan søges dækket, bør opmærksomheden i ligeså stor grad rettes mod hvordan vi undgår en lignende situation i fremtiden. Det understreger med andre ord nødvendigheden af at tænke i perspektiver i den videre planlægning af forsvarets indkøb og internationale engagement.

Krigen i Afghanistan koster rundt 1 mia. US dollars om måneden. Deltagelsen er ikke omkostningsfri. Deltagelsen af danske styrker rundt omkring i verdens mange konfliktcentre er et udtryk for politikernes ambitionsniveau. Ønskes dette ambitionsniveau opretholdt må forsvaret alt andet lige tilføres de nødvendige ressourcer eller også må politikerne sænke deres ambitionsniveau.

De nødvendige ressourcer kan dog også i vid udstrækning tilvejebringes af forsvaret selv. Det forudsætter dog at man igangsætter en større 'ommøblering' i forsvarets egen struktur. Tiden er med andre ord ikke inde til definitivt at tage afsked med mobiliseringsstyrken og dermed et forsvar der bruger en stor del af sine sparsomme ressourcer på at imødegå et massivt angreb (læs russisk) på dansk territorium. En nedlæggelse af mobiliseringsstyrken ville ligeledes være et væsentligt positivt signal at sende Rusland, om at Danmark ikke længere anser landet for at være en trussel. Endvidere er det til stadighed svært at se hvad Hjemmeværnet kan bidrage med i et moderne trusselsbillede andet end at afholde spændende "sving dig i rebet" dage for lokale skoler.

I tilfælde af krig mod dansk territorium, hvad synes lidet sandsynligt, vil der ikke være tid til at få styrken hverken mobiliseret eller gjort kampberedt. Inden Danmark får styrken indkaldt til den er klar til indsats vil krigen være overstået. Det var tilfældet i USA under Golfkrigen i 1990/91, hvor National Guard - som netop mobiliseres i krise- og krigssituationer, ikke nåede at komme i indsats. At det skulle gå meget anderledes i Danmark har vi allerede eksempler på i forbindelse med udstationeringen af folk i Kosovo. Fra at blive klar til Kosovo og USA's fra Golfen viser at det ikke længere er aktuelt med styrker der ikke er klar til indsats inden for meget kort tid og her menes ikke uger og måneder, men højst dage.

Jyllands-Posten 20. marts 2002

Måske alligevel håb for Værløse
Af MADS STENSTRUP

Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med forsvarsminister Svend Aage Jensbys håndtering af den operative lukning af Flyvestation Værløse.

Partiet har derfor ifølge forsvarsordfører Peter Skaarup besluttet at fastholde sit krav om, at der gennemføres en uvildig undersøgelse af det økonomiske grundlag for lukningen, der blev besluttet ved det seneste forsvarsforlig i maj 1999 og føres ud i livet de kommende år.

Siden forliget har en såkaldt implementeringsstyregruppe med Forsvarsministeriets departementschef Anders Troldborg i spidsen analyseret sig frem til, at Sjællands eneste tilbageværende flyvestation for ca. 22 mio. kr. årligt kunne og burde bevares.

Den nye forsvarsminister, der fra flere sider beskyldes for at fastholde den nuværende løsning af lokalpolitiske grunde, har ikke ændret synspunkt og har i sine hidtidige svar til Peter Skaarup holdt sig til, hvad denne betegner som »uaktuelle beregninger«.

Svend Aage Jensby bor og er valgt i Aalborg, hvis flyvestation står til at overtage flyvevåbnets store transportflyeskadrille og nybyggeri for adskillige hundrede millioner kroner, hvis beslutningen om Værløse fastholdes:

»Uanset at Dansk Folkeparti ikke indgår i forsvarsforliget, må vi nu som regeringens støtteparti kræve en uvildig beregning,« siger Peter Skaarup, der netop har sendt en række skriftlige spørgsmål til ministeren.

Han mener, at ministeren ikke har medregnet konsekvenserne af den store flugt, som flyvevåbnet i øjeblikket oplever af bl.a. veluddannede sjællandske mekanikere, der nægter at flytte med til Aalborg. Og han vurderer, at det sikkerhedspolitiske billede siden 11. september-katastrofen har gjort det betydningsfuldt at fastholde en fuldt operativ flyvestation i nærheden af hovedstaden.

 Formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Helge Adam Møller (K), vil ikke forholde sig til kravet om en uvildig undersøgelse:

»Men jeg er enig i, at beslutningen om lukningen sagligt set var forkert. Skal beslutningen ændres, kræver det imidlertid, at alle fem forligspartier er enige. Og foreløbig står de konservative helt alene,« siger Helge Adam Møller.

Torsdag giver forsvarsudvalget foretræde for en fællestillidsmand fra netop Flyvestation Værløse, der har 15 minutter til at pirke ved udvalgets syn på den hidtidige beslutning.

mads.stenstrup@jp.dk

Jyllands-Posten 21. marts 2002

Minister kan afgøre fremtid for flyvestation
Af MADS STENSTRUP

Venstre har alene nøglen til Flyvestation Værløses fremtid. Det fastslog Socialdemokratiets forsvarsordfører Per Kaalund torsdag oven på et møde i Folketingets forsvarsudvalg, hvor en tillidsmand fra Flyvestation Værløse havde fået foretræde. 

»Hvis Venstre sagde, at partiet var indstillet på at udskyde afgørelsen om lukningen ind i næste forsvarsforligsperiode efter 2004, så ville vi også gå med. Vi har ingen forbehold,« fastslog Per Kaalund.

Der ligger dermed intet ultimativt i S' og R's tidligere sammenkædning af en sådan løsning, hvoraf sparede byggeomkostninger i forbindelse med aktivitetsflytning til Flyvestation Aalborg blev foreslået overført til den overtrukne konto for forsvarets internationale indsats.

»Det har kun været et forslag,« som Kaalund understregede.

Dermed står Venstre og forsvarsminister Svend Aage Jensby reelt alene med kravet om, at flyvestationslukningen - som er en del af seneste forsvarsforlig - skal overholdes. Både Kaalund og den radikale forsvarsordfører Morten Helveg understreger nemlig, at løsningen, der tidligere er blevet anbefalet af et analyseudvalg med forsvarsministerens egen departementschef i spidsen, kan gennemføres, uden at det øvrige forsvarsforlig skal genforhandles. Sådan som Venstre angiveligt frygter.

De konservative har for længst meddelt, at de gerne så Sjællands eneste operative militærlufthavn bevaret.

På mødet spurgte Kaalund meget interesseret til alle de skjulte budgetoverskridelser, som Værløse-folkene, der ikke vil flytte til Aalborg, har beregnet vil komme, hvis Værløse-lukningen gennemføres. Der tales om et trecifret millionbeløb.

»Jeg er bekymret over alle de byggeudgifter, der ser ud til at gemme sig på forsvarets driftskonti,« forklarede Kaalund bagefter.


mads.stenstrup@jp.dk

Berlingske Tidende 21. marts 2002

Standhaftig soldat

Ifølge chefsergent Kjel B. Johansen taber skatteyderne en halv mia. kr. på at flytte forsvarets transportfly til Aalborg. I går forsøgte han personligt at overbevise forsvarsudvalget – men forgæves.
Af Christian Brøndum

Iført flyvevåbnets udgangsuniform og kasket marcherede chefsergent Kjel B. Johansen i går op ad Folketingets store trappe. Bevæbnet med tal og papirer lød hans opgave på det umulige: At kæmpe endnu et slag for de 600-700 kolleger på Flyvestation Værløse, der nægter at forstå, at de har tabt slaget om flyvestationen.

Kjel B. Johansen er deres fællestillidsmand. Han er også konservativ byrådspolitiker i Allerød og politisk erfaren nok til at vide, at kun statsminister Anders Fogh Rasmussen kan tvinge forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) til at ændre sin beslutning om at flytte transportflyene – Herkules, Golfstream- og Challengerflyene – til Flyvestation Aalborg.

For det står i forsvarsforliget, at både transportfly og redningshelikoptere skal til Jylland. Kun hvis alle forligspartier er enige, bliver der lavet om på det. Og ministeren er ikke indstillet på at lave om. Heller ikke, selv om udgifterne til at udbygge flyvestation Aalborg er vokset fra 181 mio. kr. til nu 223 mio. kr.

»For halvandet år siden havde jeg faktisk opgivet at få ændret beslutningen. Men spørgsmålene for nylig fra Socialdemokratiet og de Radikale om økonomien har givet mig nyt håb,« siger Kjel B. Johansen.

Men alligevel tilføjer han, på vejen op i Folketingets åbne elevator, paternosteren, at det nok kun er statsministeren, der kan ændre på noget. »Det er jo ikke uvæsentligt, at forsvarsministeren er valgt i Aalborg. Men så burde han sige, at denne sag handler om arbejdspladser i Aalborg og ikke om besparelser.«

Ifølge den standhaftige soldat koster det skatteyderne en halv mia. at flytte flyene væk fra Værløse. Og allerede nu er de erfarne flyteknikere ved at forlade forsvaret, fordi de ikke vil med til Jylland. 28 ud af 42 inden for elektronikområdet og 68 af 200 flymekanikere har smidt uniformen. Der er kun to mand tilbage, som kan reparere flyenes radarer.

Besparelsen holder

Uden for forsvarsudvalgets mødeværelse møder chefsergenten sin minister. De får ikke rigtigt hilst på hinanden. Men til Berlingske Tidende siger forsvarsministeren, at besparelserne holder. Der er – stadig – 115 mio. kr. at spare i årlige driftsudgifter ved at flytte fra Værløse.

»Man skal ikke ryste på hænderne nu – hvad ville de så sige i hæren og søværnet, hvor vi koster rundt med personellet? Jeg er i øvrigt ikke den eneste i forligskredsen, der står fast på beslutningen,« siger Svend Aage Jensby.

Chefsergenten får god tid til at forklare sig inde i udvalgets mødeværelse. Han er ikke bange for at tale sin minister midt imod, fordi sagen handler om politik, og der gælder ytringsfriheden også militært personel.

»Det er jo ikke forsvarets ledelse, jeg er uenig med. Den har jo selv anbefalet at beholde transportflyene i Værløse,« tilføjer han. 

Københavns Radio kl. 07.30 22. marts 2002

Teknikerflugt fra Flyvestation Værløse

Speaker Bjørn Bymand:

Fly der ikke kan blive repareret hurtigt nok, aflysning af flyvninger og mangel på transportfly i Danmark, det bliver konsekvensen af flugten af erfarne flyteknikere fra Flyvestation Værløse.

Ifølge Forsvarsforliget skal transportfly og redningshelikoptere flyttes til Aalborg fra år 2004. Men allerede nu har 28 ud af 42 inden for elektronikområdet og 68 ud af 200 flymekanikere smidt uniformen, fordi de ikke vil flytte med til Jylland. Det betyder, ifølge fællestillidsmand Kjel B. Johansen, at der ikke vil være erfarne flyteknikere nok, når transportflyene skal til Aalborg og det vil især kunne mærkes når transportflyene flyver væk fra Danmark. 

Fællestillidsmand Kjel B. Johansen (telefon):

"Teknikerne på transportflyene indgår i besætningen og det vil sige hvis man kommer til at stå ude i den store verden, det kan være på Grønland, det kunne være i Afrika, jamen så skal teknikeren kunne reparere flyet det pågældende sted. Han kan jo ikke få hjælp hjemmefra sådan lige pludseligt. Så derfor er det vigtigt at det er folk med en meget stor erfaring man har med ude. Det vil give aflysninger hvis vi ikke har teknikere, der har erfaring nok, som kan lave reparationerne ude i verdenen. Det kan ikke undgås."

Speaker Bjørn Bymand:

Kjel B. Johansen vurderer at kun 10 % af flyteknikerne vil tage med til Aalborg. Fællestillidsmanden var i går til møde hos forsvarsudvalget for at redde Flyvestationen og dens omkring 700 ansatte. Men forsvarsministeren vakler ikke i sin overbevisning om besparelser og kun hvis alle forligspartier er enige, bliver der lavet om på den sag. 

Søndagsavisen 24. marts 2002

Forside:
Oprør mod jysk flyvevåben

Flertal imod, at Sjællands sidste militærfly flytter til Jylland. Men forsvarsminister står fast på flytning

Af Jesper Vind Jensen 
jvj@sondagsavisen.dk

Skal Sjællands eneste militære flyvestation flytte til Jylland, som det blev bestemt i det seneste forsvarsforlig?
Det ønsker et stort politisk flertal på Christiansborg ikke. Socialdemokratiet, Konservative og Radikale, der var med til at indgå forsvarforliget, får nu støtte af Dansk Folkeparti i ønsket om at bevare Flyvestation Værløse.

Men det politiske flertal rækker måske ikke. For alle partier, der står bag forsvarsforliget fra 1999, har vetoret mod justeringer i forliget. Og Venstre - med forsvarsminister Svend Aage Jensby i spidsen - står fast på, at Hercules, Gulfstream- og Challengerfly skal forlade Værløse til fordel for Aalborg.

Men formanden for Forsvarsudvalget, Helge Adam Møller, kons., advarer:
»Man går imod den højeste militære ekspertise, der enigt anbefaler at bevare Værløse.«
Efter terrorangrebet på New York 11. september har trusselsbilledet ændret sig. Især storbyer er nu terrormål. Derfor bekymrer det stadig flere politikere, at Værløse ved København skal lukkes.

Flytningen bliver også dyrere end først troet, og flyvevåbnet mister eksperter, der ikke vil flytte med til Jylland, lyder argumenterne. 

Søndagsavisen 24. marts 2002 

Side 3:
Luftvåbnet flyver fra sjælland

Forsvarsordførere er bekymrede over, at luftvåbnet den 1. april forlader Sjælland

Af Jesper Vind Jensen 
jvj@sondagsavisen.dk


»Aprilsnar, er det desværre ikke,« siger oversergent Claus Bruun fra eskadrille 721 i Flyvestation Værløse.
1. april begynder udflytningen af flyvestation Værløse til Jylland. Dermed ophører Øst-danmark med at have et flyvevåben. Det luftbårne isenkram vil fremover befinde sig i hovedlandet.
»Jyske lokalpolitiske interesser ligger bag planen og ikke en seriøs forsvarspolitik,« hævder oversergent Claus Bruun.
Han henviser til, at forsvarsminister Svend Aage Jensby, V, er fra Ålborg, hvortil transporteskadrillen med Hercules, Gulfstream og Challenger skal flyttes.

Det er et anlægsprojekt til 200-300 millioner kroner, hvor der skal opføres to store hangarer og værksteder. Foran hangarerne skal der etableres 28.000 kvm forplads og 8.700 kvm rullebaner.
»Alt sammen faciliteter der i forvejen er i Værløse,« påpeger Claus Bruun.
Han fortæller, at højtuddannede teknikere fra Værløse er begyndt at forlade forsvaret, fordi de ikke vil tage til Jylland.
Claus Bruun har de seneste to år sammen de andre ansatte på Flyvestation Værløse kørt kampagnen: »Jydsk flyvevåben nej tak - Bevar Flyvestation Værløse«.
Kampagnen oplever nu stigende politisk opbakning blandt forsvarsordførerne på Christiansborg.

En militær ekspertgruppe har anbefalet at bevare Værløse, påpeger formanden for folketingets forsvarsudvalg, Helge Adam Møller, kons.
Og det var ikke hvem som helst, der sad i den gruppe. Det var bl.a. de øverste topfolk fra forsvaret sammen med forsvarsministeriets departementschef.
»Ekspertgruppen fastslog bl.a., at det operativt vil være klart bedre for det samlede danske forsvar, hvis man bevarer Værløse,« siger Helge Adam Møller.

Per Kaalund er forsvarsordfører for Socialdemokratiet.
»Vi vil gerne bremse udflytningen fra Værløse, og det er der nu også et flertal for i Folketinget,« fortæller Per Kaalund.
»Men lukningen indgår i et samlet forsvarsforlig, og Venstre står stejlt på, at flyene flyttes til Jylland,« siger Kaalund, der henviser til, at forliget kun kan justeres, hvis alle forligspartier er enige. Dvs. Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Radikale og Kristeligt Folkeparti.

Men udenfor forligskredsen kræver Dansk Folkeparti nu en uvildig undersøgelse af hele flytningen fra Værløse til Ålborg.
»Trusselsbilledet i Danmark er markant ændret efter 11. september. Hvis Værløse lukkes, står kongehus, regering og andre vitale myndigheder i hovedstaden uden mulighed for evakuering i tilfælde af en krise,« vurderer forsvarsordfører fra Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.

Han har i Folketinget bedt forsvarsministeren svare skriftligt på, om ministeren er enig i, ‘at nedlæggelse af Flyvestation Værløse som flyoperativ flyvestation reducerer muligheden for modtagelse af luftbårne forstærkningsstyrker på Sjælland i krise eller krig?’
Som grund til at bremse udflytningen fra Værløse, anfører Skaarup også, at de ansatte ved flyvestation Værløse mener at kunne dokumentere, at der vil være store millionbeløb at spare, hvis lukningen sættes i bero.
»De ansatte mener, at omkostningerne ved udflytningen bliver højere end forventet.«
»Hertil kommer nye udgifter til de desperate forsøg på at fastholde den højt kvalificerede arbejdskraft,« siger DF’s Peter Skaarup.

BT 6. april 2002

FLYLØSE VÆRLØSE
Af Kirsten Erlendsson

Flyvestation Værløse nedlægges og flyttes til Ålborg. Hvorfor? Det svar blæser i et politisk vindmølle-forlig om besparelser. Vi må håbe, der ikke er modvind, hvis en terrortrussel gør det nødvendigt at undsætte regering og Kongehus. Hjælpen vil være en times flyvning undervejs.

Begivenhederne 11 September burde anstændigvis have fået de selv samme forligsbrødre til at tænke sig om igen. Pyt med at fiskere eller sejlere i havsnød i fremtiden må sætte deres lid til det svenske eller finske redningsvæsen, for de vil kunne være hurtigere fremme i Østersøen end det danske, som de også betaler til over skatten. Og at besparelsen ryger ned i den Nordjyske fly-sump, for at de tunge Hercules-fly ikke skal sidde fast.

Når vi overtager formandskabet til sommer, får vi en forsmag på, hvad der venter os i fremtiden til lands, til vands og fra luften. Hvis det er et spørgsmål om at bevare job, så er der i forvejen gravet et par tusinde ned i NATOs nye kommando bunker i Jylland, og selvfølgelig skal udenlandske militær-folk have ordentlige start- og landingsvilkår, men det behøver ikke at være på bekostning af rigets sikkerhed. Men måske er det derfor, kronprins Frederik skal lære at flyve.

Jyllands-Posten 11. april 2002

Lukning af flyvestation op i Folketinget 
Af MADS STENSTRUP 

Presset mod regeringen og særligt forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) øges nu i sagen om Flyvestation Værløses forligsbesluttede lukning som operativ flyvebase. 

Det er regeringens faste støtteparti Dansk Folkeparti, der vil have den oprindelige beslutning om lukning fra 1999, der ganske snart udmøntes, debatteret i folketingsalen. Derfor fremsætter partiets forsvarsordfører Peter Skaarup nu et såkaldt beslutningsforslag:

"I lyset af 11. september katastrofen finder vi det ikke hensigtsmæssigt at lukke Sjællands eneste militære lufthavn", forklarer Peter Skaarup og fortsætter: 

"I den seneste tid har stort set alle partier undtagen Venstre talt for, at netop den beslutning burde ændres, og at det alene var Jensby, der satte sig imod. Nu vil vi se, om de holdninger kan omsættes til en praktisk fornuftig politik."

Intetsigende 
Den konkrete anledning til, at Peter Skaarup nu vil have lukningen diskuteret i folketingssalen, er en stribe i Skaarups øjne "løse, intetsigende og misvisende svar", som jensby netop har afgivet på en række skriftlige spørgsmål. 

Blandt andet afviser ministeren nødvendigheden af, at der foretages en uvildig vurdering af økonomien i alt det nybyggeri, der er planlagt på flyvestationerne i Aalborg og Karup som en konsekvens af lukningen i Værløse. 

Peter Skaarup er blandt andet bekymret over udgifterne til ikke forudset hangarbyggeri og til de mange ekstra flyvetimer, som skal betales, hvis eksempelvis Flyvevåbnets VIP-fly fremover skal udgå fra Aalborg. Fly der ofte benyttes af kongehus, ministre og topofficerer fra København.

Peter Skaarup henviser bl.a. til at en rapport fra en såkaldt implementeringsstyregruppe med ministerens egen departements chef og adskillige af forsvarets generaler i spidsen. Rapporten, der kom i sommeren 2000, siger, at Værløse sagtens kunne opretholdes for langt færre midler end oprindeligt vurderet.

Forligsstof 
Den gældende flyvestationsløsning er imidlertid forligsstof, der i høj grad binder de besluttende partier, og derfor vil gøre det sværere for såvel skeptiske socialdemokrater, konservative og radikale at lave beslutningen om, hvis Venstre fortsat nægter.

"Alle tre partier har udtalt sig negativt om lukningen. Den kommende folketingsdebat må så skille fårene fra bukkene i den sag", bemærker Peter Skaarup og tilføjer:

"Endelig kan det jo også være, at den spareivrige finansminister Thor Pedersen bliver opmærksom på, at her formodentlig er hundreder af millioner kroner, at spare, inden gravemaskinerne for alvor går i gang".

Med sindsro 
Forsvarsminister Svend Aage Jensby så i aftes frem til beslutningsforslaget med sindsro, som han udtrykte det: "Jeg har ikke har fantasi til at forestille mig, at de ansvarlige partier bag forsvarsforliget vil løbe fra den fornuftige og fremadrettede aftale, vi har indgået for hele forsvarets og Flyvestation Værløse" meddelte han.

Den radikale forsvarsordfører Morten Helveg var da også forsigtig i sine første kommentar: "Lad mig sige det sådan: Det bliver ikke mig, der blokerer, at dette forslag gennemføres i forligskredsen. Men naturligvis skal den nuværende beslutning også respekteres, hvis der ikke kan skabes enighed".

mads.stenstrup@jp.dk 

Jyllands-Posten 20. april 2002

Sparsomt med plads til nye helikoptere
Af MADS STENSTRUP

Berlingske Tidende 29. april 2002 

Gammelt nag ruster ikke

Striden om forsvarschef Christian Hvidts afskedsreception handler om meget andet end afskedens størrelse. Blandt andet om gammelt had.
Af Christian Brøndum

Soldater har mange prisværdige egenskaber. Men evnen til at lade gammelt nag indskrive i glemmebogen hører ikke til blandt dem.

Samme svaghed, en god hukommelse, huserer også i Forsvarsministeriets ministerkontor. Blander man personlige modsætningsforhold med en forsvarschefs evne til at skabe sig uvenner blandt sine undergivne sammen med en påstand om en farvel-reception for samme forsvarschef til 40 mio. kr., bliver resultatet en giftig affære.

I går endte affæren med offentlig ydmygelse af en forsvarschef, hvis minister på forhånd havde afsagt noget, der lignede et forbud mod festlighederne. Forsvarschefen traf selv beslutningen om at aflyse både F-16-fly, helikoptere og skibe, der skulle have markeret dagen.

Nu kan der jo godt være én og anden, som undrer sig over, at skibe skal i søen og fly på vingerne, fordi en embedsmand går på pension. Hvad bliver det næste - at postvæsenets direktør skal fejres med røde postbude i formations-cykling gennem Købmagergade i København?

Svaret er, for hvad det er værd, at i forsvaret holder man ustandselig parader. Når en ny kompagnichef tiltræder eller afgår, når en enhed skal sendes til udlandet, eller når højtstående officerer besøger hinanden over landegrænserne, står soldaterne i snorlige rækker med pudsede sko og rene negle.

Man udleverer faner og banker søm i dem, og hvis det er de kongelige regimenter, det drejer sig om, er det Dronningen, der udleverer faner og estandarter. Sådan er traditionen. Man kan tro det eller ej. Men de betyder meget for mange i forsvaret.

Da tidligere forsvarschef Jørgen Lyng gik på pension i marts 1996, fik den hele armen. Søværnet sejlede forsvarschefen med et inspektionsskib fra Amaliehaven til Vedbæk, og undervejs gav Søværnet opvisning med et »steampast«, forbisejling, med et antal enheder. Det er en parade, bare til søs.

Flyvevåbnet fløj derefter generalen med helikopter til Forsvarskommandoen i Vedbæk, hvor gardehusarer med heste og trompeter, Søværnets Tambourkorps og endnu flere parader ventede. Flyvåbnet kom kun i luften med et enkelt fly til en »flypast«, men det skyldtes efter det oplyste meget lave skyer. 

Meningen var, at et repræsentativt udsnit skulle have været i luften. General Lyng er tidligere jægersoldat - nr. 2 i korpsets historie - og modtog som speciel hilsen fra Jægerkorpset korpsets specielle dolk fra en jægersoldat, der firede sig ned fra en helikopter og overrakte våbnet. Ikke et øjenbryn løftede sig dengang.

Sådan bliver det ikke 31. juli. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har givet lov til (det skal han i henhold til reglerne, fordi udgiften bliver over 25.000 kr.), at rigets øverste kriger holder en reception på Kastellet. Forsvarschefen, der er tidligere F-16 pilot, har vinket farvel til alle arrangementer inklusive dem, han ikke kender til, heriblandt en sidste tur i en F-16.

Hvad er der sket på de seks år?
En let bladren i avisernes scrapbøger kan give noget af svaret. Tag eksempelvis Christian Hvidts personlige indgriben i »oberstkrigen« på Sydsjælland i 1999. Husker De ikke den? Nå, men dét gør gardehusarerne, hvis regiment blev sammenlagt med to andre regimenter. Gardehusarernes navn fortsætter, men i modsætning til sædvanen fik de ikke lov at beholde deres regimentsmærke, en falk. Det sørgede forsvarschefen for. De fik et pansret hestehoved, der fluks blev omdøbt til »rocker-rygmærket«. Christian Hvidt påtvang også regimentet en fane ved siden af estandarten. Anonyme henvendelser fra sure soldater flød i form af telefaxer, afsendt fra Q8-tanken i Ringstedgade i Næstved. Nu slipper de for at optræde med deres heste for forsvarschefens gæster på Kastellet.

Der er også jævnlige læk om flyvevåbnets VIP-flyvninger for ministre, især sager om daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som fik Nyrup til at true forsvarschefen med at skifte til civile VIP-fly og derpå fik forsvarschefen til at indsætte forsvarets politifolk i auditørkorpset på jagt efter de hemmelige meddelere i Flyvevåbnet. Resultatløst, men flere måneders politimæssige afhøringer af ansatte hører ikke til de popularitetsfremmende aktiviteter i noget firma.

Der har været kritik fra piloter og teknikere af det nye transportfly, Challenger, heriblandt anonym kritik. Og flere anonyme læk med - ganske vist forkerte - kritiske oplysninger om forsvarets store nye EDB-system, Demap-Demars. Mere anonym kritik af forsvarschefens afskedsrejse til USA med forsvarets fly - ledsaget af hustruer. Til en pris af ca. 440.000 kr.

Forsvarsminister Svend Aage Jensby har netop skrevet til forsvarsudvalget, at turen med mindre ændringer kunne være gennemført billigere med rutefly - og han har indskærpet, at sådan skal det gøres herefterdags. En venlig reminder til forsvarschefen og ministeriets departementschef, Anders Troldborg, der også var med på turen.

Senest ryger Ekstra Bladet så på en påstand om, at afskeds-festlighederne ifølge en - anonym - kilde koster 40 mio. kr. Et tal, der kun teoretisk kunne nås, såfremt man glemmer, at piloter, skibsbesætninger og andre medvirkende under alle omstændigheder skal have løn dén dag. Desuden er man nødt til at se bort fra, at piloter under alle omstændigheder skal træne formationsflyvning i løbet af et år, og at skibe under alle omstændigheder skal gennemføre et vist øvelsesprogram.

Man kan diskutere, om udbyttet ved at øve formationsflyvning gennem Øresund til ære for forsvarschefen er fuldt ud lige så godt 31. juli som en anden dag. Man kan diskutere, om der skal gøres så meget ære ud af en afgående embedsmand. Men at ekstra-omkostningerne for forsvaret ville blive langt mindre end 40 mio. kr., kan ikke diskuteres.

Det må forsvarsminister Svend Aage Jensby have vidst, da han søndag udtalte sig om sagen. Men han nøjedes med at sige, at hvis regningen blev på 40 mio. kr., så ville arrangementet blive ændret.

Nogle mener, at ministerens ikke just iøjnefaldende opbakning til forsvarschefen skal ses i lyset af den kendsgerning, at samme forsvarschef tilbage i 1999 beskyldte Jensby for at drive lokalpolitik i sagen om Flyvestation Værløses lukning. Dengang var det blandt andre Jensby, der som Venstres forsvarsordfører holdt fast i, at Flyvevåbnets transportfly med tilhørende arbejdspladser skal flyttes til Aalborg i Nordjylland, hvor ministeren er valgt.

Jensby kvitterede for Hvidts udtalelser ved at kalde dem »ynkelige«.

En lille krølle på historien er, at Forsvarsministeriet først sidste torsdag - to-tre uger, efter at Forsvarskommandoen blev klar over, at Ekstra Bladet interesserede sig for afskedsfestlighederne - omsider fik besked om det forestående afskedsarrangement. Orienteringen bestod af en kopi af en kortfattet meddelelse fra Forsvarskommandoen, som orienterede internt i forsvaret om de planlagte fly-, skibs- og hæroptrædender 31. juli.

Meningen var, at også pressen skulle være orienteret forud for Ekstra Bladets historie søndag. Men også den del af øvelsen gik galt. Forsvarskommandoen fik besked på at annullere meddelelsen, som nu er arkiveret i bunken af ikke-eksisterende offentlige dokumenter. Ministeren ville have en grundig orientering om arrangementet, inden der blev sendt noget officielt ud. Redegørelsen nåede aldrig at blive skrevet, inden festen var slut.

Tilbage står, at forsvarschefen, general Christian Hvidt, der ikke selv skjuler eller benægter, at han er ærekær, både på egne og forsvarets vegne, slutter sin mere end 40 år lange karriere med et mildt sagt anstrengt forhold til både politikere og presse. De har aldrig helt forstået hinanden.

Berlingske Tidende 1. maj 2002 

DF vil med i forsvarsforlig

Dansk Folkeparti presser nu på for at komme med i forsvarsforliget. Partiet er klar med flere penge til de internationale opgaver. Forsvarsministeren holder døren åben, men Socialdemokratiet vil blokere.
Af Jesper Thobo-Carlsen

Forsvarsbudgettet må nøje analyseres og sandsynligvis sættes i vejret i lyset af det nye trusselsbillede efter 11. september. Det mener Dansk Folkepartis forsvarsordfører Peter Skaarup, der derfor ønsker forsvarets økonomiske ramme sat til diskussion, selvom forsvarsforliget løber to et halvt år endnu.

»Det er påtrængende at diskutere forsvarets budget. Jeg vil bede Forsvarsministeriet vurdere allerede nu, om budgettet er stort nok,« siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti står uden for forsvarsforliget, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, de Radikale, Venstre, de Konservative, Kristeligt Folkeparti og CD i 1999. Men partiet vil gerne med. Peter Skaarup lægger pres på regeringen ved at henvise til finansloven, som regeringen har vedtaget med Dansk Folkeparti.

»Det er et ønske for os, at man optager Dansk Folkeparti i forligskredsen, for vi er med i alle større aftaler, hvor pengene til forsvaret bliver skaffet. Vi vil ikke bare krasse pengene ind, men også være med til at bruge dem,« siger han.

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) vil nu kontakte forligspartierne for en drøftelse. Han kalder det »overordenligt ønskværdigt« at få så bred en forligskreds som muligt. Men han understreger, at forliget skal respekteres: »Det er klart, det kræver enighed i forligskredsen,« siger Svend Aage Jensby.

Den radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen vil ikke blokere for Dansk Folkeparti, men han er skeptisk: »Det kræver, at de tilslutter sig 100 pct.,« siger Helveg Petersen, der peger på, at Dansk Folkeparti har modsat sig den planlagte lukning af Flyvestation Værløse. Han afviser også at hente penge til forsvaret fra u-landshjælpen.

Den socialdemokratiske forsvarsordfører, Per Kaalund, er derimod kategorisk i sin afvisning.

»Vi vil sige nej. Vi har et forsvarsforlig, der rækker til 2004,« siger Per Kaalund, der ikke mener, at Dansk Folkeparti hører hjemme i forligskredsen, fordi partiet har stemt nej til engagementer på Balkan.

Svend Aage Jensby afviser, at forsvaret akut har behov for flere penge. De seneste års indsatser på Balkan og senest i Afghanistan har ganske vist betydet, at budgettet for de internationale opgaver på 572 mio. kr. om året er overskredet med omkring en halv mia. kr. Men med 750 mio. kr. ekstra på dette års finanslov, er det hul dækket, siger Svend Aage Jensby. Han tager dog forbehold for, at fremtiden er uforudsigelig både på Balkan og i Mellemøsten.

»Med de forbehold tror vi på, det kan komme til at hænge sammen,« siger forsvarsministeren, der senere på måneden vil gøre status over forsvarsforliget og også orientere Peter Skaarup.

Peter Skaarup forventer, at kampen mod terror vil få udgifterne til at stige i fremtiden, og han peger på, at lande som Tyskland, Storbritannien og Norge ligesom USA har annonceret eller vedtaget stigninger i forsvarsbudgetterne.

BT 3. maj 2002

Oberst angriber forsvarsministeren 

Urimelig blod-tud til Hvidt fra Jensby, mener formanden for landets officerer.
Af Heidi von Bülow Smith 

»Et ufattelig ufuldstændigt beslutningsgrundlag.« Sådan betegner formanden for landets officerer det grundlag, forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) reagerede på, da han søndag aften kommenterede Ekstra Bladets påstand om, at forsvarschefens afskedsceremoni kommer til at koste 40 mio. kr.

Forsvarsministeren gav forsvarschef Christian Hvidt en blodtud ved uden videre at slå fast, at »hvis Ekstra Bladets beregning er rigtig, så bliver festlighederne reduceret«.

Steen Martinussen er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD). Her er mere end 99% af alle forsvarets fastansatte i ledende stillinger organiseret. Fra yngste officerselev til Christian Hvidt.

HOD har ikke talt med forsvarschefen om den politiske side af sagen, men Steen Martinussen er overbevist om, at han taler på vegne af tæt ved samtlige medlemmer, når han udtaler sin kritik af forsvarsministerens opførsel.

»Det er et ufattelig ufuldstændigt beslutningsgrundlag at udtale sig så skråsikkert på. Og da i særdeleshed fra ministerens side,« siger formanden, der efter ministerens udtalelse søndag ikke mener, at forsvarschefen kunne gøre andet, end hvad han gjorde. Bøje hovedet og træde ud af geleddet.

»Jeg er overbevist om, at han har været frygtelig ked af at måtte tage beslutningen. Men jeg er sikker på, at det er hans egen beslutning,« siger Steen Martinussen.

Officers-formanden mener ikke, at han har grundlag for at gå så langt som at kalde forsvarsministerens blodtud til Hvidt for en ofring af en allerede afgående embedsmand. Men de to mænds indbyrdes forhold taget i betragtning, så mener han ikke, det er usandsynligt, at der ligger andet bag. 

Jensby og Hvidt har nemlig haft deres uoverensstemmelser undervejs. Blandt andet var de i 1999 i forhandlingerne omkring lukningen af Flyvestation Værløse stort set lodret uenige.

Jensby, der på det tidspunkt var forsvarsordfører for Venstre og er valgt i Nordjylland, mente ikke, at man kunne trække lovede arbejdspladser til regionen tilbage. Slet ikke når nu forsvaret selv havde foreslået at lukke flyvestationen i Værløse for at flytte til Aalborg. 

Men det mente forsvarschefen udmærket godt, at man kunne. Daværende forsvarsordfører Jensbys kommentar til Hvidts kamp og udtalelser i sagen: »Det er ynkeligt.«

Den slags kontroverser har de to haft gennem de sidste 10 år, og unavngivne kilder mener, at de kan være en del af forklaringen på, at Hvidt nu bliver sat i dårligt lys så kort før sin pensionering.

Højtstående medarbejdere i forsvaret, som B.T. har talt med, tør godt bruge ord som ofring og personhetz i denne sag. Blot tør de ikke stå frem med deres holdninger.

Men de spørger nu sig selv, om forsvarschefen, ikke bare den nuværende, men også kommende af slagsen, nu skal til at spørge om lov, før de gør noget. Dermed mener de, at det i virkeligheden er embedet, der er blevet ofret i denne sag.

Foto af Jensby:
STIK PIBEN IND! Forsvarsminister Svend Aage Jensby bliver kraftigt kritiseret af oberst Steen G. Martinussen i sagen om forsvarschef Christian Hvidts afskedsfest. Foto: Keld Navntoft

Jyllands-Posten 5. maj 2002

Bred kritik af forsvarsministeren

Af JESPER KONGSTAD og CHR. THYE-PETERSEN

Tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg (S) kritiserer sin efterfølger på posten, Svend Aage Jensby (V), skarpt for hans måde at tackle sagen om forsvarschef Christian Hvidts afskedsparade. 

»Ministeren trækker jo fuldstændig tæppet væk under sin forsvarschef. Jeg kan i hvert fald ikke tolke det anderledes, hvis det er rigtigt, som det har været fremført, at der ingen kontakt har været mellem parterne. Det undrer mig, og det er dybt betænkeligt,« siger Jan Trøjborg.

Ingen kommunikation

Han finder ikke mindst sagen om forsvarschefens rejse til USA, hvor ministeren ændrede i Forsvarskommandoens redegørelse uden at orientere Christian Hvidt om det, stærkt kritisabel.

»Tingene er jo kørt fuldstændig af sporet. Det er rystende ting, der afsløres om tilstanden af kommunikationen mellem ministeren og forsvarschefen. Den famøse besvarelse i forbindelse med rejsen til USA er 100 procent ministerens ansvar. Det ansvar kan man ikke smyge af sig som minister, når det tilsyneladende er sket uden kommunikation. Det er rystende tilstande, hvis det holder stik,« siger Jan Trøjborg, der også undrer sig over, at Christian Hvidt har meldt så skarpt ud i sagen.

»Det er en nyskabelse. Og det kan kun undskyldes, hvis kontakten mellem parterne virkelig har været så dårlig.«

Den tidligere forsvarsminister mener i øvrigt, at det er på tide at se på, om forsvarets ceremonier generelt set skal tones ned.

»Det mente jeg også, da jeg var forsvarsminister. Man bør kigge kritisk på niveauet for forsvarets traditionelle ceremonier, men det er en sag, man må drøfte mellem ministeren og de nærmeste medarbejdere« 

Konservativ kritik

Også internt i regeringen har der været hård kritik af Jensbys rolle i sagen fra den konservative regeringspartner. Formanden for Folketingets forsvarsudvalg, Helge Adam Møller (K), kritiserede i weekenden både forsvarsministeren og de politiske ordførere for deres hurtige afstandstagen til forsvarschefens afskedsarrangement. Han mener, at problemerne aldrig ville være opstået med en konservativ forsvarsminister.

Svend Aage Jensby fastholder, at han har tacklet sagen korrekt, og at der ikke er begået fejl. Om kritikken fra Helge Adam Møller siger han:

»Nu er der jo ingen konservativ forsvarsminister, og jeg har ageret, som jeg synes er rigtigt. Det er vigtigt, at vi som ansvarlige ministre over for befolkningen undersøger, om tingene kan gøres billigere, og om tiderne er skiftet, så det tilsiger ændrede forhold,« siger Svend Aage Jensby.

Forsvarsministeren afviser samtidig, at det er uenighed med forsvarschefen om den kritiserede lukning af Flyvestation Værløse, der har ført til striden i forsvarets top. Forsvarschef Christian Hvidt har tidligere kritiseret lukningen, der indirekte var til stor gavn for Flyvestation Aalborg i ministerens valgkreds.

»Jeg ser nu med tilfredshed på, at Christian Hvidt har tilkendegivet, at beslutningen om at lukke Flyvestation Værløse selvfølgelig skal gennemføres. Dugfriske tal, som bliver fremlagt i Folketinget 17. maj, viser, at det eneste økonomisk rigtige er at lukke Værløse,« siger Svend Aage Jensby.

jesper.kongstad@jp.dk
christian.thye@jp.dk

Jyllands-Posten 6. maj 2002

Kamphanerne: Generalen

Af JESPER KONGSTAD og MADS STENSTRUP

At dagbladet BT ærefrygtigt de seneste dage har udnævnt forsvarschef general Christian Hvidt til at være en stor mediemæssig strateg må bero på den berygtede journalistiske korttidshukommelse. Snarere kunne det nemlig hævdes at være tidligere fiaskoer ud i den disciplin, der ved denne ene lejlighed blev vendt til det bedre.

Adskillige gange har Hvidt selv i sine seks år som øverstkommanderende på uheldig vis bevæget sig ind foran mediernes sigtekorn.

Selvfølgelig i et uselvisk forsvar for forsvaret, (som han gerne så pressen stave med stort F), for forsvarschefsembedet og respekten for forsvarets medarbejdere, som den ærekære general ofte siger.

»Når det ind imellem går galt, skyldes det forsvarschefens politiske naivitet.«

Det konstaterede en anonym embedsmand i Forsvarsministeriet sidste år, da det kom frem, at forsvarschefen havde handlet stik mod politisk ordre og leveret den afgørende stemme på den finske general Gustav Häglund som fremtidig formand for EU's militære komité. Generalen skulle have peget på en kandidat fra et NATO-land.

Christian Hvidt mente også at have styr på tingene, da en major og en oberstløjtnant i efteråret 1998 skarpt kritiserede materiel-situationen i det danske forsvar.

»Det er muligt, at de to har det synspunkt. Men jeg er helt sikker på, at forsvarets øvrige 34.000 ansatte er uenige.«

Med den selvsikre bemærkning satte Hvidt imidlertid en uforudset protestlavine i skred. Langt flere end de to soldater vendte sig siden offentligt mod generalen oven på mange groteske eksempler på, at soldater dengang måtte træne kampsituationer ligesom børn leger cowboy'dere og indianere - med strittende pegefinger som pistol.

Der har været andre eksempler i de senere år: F.eks. milliardkøbet af nye Hercules-transportmaskiner selv om glemte rapporter viste, at de gamle fint kunne flyve videre. Der var også sagen om flyvevåbnets VIP-flyvninger, der fik Nyrup til at true med at skifte til civile fly.

Ligeledes tog det sig ikke godt ud, da Jyllands-Posten afslørede, at megen miljøovervågningsflyvning var foregået om natten for at få de lovede flyvetimer på bogen, men uden det nødvendige nat-identifikationsudstyr.


Et selvmål
Forsvarschefens måske største selvmål sparkedes dog ind, da forsvarsledelsen op til seneste forsvarforlig blandt mange andre spareforslag selv anbefalede at nedlægge Flyvestation Værløse. Angiveligt med en årlig trecifret millionbesparelse til følge.

Hvidt mente tilsyneladende, at forsvaret risikofrit kunne signalere samfundssind og god vilje til pinefulde besparelser ved at foreslå Sjællands eneste operative flyvestation nedlagt. Det ville politikerne da aldrig gøre, må han have tænkt. De var jo derfra ministrene selv fløj.

Politikerne hapsede imidlertid forslaget med tak, mens flyvevåbnets vrede i særlig grad rettede sig mod den tidligere F-16-pilot Hvidt, der efterfølgende gennem fremlæggelsen af grundigere beregninger forsøgte at overbevise politikerne om, at der alligevel ikke var noget videre at spare ved lukningen.


Konflikt med Jensby
Sagen endte på forsiden af Jyllands-Posten den 20. juni 2000, da forsvarschefen ganske opsigtsvækkende direkte beskyldte Venstres daværende forsvarsordfører, tilfældigvis Svend Aage Jensby, der nægtede - og nu som forsvarsminister fortsat nægter - at omgøre beslutningen, for at føre lokalpolitik. Hvidt hævdede, at Jensby ved at fastholde lukningen forsøgte at beskytte Flyvestation Aalborg i dennes egen valgkreds.

Det er netop denne sag, hvori Hvidt altså langtfra selv er fejlfri, der hævdes at være grunden til, at han og den nuværende forsvarsminister i dag fremstår som kamphaner.


jesper.kongstad@jp.dk
mads.stenstrup@jp.dk

Jyllands-Posten 6. maj 2002

Kamphanerne: Ministeren

Af JESPER KONGSTAD og MADS STENSTRUP

»I skal vide, at jeg står bag jer. Som jeg har stået bag mine politifolk, vil jeg gøre det samme for jer, ung som gammel, høj og lav i rang.«

Det fastslog forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) ærefuldt over for ministeriets og forsvarets personale, da han 27. november sidste år i Forsvarsministeriets propfyldte kantine overtog ministerposten fra Jan Trøjborg (S).

Han talte højt og stolt om korpsånd, loyalitet, og sagde også, »at som minister er man sat på en post, hvor man skal tage skraldet, hvis noget går galt.«

Men sådan tegner billedet sig ikke i dag, hvor den tidligere politimester og forhenværende hårdtslående anklager og bokser Svend Aage Jensby selv er under anklage for at snigløbe og stikke knive i ryggen på sine embedsmænd i sagen om forsvarschefens afskedsparade.

Svend Aage Jensby bakkede ikke general Christian Hvidt op, men tog i stedet lynhurtigt afstand fra sin embedsmand, og det skete uden andre kilder end udokumenterede oplysninger i Ekstra Bladet, der fastslog, at afskedsfesten kostede 40 mio. kr.

Vejen lå åben
Udnævnelsen af Svend Aage Jensby kom ikke som en overraskelse. Som Venstres forsvarsordfører siden 1992 var han både kompetent og fagligt dygtig.

Men til trods for Svend Aage Jensbys gode forhold til forsvaret, som han blandt andet har demonstreret ved at bruge megen tid på at besøge og trykke hænder på soldater på næsten alle militære anlæg i Danmark, er det nu lykkedes for ham at sætte en del af arbejdet over styr, og han står nu til at tabe en klar vindersag på gulvet. Og på længere sigt risikerer Hvidt-sagen måske at koste ham ministerjobbet.

Vejen lå ellers helt åben, og det havde været nemt for Jensby at profilere sig selv på de internationale styrkers flotte indsats, men i stedet har Svend Aage Jensby ladet sig piske rundt i manegen af enkeltsager, sandsynligvis også med en dybtfølt og reel frygt for, at forsvarets omdømme skulle lide skade.

Både politiske venner og fjender peger på, at problemerne bunder i, at Svend Aage Jensby er ærekær ud over det sædvanlige. Han beskrives som en kontant person, der bliver meget gal i skralden og nærmest ondsindet, når han bliver angrebet. Han er yderst effektiv, men han tager kritik meget personligt.

Flere peger på, at hele striden om afskedsparaden og den manglende opbakning til forsvarschefen reelt bunder i, at Jensby ville have, at Christian Hvidt skulle ned med nakken, fordi Hvidt for to år siden anklagede Jensby for at føre lokalpolitik i forbindelse med den planlagte lukning af Flyvestation Værløse. Her bliver arbejdspladserne i stedet flyttet til Flyvestation Aalborg, der ligger i Jensbys valgkreds.

Sheriffen
Svend Aage Jensby, der er uddannet jurist, blev blandt andet kendt som "Sheriffen fra Nordjylland," da han i begyndelsen af 1980'erne som en hårdtslående anklager fældede Aalborg-borgmesteren Marius Andersen, der fik fængselsdom i en bestikkelsessag, hvor en entreprenør havde udstyret borgmesteren med et mosgrønt badeværelse. Også hotelkongen Svend Bay Nielsen blev af Jensby fældet for bedrageri, ligesom Jensby førte en række andre opsigtsvækkende sager mod forretningsfolk for skattesvig og økonomisk kriminalitet.

Svend Aage Jensby blev politimester i Hobro i 1986, et job han beholdt sideløbende med arbejdet i Folketinget. Svend Aage Jensby var også meget mod sin vilje i mediernes søgelys, da han personligt tabte en formue på krakket i Himmerlandsbanken. Her måtte han som politimester erklære sig inhabil i efterforskningen. Han var heller ikke glad, da det kom frem, at han som rådgivere havde brugt revisorer, der siden blev forbundet med selskabstømmersager.

Privat bor Svend Aage Jensby sammen med hustruen Lis, der er pensioneret jordemoder, i en stor villa i Hasseris - velhaverkvarteret i Aalborg.

Herfra kan han næsten kigge over på Flyvestation Aalborg.

jesper.kongstad@jp.dk
mads.stenstrup@jp.dk

Jyllands-Posten 14. maj 2002

 
Flyvestation til ny debat

Af MADS STENSTRUP

Uenigheden mellem forsvarschefen, general Christian Hvidt, og forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) - eller måske snarere forhistorien for uenigheden - udstilles endnu en gang, når Folketinget fredag afvikler en såkaldt forespørgselsdebat om den forligsbesluttede neddrosling af Flyvestation Værløse.

Debatten er anmeldt af Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Peter Skaarup, som med manøvren vil forsøge at udnytte, at såvel de tidligere regeringspartier, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre, samt den konservative halvdel af den nuværende regering offentligt har fortrudt. 

I dag er det kun Venstre og Kristeligt Folkeparti, der holder fast i den gældende beslutning, som man på tidspunktet for vedtagelsen i maj 1999 mente ville spare penge. 

De andre partier er dog bundet af forligsaftalen, hvis ikke bl.a. forsvarsministeren ændrer holdning.

Det var i forbindelse med netop denne diskussion, at general Christian Hvidt et år efter i sommeren 2000 udtalte en frygt for, at Svend Aage Jensby, den gang Venstres forsvarsordfører, førte lokalpolitik ved gennem lukningen af Sjællands eneste flyvestation indirekte at sikre overlevelsen for flyvestationen i Aalborg, hvor Jensby bor og er valgt. 

En såkaldt implementeringsstyringsgruppe med ministerens departementschef Anders Troldborg i spidsen havde mellem forligets indgåelse og forsvarschefens udtalelse klart fastslået det økonomisk forsvarlige i at lade Værløse overleve. 

Svend Aage Jensby svarede på kritikken ved at kalde forsvarschefen »ynkelig«.

»Det er mit klare indtryk, at vi stadig kan opnå, at der ikke spildes penge i flere hundrede millioner kroners-størrelsen, hvis forligsbyggeriet vedrørende flyvestationerne snart stoppes,« forklarer Peter Skaarup.

»Gennem forespørgselsdebatten er det min hensigt at skabe overblik over, hvad der kan skabes flertal for. Med debatten bliver partierne under alle omstændigheder nødt til at tone rent flag og fortælle, hvor de reelt står,« forklarer Peter Skaarup.

Nye beregninger
Også forsvarsminister Svend Aage Jensby og hans folk i ministeriet forbereder sig for tiden på debatten. Selv har ministeren i forbindelse med Hvidt-slagsmålet meddelt, at helt nye friske beregninger vil blive fremlagt af ministeriet. En vurdering, som Skaarup ikke betragter som uvildig.

Skaarups mål med debatten er netop muligheden for at få et flertal til at godkende, at en reelt uvildig økonomisk vurdering foretaget af f.eks. Rigsrevisionen nu gennemføres. Underforstået foreligger der først uvildige tal, der bekræfter Skaarups og mange Flyvestation Værløse-folks tese, om at Forsvarsministeriet skjuler udgifter, så vil det også blive nemmere at presse ministeren til at godkende en beslutningsændring.

I forbindelse med det opsigtvækkende JP-interview med forsvarschefen, Christian Hvidt lørdag den 4. maj havde generalen, som han sagde »slet ingen kommentarer« til spørgsmålet om han og forsvarsminister Jensby fortsat er uenige om flyvestationssagen:

»Mit personlige håb kunne være, at vi også i fremtiden kan foretage militærflyvninger fra Flyvestation Værløse«, tilføjede generalen.

mads.stenstrup@jp.dk

BT 17. maj 2002

Stolen vakler under Jensby efter Hvidts bratte afsked

Forsvarsministeren sidder løst i ministerstolen efter den tre uger lange disput med forsvarschefen. Og det kan meget vel komme til at koste ham stillingen, vurderer flere kilder, B.T. har talt med.

Af Heidi von Bülow

En af dem er Villy Søvndal, der er den eneste, der officielt tør sige, at ministeren sidder på det yderste af taburetten. »Man kan ikke sige, at Hvidt alene er årsagen til det her forløb.

Jeg mener i høj grad, at Jensby er medskyldig. Jeg er sikker på, at Jensby har bragt sig i et voldsomt modsætningsforhold til store dele af forsvaret. Og det er ikke langtidsholdbart for forsvarsministeren,« siger Villy Søvndal.

Han hæfter sig ved, at Jensbys socialdemokratiske forgængere, Hans Hækkerup og Jan Trøjborg, begge kunne håndtere den selvbevidste forsvarschef, uden at uoverensstemmelser kom til offentlig storvask.

Pudsigt er det derfor også, at forsvarsordførerne sad i Folketingssalen og diskuterede et af de største stridspunkter, der har været mellem de to haner, nøjagtig da meddelelsen om Hvidts frivillige afgang kom ud. Nemlig brugen af Flyvestation Værløse.

Peter Skaarup, der er forsvarsordfører for Dansk Folkeparti finder det noget mærkværdigt.

»Hvidt var jo med i den gruppe, der talte, endda rimelig kontant, imod lukningen af Flyvestation Værløse. Og debatten viste jo i øvrigt i dag, at det kun er Venstre og Kristelig Folkeparti, der grundlæggende synes det er en god idé at lukke den flyvestation. Alle de andre partier stillede spørgsmålstegn ved det.«

Dermed sætter Peter Skaarup selv spørgsmålstegn ved om Jensby i virkeligheden kører sololøb i sin personlige iver for, at Værløse ikke længere skal have militære flyvninger. Et sololøb som stemmer godt overens med ministerens tilhørsforhold til Nordjylland og Aalborg, hvor flyvestationen er udset til at skulle flyttes hen.

Ministeren er bosat og opstillet i Nordjylland, og dermed i klemme når det kommer til det antal næsten lovede arbejdspladser, som er uvurderlige i det nordjyske.

»Med den meget massive formulering han (Hvidt red.) har i pressemeddelelsen, hvor han siger: Det har ikke kun noget med det her show at gøre. Det er for mig at se et tegn på, at der er noget nyt under optræk. Og det synes jeg da, det ville være rimeligt, at vi fik at vide, hvad det så er,« siger Peter Skaarup, der nu kalder ministeren i samråd for en forklaring.

I forvejen har flere af Folketingets partier ønsket en redegørelse for hele forløbet, også den økonomiske side, som der er del tvivl om rigtigheden af fra begge sider. Denne burde komme frem i løbet af næste uge.

»Jeg må konstatere, at hverken den nødvendige politiske tillid eller opbakning til mig som forsvarschef længere er til stede. Når bestyrelsesformanden ikke offentligt bakker sin adm. direktør op fuldt og helt, må direktøren nødvendigvis tage konsekvensen og forlade sit job.« Således skriver Christian Hvidt i pressemeddelelsen om sit forhold til Jensby.

Forsvarsminister Jensby valgte at give sin kommentar til Hvidts pludselige beslutning ved at udsende en pressemeddelelse, hvor han beskriver sin respekt for og gode samarbejde med Christan Hvidt.

Ikke et ord til beklagelse af at Forsvarets øverste chef valgte at tage det store, og dog utroligt ærefulde, skridt.

Ej heller den mindste kommentar til den manglende tillid, som Hvidt endnu engang udtrykker sit savn af, kommer til syne i meddelelsen.

Den allerede udnævnte nye forsvarschef, Hans Jesper Helsø, blev i dag af forsvarsminister Jensby udnævnt til general og indsat i sit embede to en halv måned før tid.

Billede:
Christian Hvidt (th) valgte at forlade sit embede på grund af manglende opbakning fra forsvarsministeren. Det sætter nu fokus på Svend Aage Jensbys (tv)evner i ministerstolen. Foto: Morten Juhl & Linda Henriksen
 

Politiken 17. maj 2002

Portræt: Højt at flyve...
 
Af Niels Nørgaard
 
I 1994 stod Christian Hvidt i spidsen for et hold af ambitiøse ledere fra den danske forsvarskommando. Holdet vandt senere det uofficielle verdensmesterskab i virksomhedsspil. 

To år senere, i 1996, blev karrieresoldaten Christian Hvidt udnævnt til forsvarschef, den højeste post i det danske forsvar.

Fredag valgte han selv at trække sig i utide fra det job, som han efter eget udsagn har elsket så højt. Det skete, få måneder før Hvidt skulle været gået på pension.

Der var altså mindst et par spil, som den dygtige F-16-jagerpilot og tidligere testflyver ved SAAB i Linköping ikke forstod: Det politiske spil og samspillet mellem medier og politik. Og det på trods af, at Christian Hvidt fra starten valgte at bruge åbenhed som våben og pressen som spiller.

Helt usædvanligt for en topchef i forsvaret har Christian Hvidt nemlig forstået at bringe både sin egen person samt flere forsvars-, stats-, og udenrigsministre i knibe med sager, som enten han selv eller det politiske system senere har håndteret på jammerlig vis.

Slemt var det i 2001, da en stribe medier og folketingspolitikere med undren konstaterede, at Christian Hvidt med sin stemme i EU sikrede, at den finske general Gustav Häglund blev formand for EU's militære komité. Den danske general skulle ifølge instrukser fra regeringen have peget på en kandidat fra NATO-landet Italien. Sagen gav både daværende forsvarsminister Jan Trøjborg (S) og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen(S) problemer.

Lukkede kort
Det gik også helt galt for Hvidt, da han i 2000 forsøgte at spille med lukkede kort i sagen om nedlæggelsen af Flyvestation Værløse. Op til det seneste forsvarsforlig anbefalede Christian Hvidt selv, at Flyvestation Værløse, Sjællands eneste operative militære lufthavn, skulle nedlægges. Da forsvarspolitikerne valgte at tage forsvarschefen på ordet, gik Christian Hvidt overraskende til Jyllands-Posten, hvor han direkte anklagede Venstres daværende forsvarsordfører, Svend Aage Jensby, for at føre lokalpolitik.

Redningsaktion
Lukningen af Værløse kunne med ond vilje tolkes om en redningsaktion for Flyvestation Aalborg, den nuværende forsvarsminister Svend Aage Jensbys politiske bagland.

Forsvarschefen blev i pressen beskyldt for at spille følgende beskidte spil: Nu skal der spares. Det er forsvaret ikke glad for. Vi foreslår lukningen af en flyvestation, som politikerne ikke tør gennemføre.

Men det turde de, og så var den tidligere jagerpilot ikke længere populær, der hvor han oprindeligt kom fra.

Helt galt gik det, da Ekstra Bladet bragte historien om forsvarschefens planlagte afskedssalut til en samlet regning på 40 millioner kr. Forsvarschefen påstod, at regningen kun løb op i 300.000 kr. Uanset hvilket tal, der er rigtigt, står det klart, at Christian Hvidt ikke fik megen støtte fra forsvarsminister Svend Aage Jensby (V). Omvendt har Christian Hvidt senere gjort, hvad han kunne for at underløbe ministeren offentligt.

De seneste dage har det stået klart for Christian Hvidt, at medierne for alvor er blevet til modspiller, og i går erklærede Christian Hvidt selv spillet for tabt. 

 

Jyllands-Posten 21. maj 2002

Fornyet uro over lukning af flybase

En ny beregning fra Forsvarsministeriet over de økonomiske konsekvenser ved lukningen af Flyvestation Værløse, betegnes som fordrejede af de ansattes fællestillidsmand. 

Af MADS STENSTRUP 

Den politisk besluttede neddrosling af Flyvestation Værløse giver stadig anledning til ballade.

Nye beregninger fra Forsvarsministeriet bliver i dag betegnet som fordrejede. Tallene, der ellers skulle berolige kritikere og dokumentere den økonomiske fornuft i projektet, blev i sidste uge i fortrolighed udleveret af forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) til kritiske forsvarsordførere hos de partier, der står bag forsvarsforliget: V, S, K, RV og KrF. Det skete forud for en afgørende debat i Folketingssalen i fredags om sagen. 

Derimod var der intet papir til kritikerne, der havde rejst debatten.

Anledning til undren 
Oppe på Folketingets tilhørerpladser spidsede fællestillidsmanden for stampersonel og sergenter på den lukningstruede flyvestation, chefsergent Kjel B. Johansen, imidlertid øren under debatten.

De nye oplysninger, som ministeren også fra talerstolen brugte som argumentation, gav anledning til undren. 

"Adskillige af de tal og oplysninger, der blev fremført, stemmer ikke overens med de oplysninger, jeg har. Tværtimod giver de et fordrejet billede, der får en lukning af Værløse til at se økonomisk mere attraktiv ud, end den reelt er," fastslår Kjel Johansen. 

Blandt mange eksempler, nævner han en forventet ekstraindtægt fra salg af det gamle gulkalkede bygningskompleks ved Flyvestationens hovedindkørsel, kaldet Nordlejren. 

De bygninger bør kunne indbringe 125 mio. kr. ved salg, har ministeriet i beregningen fastslået. Men kun hvis lukningen af Sjællands eneste flyoperative flyvestation gennemføres, fremgår det af papirerne. 

Ekstraudgift 
"Sandheden er imidlertid, at disse bygninger inden for et år ikke længere er i brug og under alle omstændigheder kunne sælges. Der er altså ikke 125 mio. kr. ekstra at tjene ved lukning på den konto," siger fællestillidsmanden og tilføjer:

"Flyvestationen kan fint fungere som i dag uden de bygninger."

Omvendt figurerer - vurderer Johansen - en skjult ekstraudgift på 162 mio. kr. til istandsættelse af netop Nordlejren i den del af regnskabet, der dokumenterer, at opretholdelse af den sjællandske flyvestation bliver meget dyrere end lukning. 

"Men sælges Nordlejren, som den lige så godt kan, hvis flyvestationen opretholdes, bliver der heller ikke tale om ekstra udgifter til vedligeholdelse." konstaterer Kjel Johansen. 

Fællestillidsmanden undrer sig også over indirekte fortielser i papiret om de ekstra udgifter, det koster at uddanne masser af nye specialister i Jylland til afløsning for de mange Værløsefolk, der i disse måneder siger op, fordi de nægter at flytte.

"Måske 40 mio. kr., som man fremstiller som nul ved i beregningen ikke at nævne noget konkret beløb, kun at omkostningen kan holdes inden for den centrale pulje. Men derfor er det jo langt fra gratis," konstaterer Kjel Johansen. 

På samme måde bemærker han, hvordan ministeriet behændigt har undgået at sætte pris på det ekstra forbrug af VIP-flyvetimer med medlemmer af regering og kongehus, der vil komme, når transporteskadrillen efter planen fremover skal udgå fra Flyvestation Aalborg for at samle folk op og sætte dem af igen i Kastrup frem for at starte og slutte i Værløse som nu. Måske 50 mio. kr., siger han. 

"Kun lige præcis, hvad angår den for tiden siddende minister, ville der formodentlig være en smule penge at spare på den flytning," konstaterer Johansen tørt. 

Han hentyder som mange andre kritikere til, at forsvarsministeren bor og er valgt i Aalborg, hvis flyvestation netop tilgodeses ved lukningen af Værløse. Et lokalpolitisk forhold, som Jensby tidligere har været i offentlig polemik om med den afgående forsvarschef, general Christian Hvidt. 

Generalen, der meddelte sin tilbagetræden midt under folketingsdebatten i fredags, sagde under en samtale lørdag med Jyllands-Posten om den meget omdiskuterede flyvestationslukning:
 
"Mit håb er, at partierne senest i forbindelse med næste forlig finder råd til de småforbedringer, der skal til for, at der fortsat kan gennemføres militær flyvning ud af Værløse." 

Generalen henviste dermed til ekstraudgifter til bl.a. lufttrafiktjeneste og brandberedskab. 

Spørgsmål til Jensby 
Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Peter Skaarup, er oven på de nye oplysninger skuffet over ministerens optræden under folketingsdebatten: 

"Forsvarsministeren forelagde beregninger, der var et rent skønmaleri af situationen. Det er ikke heldigt, hvis regeringens ministre ikke fortæller sandheden fra Folketingets talerstol," siger Peter Skaarup, der nu i Folketingets forsvarsudvalg kræver fyldestgørende svar på en række udestående spørgsmål. 

I dag skal Folketinget som afslutning på debatten i fredags stemme om et forslag fra Dansk Folkeparti om at gennemføre en uvildig undersøgelse af økonomien i projektet. 

mads.stenstrup@jp.dk 

Værløse Nyt 12. juni 2002

Fejlslagen strategi – og Flyvestation Værløse lukkes

Af Inge-Margrethe Madsen

Der er mange mennesker, der ikke rigtig har noget forhold til Forsvarsforlig og Folketingets vedtagelser om, at Flyvestation Værløse skal reduceres til et Servicecenter - "et værksted".

En beslutning, som synes planlagt på baggrund af en forkert strategi fra bl.a. Forsvarets øverste chef, Christian Hvidt, som det blev nævnt i et portræt i Politiken den 17. maj i år, skrevet af Niels Nørgaard. - Christian Hvidt lagde, sammen med den øvrige Forsvarsstab, "Flyvestation Værløse" som lod i en sparerunde. Et "lod", der blev modtaget konsekvent, men skæbnesvangert uigennemtænkt. – Og så bandt det: - Forsvaret havde vel næppe forestillet sig, at man kunne finde på at nedlægge Flyvestation Værløse med dens mange opgaver og ikke mindst nærheden til regeringen og hovedstaden. Men det skete.

Værløse Nyt har ad nogle gange spurgt repræsentanterne for de seks parter i Forsvarsforliget, om man holdt fast i beslutningen. De fire: - Konservative har været imod nedlæggelsen lige fra starten. – Af de tre øvrige gik Socialdemokratiet v/Per Kaalund ind for, at man revurderede situationen. De radikale og SF er ikke mere så "faste i troen" på nedlæggelse. Kristeligt Folkeparti holder fast, men ikke mere end at de formentlig ville give sig, hvis Venstremanden Svend Aage Jensby, forsvarsministeren, kunne formås at tænke på hele landet, og ikke kun på at skaffe arbejdspladser og prestige til Nordjylland.

Situationen blev for nylig taget op i Folketinget, af Dansk Folkeparti i øvrigt, og beslutningen blev ikke ændret. – Men det er, som om kun få forstår, at "fred og tryghed" er en sjælden kortvarig gæst. Selv om man ikke skal henvise alt til frygtens 11. september, så var den dag, lige præcis det, der afslørede hvor kort, der er fra fred til kaos. – Med formandsskabet og mange andre møder i fremtiden mellem verdens præsidenter, ministre, diktatorer, regenter kan man dårligt se dem komme ned i et Kastrup med mange civile fly, passagerer, besøgende. Den lille Tune lufthavn er ikke uegnet, men den har ikke Værløse Flyvestations ressourcer. Det er Værløse Flyvestation, der endnu har et område, stort nok til at kunne rumme de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Snart er det splittet.

Politiken 23. juni 2002

Flytning af Flyvestation Værløse kan få alvorlige følger

Den stærkt omdiskuterede politiske beslutning om at lukke Flyvestation Værløse som operativ flyveplads den 1. april 2004 og flytte størstedelen af personalet til Aalborg og Karup risikerer at medføre en kraftig udhuling af vidensniveauet i centrale dele af flyvestationens mandskab. 

En personaleopgørelse, der dækker tiden fra forsvarsforliget i 1999 til i dag, viser, at Flyvestation Værløse i perioden har haft 210 tilgange og afgange blandt personalet ud af i alt 840 ansatte.

Det svarer til 10 gange den normale udskiftningsfrekvens, oplyser den øverste chef for Flyvestation Værløse, oberst Svend Hjort, der er i fuld gang med at gennemføre de organisatoriske ændringer i forbindelse med flytningen af omkring 550 ansatte fra Værløse til Jylland.

Svend Hjort vil ikke udelukke, at endnu flere vælger at skifte jobbet i flyvevåbnet ud med et arbejde i det private erhvervsliv eller i andre grene af forsvaret. 


/ritzau/ 

CS Bladet nr. 9 november 2002

Teknikerflugt - TAB AF EKSPERTISE

Forsvarsforligets mange omplaceringer af enheder kommer til at betyde et erfaringstab for Flyvevåbnet. Hvor stort kan ingen sige endnu, men mange har allerede søgt nye græsgange, vi traf én af dem i Københavns Lufthavn i Tune ved Roskilde.
Tune Lufthavn den 24. oktober. En brandrød Eurocopter EC135 kom langsomt flyvende ind mod det publikum der står udenfor terminalen. Over døren i styrbords side er der monteret en højst. To personer står ude på landingsskien. Helikopteren svinger rundt, at den ene af de to bliver hoistet ned på tarmac'en. Det viser sig at være seniorsergent og leder af linen ved Hærens Flyvetjenestes Observationshelikopterkompagni på Flyvestation Vandel, Hans Jørgen H. Larsen.

Rejser med vemod

"Hvad i alverden laver du i den mundering?" spørger vi.
"Jeg er på typeomskoling til Eurocopter EC135, som jeg skal arbejde på i fremtiden".
"Vil det sige, at du forlader dit gode job som linechef?"
H.J.H. Larsen er helhjertet fynbo, og har boet på øen det meste af sit liv, og kan ikke forestille sig at flytte fra Fyn, han siger:
"Afstanden til Karup bliver ganske enkelt for stor, og jeg vil ikke flytte min familie. Jeg kan til gengæld betro dig, at det er med vemod jeg den 1. marts næste år siger farvel til Flyvevåbnet efter godt 25 års tjeneste."
Larsen er ikke den eneste tekniker, der er rejst eller planlægger at rejse, lige nu er der rejst seks erfarne teknikere fra Observationshelikopterkompagniets Flightline, og skal man tro personelsektionen på Flyvestation Vandel, vil tallet ikke stoppe der.

Spidser til

På Flyvestation Værløse er situationen om muligt endnu værre. Fællestillidsmand for CS Flyvevåbnet Afdeling Værløse, Kjeld Bording Johansen, fortæller, at lige nu er der kun fire erfarne teknikere på transportflyene, der tager med til Flyvestation Aalborg. Hertil skal man så lægge de 30 mand fra Aalborg som er under uddannelse på transportflyene. "Nu gør det ikke situationen bedre, at vi i går fik at vide, at den hangar vi skulle have haft til Challenger flyene, i stedet fortsat skal bruges af F-16. Det giver nogle ret pressende arbejdsforhold, når både C-130 Hercules og Challenger skal presses ind i de samme to hangarer". Faktisk mener fællestillidsmanden, at det højst bliver 10% af teknikerne, der rejser med til Aalborg.

Jyllands-Posten 12. december 2002 

Milliardunderskud i forsvaret

Forsvaret har et underskud på én milliard kroner i forhold til sit budget, oplyser forsvarsminister Svend Aage Jensby (V).

Svend Aage Jensby fortalte i dag partierne bag det nuværende forsvarsforlig, at han har opdaget det forventede merforbrug på én milliard kroner i alt for 2003 og 2004. Forsvarsbudgettet er årligt på 18 milliarder kroner.

- Vi er enige om, at der er behov for tilpasning af forsvarets økonomi med henblik på, at der skal være balance mellem mål og midler. Dermed sikres, at den økonomiske ramme for forsvaret overholdes, siger Svend Aage Jensby efter mødet med forligspartierne, som udover Venstre og Det Konservative Folkeparti består af Socialdemokraterne, Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Ifølge forsvarsministeren skal blandt andet en stram ansættelsespolitik spare 400 såkaldte årsværk eller stillinger.

Det Radikale Venstres forsvarspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen, kalder oplysningerne "chokerende".

- Det er en dybt beklagelig situation, vi er blevet præsenteret for. Nu må vi tænke os grundigt om, og forsvarsministeren må komme med et bud på, hvordan han vil finde pengene. Og hvis der er andre kamouflerede tal på forsvarsbudgettet, så må de på bordet nu, siger den Radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen siger, at ingen områder er "hellige", når pengene skal findes. Han peger blandt andet på, at der atter kan være behov for at se på værnepligten og Hjemmeværnet.

Jyllands-Posten 12. december 2002

Forsvaret skal fyre folk

Af MIKKEL THASTUM og MADS STENSTRUP

Milliardunderskud i forsvaret vil føre til afskedigelser, afslører forsvarschef i intern email. Flere partier i Folketinget betegner situationen som alvorlig.

Forsvaret er tvunget til at fyre folk og iværksætte massive besparelser for at rette op på et budgetunderskud på omkring en milliard kroner over de næste to år.

I en intern email til landets regimenter, flåde- og flyvestationer erkender forsvarschef, generel Jesper Helsø, at man ikke har været god nok til at styre økonomien. Derfor skal der ske personalereduktioner gennem frivillig fratræden, omplaceringer og en restriktiv ansættelsespolitik.

»Egentlige afskedigelser kan imidlertid ikke undgås, men vi skal længere ned i detaljen, før vi kender omfanget,« hedder det i mailen, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. Ifølge flere kilder har samtlige tjenestesteder fået ordrer om, at budskabet skal være kopieret og videregivet til samtlige af forsvarets over 29.000 ansatte inden i dag klokken 12.

400 stillinger

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) oplyser efter et møde med partierne i forsvarsforliget, at forsvaret skal nedlægge i størrelsesordenen 400 stillinger:

»Vi er enige om, at der er behov for tilpasning af forsvarets økonomi med henblik på, at der skal være balance mellem mål og midler. Dermed sikres, at den økonomiske ramme for forsvaret overholdes.«

Ifølge Jyllands-Posten oplysninger gav forsvarschefen allerede i går eftermiddags en halvanden time lang orientering til forsvarets hovedsamarbejdsudvalg.

I sin interne email forklarer forsvarschefen underskuddet med manglende lønstyring, negativ udvikling i dollarkursen og brændstofpriserne, de ekstra tiltag som forsvaret har måtte tage som følge af den ændrede situation efter terrorangrebene mod USA 11. september 2001 - samt de mange ekstra soldater, som forsvaret har haft udsendt i international mission ud over det budgetterede. Derfor er det ifølge forsvarschefen nødvendigt at »justere, omdisponere og prioritere inden for mange områder.«

»Jeg beklager at måtte meddele medarbejderne dette - og så netop op til jul«, skriver forsvarschef Jesper Helsø, der i sin orientering afviser kritik af forsvarets problematiske implementering af det nye EDB-system DeMars.

»DeMars-projektet er nødvendigt for vores fremtidige muligheder for at kunne styre forsvaret«, fastslår forsvarschefen, der dog undlader at forholde sig til, om betydelige ekstraomkostninger ved systemet har haft indflydelse på de økonomiske problemer.

De radikales forsvarspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen, mener, at situationen skal udnyttes til en gennemgribende debat om forsvarets fremtidige rolle.

»Jeg er dybt rystet over disse oplysninger. Men vi må derfor se rimeligt fordomsfrit på forsvarets strukturer, og hvordan vi prioriterer frem over. Alt må på bordet,« siger Morten Helveg Petersen.

Venstres forsvarspolitiske ordfører, Ulrik Kragh, vil ikke udelukke, at situationen kan føre til reduktion i antallet af kampvogne og jagerfly:

»I denne alvorlige situation skal vi være lydhøre for alle forslag. Blandt andet kan vi se, at forsvaret måske har for mange kampvogne og flyeskadriller.«

Ulrik Kragh kritiserer samtidig direkte forsvaret for ikke at have orienteret om problemerne på et tidligere tidspunkt.

SF: Katastrofalt

SF's forsvarspolitiske ordfører, Villy Søvndal, kalder forsvarsministeren i et offentligt tilgængeligt samråd i Folketinget, ligesom han vil bede Rigsrevisionen om at se på budgetoverskridelsen.

»Overskridelsen er katastrofal og omfattende. Jeg er faktisk ret nysgerrig for at finde ud af, hvordan man kan lade budgetterne skride så dramatisk,« siger Villy Søvndal, der påpeger, at regeringen »nidkært« har krævet budgetterne i amter og kommuner overholdt.

Jyllands-Posten har forsøgte at få reaktioner fra officerer i forsvaret. Men forsvarschefen henstillede torsdag eftermiddag skriftligt til sine underordnede chefer om ikke at udtale sig om sagen.

mikkel.thastum@jp.dk
mads.stenstrup@jp.dk

Forsvarsministeriet 12. december 2002

Pressemeddelelse

Partierne bag forsvarsforliget drøfter forsvarets økonomi

Som det har været fremme i pressen, har Forsvarskommandoen konstateret et behov for at iværksætte en række tiltag for at leve op til de økonomiske rammer for forsvarsforliget. Det skyldes bl. a. en for forsvaret ugunstig udvikling i brændstofpriser, valutakurser og den samlede lønsum.

Forsvarskommandoen og ministeriet har diskuteret disse tiltag, og jeg har i dag haft et møde med partierne bag forsvarsforliget, hvor vi har drøftet sagen,” siger forsvarsminister Svend Aage Jensby.

Vi er enige om, at der er behov for tilpasning af forsvarets økonomi med henblik på, at der skal være balance mellem mål og midler. Dermed sikres, at den økonomiske ramme for forsvaret overholdes.

Der vil blive foretaget justeringer inden for lønområdet, idet der vil blive fulgt en restriktiv ansættelsespolitik for at udspare ca. 400 årsværk. Derudover vil der ske tilpasninger, således at det forventede merforbrug på ca. en milliard kroner i alt for 2003 og 2004 kan dækkes ind.

Der er enighed mellem forsvarsforligspartierne om, at det er nødvendigt at foretage disse justeringer for at leve op til intentionerne i forliget, herunder at forligsrammen kan overholdes. Forligspartierne er indstillet på i begyndelsen af det nye år at se nærmere på forslag fra Forsvarskommandoen til at finde de resterende besparelser.

Forsvarsministeriet * Holmens Kanal 42 * 1060 København K * Telefon 33 92 33 20

Jyllands-Posten 19. december 2002

Forsvarsminister lukker pengekassen

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har smækket pengekassen i over for forsvaret, der har overskredet budgettet med en milliard. De penge må forsvaret selv finde.

I Folketingets forsvarsudvalg fortalte han, at Forsvarskommandoen selv må i gang med sparekniven for at dække et forventet budgetunderskud på en milliard kroner i 2003 og 2004. Svend Aage Jensby er blevet kritiseret for ikke at have opdaget milliardunderskuddet før i sidste uge. Forsvarsbudgettet er på 18 milliarder kroner. Men forsvarsministeren forklarede, at han først for få måneder siden fik mistanke om underskuddet. Det skyldes stigende benzin og dollarpris, samt at forsvaret ikke som planlagt har kunnet spare en række stillinger bort.

- De stillinger, som skulle spares væk, var i virkeligheden slet ikke besat i forvejen, sagde Svend Aage Jensby under samrådet.

- Skatteyderne må have et berettiget krav om at få at vide, hvem som er skyld i det her, sagde Dansk Folkepartis forsvarspolitiske ordfører, Peter Skaarup. Han efterlyser en plan over, hvor den ekstra milliard konkret skal findes inden for forsvarets budget.

Ifølge Svend Aage Jensby skal pengene findes ved en såkaldt "restriktiv ansættelsespolitik". /ritzau/

Jyllands-Posten 19. december 2002 

Minister kan ikke forklare papirsoldater

Af JESPER KONGSTAD og MADS STENSTRUP

Forsvaret undlod af politiske hensyn at spørge regimenterne om antallet af ansatte - pludselig har man opdaget, at mindst 1800 sparede stillinger allerede var nedlagt.

Mangelfuld styring af forsvarets lønudgifter betyder, at forsvaret gennem flere år har troet, at man havde ansat mindst 1800 soldater, der slet ikke eksisterer i den virkelige verden.

»Papirsoldater,« kaldte Villy Søvndal (SF) dem i går. Det skete efter et åbent samråd i Folketingets forsvarsudvalg, hvor Søvndal betegnede forsvarets økonomi som noget »ufatteligt rod«.

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) måtte se forsvarets troværdighed ramt af flere svære fuldtræffere, da han under en to timer lang krydsild havde svært ved entydigt at forklare, hvordan regnefejlene var opstået, og hvorfor de ikke før nu var blevet rettet.

Kort fortalt var forsvaret før sparerunden i forbindelse med forsvarsforliget 1999 kommet frem til, at man havde 34.200 fuldtidsansatte, men der var kun 32.400. 

Det betød, at man kun sparede penge på 1800 af de planlagte 3600 stillinger, som man nedlagde.

Skal holdes

De fiktive soldater er en af hovedårsagerne til, at forsvaret står over for et forventet budgetunderskud på en milliard kroner i 2003 og 2004, hvis der ikke gribes ind. Og dét har forsvarsministeren beordret forsvarsledelsen til at gøre, idet han på samrådet igen og igen gentog, at den økonomiske ramme skal holdes.

Efter samrådet fik Jyllands-Posten en mere detaljeret forklaring, som imidlertid ikke blev givet under mødet i udvalget:

»Op til forsvarsforligsforhandingerne i 1999 spurgte man kun i forsvarets øverste kommandoer om det faktisk antal ansatte. Ikke nede i regimenterne, hvor stillingerne stod ledige. Det undlod man for ikke at skabe unødvendig uro hos soldaterne om deres fremtidige arbejdsforhold, så længe man endnu forhandlede. Derfor blev man ikke opmærksom på de ubesatte stillinger, « forklarede Svend Aage Jensby.

Personligt ansvar

Både Dansk Folkeparti og SF - som begge står uden for forsvarsforliget - krævede at få placeret et personligt ansvar for milliardunderskuddet og papirsoldaterne.

Jensby nøjedes dog med at understrege, at både skatteydere og Folketinget har krav på at få at vide, hvad der foregår i forsvaret.

Forsvarskommandoen skal i begyndelsen af det nye år komme med konkrete forslag til varige besparelser. Ifølge Jensby skal en del af besparelserne hentes med bl.a. 50 mio. kr. på effektiviseringer, 170 mio. kr. på ejendomssalg og med 100 mio. kr. mindre end budgetteret på militære byggerier. Andre 216 mio. kr. flyttes fra såkaldt "øvrig drift" til løn.

De overskrifter fandt flere af politikerne ikke konkrete nok.

Dollarkursen og brændstofpriserne havde også en vigtig plads i ministerens mange besvarelser. Flere undrede sig dog over, hvorfor dollaren der tilbage i 1986 steg til over 11,50 kroner ikke den gang medførte tilsvarende problemer i forsvaret.

Grotesk

Efter samrådet kaldte Peter Skaarup det »grotesk, at forsvarsministeren hele tiden undgår at svare på det vigtige«.

»Vi savner stadig konkrete oplysninger om, hvordan pengene skal findes. Og så er det helt uforståeligt, at ministeren ikke vil placere et klart ansvar«, sagde Skaarup.

Specielt udvalgets næstformand Søren Gade (V) har på det seneste været meget aktiv med forslag til løsning af forsvarets budgetmæssige problemer Blandt andet har han foreslået antallet af ansatte i de personalemæssigt voksende militære stabe reduceret, og Forsvarskommandoen og ministeriet sammenlagt efter norsk forbillede, hvor 800 stillinger blev sparet.

Prøveballoner

Det fik flere gange Per Kaalund (S) til at spørge ministeren, om Gade blot var blevet sendt i byen med prøveballoner fra en spareivrig finansminister, eller om der var tale om ny regeringspolitik. Hertil fik udvalget intet konkret ministersvar:

»Jeg savner i øjeblikket fuldstændigt fundament for at sige ja eller nej til forslagene«, konstaterede ministeren, som dermed indikerede, at forslagene faktisk er en mulighed.

Talrige gange forsøgte Villy Søvndal, Per Kaalund og Peter Skaarup forgæves at få ministeren til at forholde sig til meldinger om, at forsvarets nye EDB-system, DeMars, under opbygningen har overskredet budgettet med trecifrede millionbeløb.

Behændigt forsøgte Svend Aage Jensby det meste af tiden at holde sig til sit talepapir, hvori det fremgik, at netop DeMars, engang ville blive en succes og gøre det nemmere for forsvaret at føre den nødvendige budgetmæssige kontrol.

På et tidspunkt blev de kritiske DeMars-spørgsmål ham imidlertid nok:

»Økonomien skal stemme. Det er derfor jeg netop skriftligt har bedt Rigsrevisionen være særdeles opmærksom på DeMars. Hvis der er nogen af de forsamlede, der kræver yderligere undersøgelse, så sætter jeg dem gerne i gang«, fastslog han.

jesper.kongstad@jp.dk
mads.stenstrup@jp.dk

BT 21. december 2002

Om igen

JENSBYS PAPIRSOLDATER

Kommentar af Henny Christensen.

Så er forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) løbet ind i endnu en problemsag. Pludselig har han opdaget, at forsvaret har et underskud på én milliard kroner i forhold til budgettet.

Det viser sig, at en stor del af de stillinger, som skulle spares væk, allerede er forsvundet.

Forleden blev Jensby ristet i et to timer langt samråd i Folketingets forsvarsudvalg, hvor han forsøgte at dæmpe kritikken af økonomirodet med bemærkninger om, at stigende priser på olie og dollar havde gjort det dyrere at købe ind - og så det bizarre forhold, at job, der skulle spares væk, i virkeligheden var væk.

Det fik SFs Villy Søvndal til at fremhæve, at forsvaret må have haft ikke-eksisterende papirsoldater gående. Selv erklærede forsvarsministeren med alvorsmine, at han ikke har grund til at tro andet, end at der nu er styr på økonomien. 

Svend Aage Jensby er imidlertid manden, der altid efterlader indtrykket af, at han har en dårlig sag. Han har endnu ikke været i stand til at vinde seernes tillid, når han skal udlægge en sag på TV.

Jyllands-Posten 22. december 2002

Forsvarsministeren beklager Hvidt-sagen

Af MADS STENSTRUP

Et stormomsust første år er slut for forsvarsminister Svend Aage Jensby, der i dette interview placerer sig på skatteydernes side og næsten siger undskyld for Hvidt-sagen.

Mange forudså i sommer en hastig statsministeriel beordret retræte, da balladen om forsvarschef Christian Hvidts deroute var på sit højeste. Forsvaret som borgerlig mærkesag lignede da en fiasko. Men han sidder der endnu, den 62-årige nordjyske politimester, Svend Aage Jensby (V), der siden "systemskiftet" i november sidste år har været forsvarets minister nummer 49, når der tælles fra lensgreve Adam Vilhelm Moltkes indsættelse i 1848.

Sidder - eller måske mere præcist: Farer med jævne mellemrum engageret op og ned fra den beige ministerkontorstol i hjørnekontoret med den flotte udsigt over Slotsholmen og kanalerne mod Christiansborg.

Trods en ofte ublid medfart i pressen har den tidligere bokser fravalgt at forskanse sig bag dobbeltparader og embedsmænd i sit ministerium, men i stedet bl.a. besøgt snesevis af forsvarets adresser i ind- og udland.

»Ikke for at fiske,« understreger han:

»Men fordi det er givtigt for mig at høre fra de ansatte selv, hvor problemerne eventuelt er.« 

Kortere værnepligt

Med speciel glæde mindes han et møde med 12 værnepligtige.

»Det er ikke mit indtryk, at alle er så utilfredse,« funderer han om den megen snak om manglende kvalitet i værnepligtsuddannelsen, der har gjort, at ministeren nu overvejer en kontroversiel afkortelse af værnepligten.

Forsvarsministeren er i medieportrætter tidligere beskrevet som en ærekær, konsekvent mand, der ganske ofte har svært ved at tøjle sit temperament.

I sit milde hjørne er Jensby til gengæld afgjort ved dette møde, hvor han konsekvent skifter frem og tilbage mellem Kings-cigaretterne og Dark Twist-pibetobakken, idet han undervejs også uopfordret er oppe og åbne vinduet .

»Men jeg forstår, at de værnepligtige synes, at der er for meget spildtid. Vores værnepligtige skal ikke føle, at de spilder tiden,« fortsætter han og banker mildt understregende i det upåklageligt ryddede skrivebord.

»Nu er det vigtigt at få en militærfaglig vurdering af, om værnepligtstiden kan sættes ned. Om der kan skæres hist og pist. Men omvendt: En soldat skal altså kunne kæmpe. Så at korte tiden helt ned til tre måneder, som nogen har foreslået, er helt udelukket.«

Helt generelt kan ministeren ikke forestille sig værnepligten sat ned til seks måneder for alle. Sådan som to oberster her i avisen foreslog - med mulighed for en overbygning for dem, der melder sig til international udsendelse.

»I hvert fald ikke til seks måneder hos f.eks. Livgarden, der nu har 12 måneders værnepligt,« siger han og skynder sig at understrege, at han »skam finder det meget konstruktivt, at de to oberster bidrog til debatten. Samme tilsyneladende popularitet har de to ikke opnået overalt i forsvaret for deres åbenmundethed.

Tidligere - før de økonomiske problemer kom frem - har ministeren udtrykt ønske om en forøgelse af den internationale styrke med 50 procent, sådan at forsvaret i fremtiden var gearet til at holde 1500 mod nu 1000 mand permanent på mission i udlandet. Normalt ser forsvaret en direkte sammenhæng mellem antallet af værnepligtige og antallet af frivillige tilmeldinger til de internationale opgaver. Flere værnepligtige bliver dyrt, med mindre værnepligtstiden sættes drastisk ned.

Denne dag ønsker ministeren tydeligvis ikke at tage forskud på de politiske problemer, en uddybelse af finansieringsplanerne for denne forøgede internationale indsats måtte afstedkomme:

»Det spørgsmål må vi afklare op til det kommende forsvarsforlig, hvor værnepligtsområdet under alle omstændigheder skal gennemgås grundigt,« nøjes han med at fastslå og henviser til, at man også vil se på de erfaringer, man har gjort sig i lande, der helt har forladt værnepligten som princip og gået over til et rent professionelt forsvar.

Fortjent respekt

Samtalen udvikler sig til en slags tilbageblik for året der gik.

»Hurtigt efter regeringsskiftet måtte vi jo overveje indsættelse af forsvarets specialstyrker, jægerkorps og frømandskorps, i Afghanistan. Det var en ansvarsfuld beslutning. Aldrig har det danske forsvar været udsendt i aktion under så vanskelige vilkår som i Afghanistan, men jeg følte og er undervejs blevet bekræftet i, at de med deres topuddannelse var fuldt tilstrækkeligt kvalificerede, og at opgavens indhold ville give dem fortjent respekt. Alle kom heldigvis vel hjem efter at have løst opgaverne perfekt,« lyser ministeren op. Heller ikke ved denne lejlighed får vi opklaret, hvad disse myteomspundne elitesoldater sådan mere præcist har bedrevet. Det er tilsyneladende en statshemmelighed.

Jensby vælger andre formuleringer om en anden dansk Afghanistan-styrke, sikringsstyrken i Kabul med ammunitionsrydderne, der gennemlevede missilsprængningsulykken, hvor bl.a. tre danskere omkom.

En straf i sig selv

»Det har også været en fornøjelse at se hvilke positive tiltag, de foretog i det krigshærgede land. Lille Danmark kan bestemt være sin indsats bekendt. Ulykken derimod forekom, lige da den skete, så virkelighedsfjern. Den begravelse, jeg deltog i i Slagelse, vil jeg aldrig glemme. Kisten, enken og børnene, der knap forstod...«, grunder han og slapper et øjeblik af i det ellers intense blik.

Et muligt officersansvar for ulykken har været omtalt:

»Selve det, at man som officer eller kammerat har været vidne til en sådan katastrofe er en straf i sig selv. Ingen ønskede jo det her,« forsvarer ministeren sine soldater. Stadig - understreger han - afventer meldingen fra forsvarets anklagemyndighed, auditørkorpset, om mareridtet så også for alle var straf nok. Eller om der eventuelt bliver et retsligt efterspil.

Jensby ved på det punkt ikke mere end os andre.

»Foreløbig har jeg noteret mig, at en lang række vigtige anbefalinger og instrukser er sendt fra Forsvarskommandoen for at undgå en tilsvarende situation. Det er det sidste, vi alle ønsker.«

Året bød også på (endnu!) en diskussion om Christianias overlevelse på den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn. Christiania har aldrig været nogen borgerlig forsvarsministers hjertebarn:

»De smukke arealer burde være åbne for alle. Jeg må jo konstatere, at Folketinget lovliggjorde stedet i 1989, men jeg kan godt fastslå, at der ingen knopskydning kommer til at ske under mig. Byggetilladelser til nybyggeri bliver umulige at få. Jeg har sat et par folk her i ministeriet til at registrere alle byggeaktiviteter derude, og jeg er selv helt klar til at gribe ind.«

Årets mediemæssige højdepunkt var balladen om general Hvidts afskedsparade og den offentlige disput mellem de to om knivstikkeri i ryggen.

»Jeg fik forelagt forlydender (Ekstra Bladets oplysning om en parade til 40 mio. kr., red.) og sagde "Hvis det er rigtigt, skal det stoppes". Jeg sagde udtrykkeligt "hvis". Hvad skulle jeg ellers have gjort,« siger Jensby og tænker sig lidt om.

Ordentlig afsked

»Jeg har selvsagt altid syntes, at en forsvarschef skal have en ordentlig afsked. Men for rimelige midler. Det skylder vi skatteyderne og såmænd også forsvaret, der ikke kan være tjent med, at folk går rundt og tænker, hvad det dog er, vi går rundt og bruger pengene til. Kan de 18 milliarder, forsvaret får, virkeligt ikke slå til?«

»Men at paraden var planlagt til at skulle foregå med 28 fly, heraf 12 F-16 fly til hver 57.000 kroner i timen...«.

Jensby forsøger ikke at skjule, at kritikken af ham for at have dolket sin øverste militære rådgiver i ryggen gik ham på:

»De første fire måneder af min ministertid lå jeg popularitetsmæssigt i toppen. Det var hårdt derefter at ryge helt i bund,« tilføjer han.

»Jeg tror i dag ikke, at jeg ville have gjort ret meget anderledes. Samtlige politikere krævede, at jeg kiggede på det her,« fortsætter ministeren, der alligevel kommer tæt på en eller anden form for undskyldning:

»Jeg ved ikke, om mit tonefald kunne have været et andet. Man kan aldrig afvise, at det har haft indflydelse. Det ville være naivt at hævde andet.«

Til gengæld afviser Jensby kategorisk, at den forudgående ligeledes offentligt kendte uenighed mellem de to om Flyvestation Værløses skæbne udgjorde en slags hævnmotiv for ham. Ved den lejlighed havde slet skjulte antydninger ellers også føget mellem dem om Jensbys eventuelle lokalpolitiske interesser hjemme i Aalborg, hvor den lokale flyvestation blev sikret overlevelse til gengæld for Værløses lukning:

»Hævn ville have været for sølle af mig. Det er slet ikke på mit plan. Nedlæggelsen af Flyvestation Værløse blev vedtaget af samtlige forligspartier og i øvrigt efter Forsvarskommandoens eget oplæg,« tilføjer Jensby. På spørgsmålet om de to - ministeren og generalen - har forbrødret sig siden de højspændte dage, svarer han kort:

»Jeg har ikke mødt Hvidt siden. Det er historie«.

»General Helsø (Hvidts efterfølger, red.) og jeg har et overordentlig godt og konstruktivt samarbejde. Vi holder møde her en gang om måneden. Sådan følte jeg i øvrigt også, at mit forhold var til Hvidt indtil paradesagen. Jeg husker blandt andet det venlige takkebrev, han sendte mig i forbindelse med mine anstrengelser for et forbedret forsvarsforlig, før jeg blev minister.«

Murren i krogene

Men hvad så med alle de spændinger og den murren i krogene, som journalister stadig ofte præsenteres for ude i regimenterne og på flåde- og flyvestationer. Stærk utilfredshed over ministerens behandling af forsvarets øverste chef:

»Jamen jeg har simpelthen ikke mærket nogle spændinger. Derimod har jeg glædet mig over de mange positive henvendelser jeg modtog fra meget højtstående officerer, der bakkede mig op,« siger Jensby. Vi får ikke navnene, men Jensby nævner i stedet, at også den ene af forsvarets to personelorganisationer, HKKF, var med ham.

»Ligesom for resten Dagbladet Information og Politiken blandt medierne.«

Ekstra Bladets navn - Jensbys mest uforbeholdne støtte i Hvidt-sagen - tager Jensby stadig ikke i sin mund.

Forsvarets øjeblikkelige budgetproblemer har Jensby det mindre godt med. Alligevel afviser han at føle sig som den berømte lus mellem de to negle. Den ene side regeringens hårde bande af sparenegle og den anden det ressourceslugende forsvar, som kun sjældent i historien har ment, at man modtog midler nok. Om DeMap/DeMars - forsvarets EDB-system ofte internt omtalt som DePap/DeBras - der er mistænkt for at sluge midler langt ud over budgettet, fastholder ministeren, at han altså har skrevet til Rigsrevisionen:

»Men færre og færre af dem, jeg møder, kalder længere systemet for bras,« tilføjer han.

Alligevel fornemmer man, at nye mindre blide økonomiske toner overfor forsvaret kan være på vej efter besværgelsen »Jeg så naturligvis gerne flere penge til forsvaret«. Men han fortsætter mindre automatisk:

»Skulle jeg i en verdenshistorisk enestående situation, hvor Berlinmuren er faldet, hvor vi netop har optaget det meste af Østeuropa i NATO og EU... skulle jeg så bare kræve mere? Så ville befolkningen da med rette spørge om, hvad ministeren sidder dér for. Budgetrammen skal overholdes.«

Til spørgsmålet om man ligefrem kan forestille sig forsvarets budgetter beskåret af en borgerlig regering under næste forsvarsforlig, hvor der skal findes råd til skattelettelser, svarer ministeren:

Stadig tre værn

»Altså hvis vi bare krævede en milliard kroner mere, så kunne f.eks. Rigspolitiet også kræve flere penge. Det allerbedste for forsvaret vil være at effektivisere. I næste forsvarsforlig skal der bl.a. blive råd til flere præcisionsvåben, ubåde og eventuelt sammen med andre lande transportfly, der kan tanke vores kampfly op i luften. Vi skal stadig have tre værn og et hjemmeværn og have råd til værnepligt og kunne gennemføre internationale operationer. Nu må vi være tålmodige og vente på, hvordan NATO forestiller sig sin nye responsforce opbygget. Derefter må vi se hvilke midler, der bliver brug for«.

Vilje til for forandring har han allerede vist - nummer 49. I et år, da ministeren f.eks. også relativt smertefrit fik inddraget hjemmeværnsfolkenes ammunition efter en tragisk dødsulykke i Nørresundby.

mads.stenstrup@jp.dk

Ekstra Bladet 23. december 2002

Papirsoldater og tinsoldater

Blandt de mange besynderlige personager, Anders Fogh Rasmussen har proppet i sin regering, er også forsvarsminister Svend Aage Jensby. Han ligner en sindig, klog jyde, men skindet bedrager. Lige fra starten af sit virke er han hver gang faldet som et fjols over sine egne ben.

Just nu er Jensby i gang med at forklare en budgetoverskridelse i 2003 og 2004. Vi kan også kalde det et budgetunderskud på en milliard kroner. Ud over milliarden er problemet, at forsvarsministeren simpelthen ikke forstår det og derfor ikke kan forklare det. Hverken til forsvarsudvalget eller til den undrende offentlighed.

- - - -

Men sagen drejer sig om 1800 papirsoldater, som SF's Villy Søvndal kalder dem. Det er lidt indviklet, men selv en forsvarsminister burde kunne forstå det. Ved forsvarsforliget af 1999 blev det vedtaget at beskære de 34.200 fuldtidsstillinger med 3600. Det kniber åbenbart med at håndtere den store tabel. For der var kun 32.400 fuldtidsstillinger. Men forsvaret nedlagde stillinger på papiransatte. Og sparede derfor kun 1800 stillinger og brugte pengene på noget andet.

Enten er det simpelt bondefangeri, eller også kører det bare derudad uden hoved og hale.

Styret af tinsoldater.

Der bliver noget at se til, når Anders Fogh skal i gang med sin regeringsrokade efter nytår.

Billedtekst: Forsvarsminister Svend Aage Jensby. Læg mærke til det tomme udtryk i ansigtet.

Jyllands-Posten 20. januar 2003

Forsvarets økonomi kulegraves

Af MADS STENSTRUP

Hvilken kaffe er det nu, man serverer for uindbudte gæster?

Embedsmændene i Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen gør nok klogt i at have et par ekstra kander skoldhed klar - samt sikre aftaler med ægtefællerne derhjemme om, hvem der i den kommende tid henter i børnehaven.

For gæsterne - Rigsrevisionens eksperter, der allerede er ved at pakke kuglerammerne - har ikke ord for at gå hjem, før de har vendt samtlige de bilag, de er kommet efter.

I disse dage er chefen for Rigsrevisionen, Henrik Otbo, ved at have afgrænset den store opgave, som det nu kommer frem, at Folketingets statsrevisorer på et møde i onsdags i al stilhed gav dem i opdrag at løse.

På folkeligt dansk lyder den: Kulegrav forsvarets økonomi og find den virkelige forklaring på det budgetmæssige efterslæb på en milliard kroner, som forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) før jul måtte vedgå.

Ministeren og forsvarschefen, general Jesper Helsø, har allerede fremlagt en række forklaringer på budgetproblemerne. Bl.a. dollarkursudsvingene, følgerne af 11. september-katastrofen og ikkesparede udgifter ved nedlæggelse af et antal ubesatte stillinger.

Usikre revisorer

Men hvorfor stiller statsrevisorerne sig ikke blot tilfreds med disse forklaringer? »Man kan sige, at vi er lidt usikre på, om man nu altid kan tage forsvarets ord for gode varer,« forklarer formanden for Folketingets statsrevisorer, Peder Larsen (SF). Ideen til kulegravningen, tilføjer han, blev fremsat af formanden for Folketingets forsvarsudvalg Helge Adam Møller (K):

"Den man elsker..."

Med baggrund i sin fortid som professionel soldat nævner Helge Adam Møller ordsproget om "den man elsker, tugter man": »Selv om ministeren har givet de overordnede forklaringer på svigtet, tror jeg, at Rigsrevisionen er bedst til at finde de helt konkrete problemer og ømme punkter i løn- og budgetstyringen, så de ikke gentager sig om to, fem eller femten år«, forklarer han.

Rigsrevisor Henrik Otbo udtrykker sig på en tredje måde:

»Uanset, hvad der hidtil er sagt, vil vi undersøge, hvilke problemer, der helt konkret har været og på hvilken baggrund. Vores undersøgelse skal skabe fuldstændig klarhed.«.

Otbo tilføjer, at han regner med at sende et hold på tre-fire regnskabskyndige af sted i løbet af en til to uger. Selve undersøgelsens konklusioner venter han at kunne aflevere inden sommerferien.

I Forsvarsministeriet ved man, at Rigsrevisionens besøg ikke hører til dem, man høfligt kan takke nej til. Og Svend Aage Jensby erklærede da også i aftes folkene derfra velkommen med bemærkningen:

»Ingen er mere interesseret i, at der er styr på forsvarets økonomi end jeg.«

mads.stenstrup@jp.dk

Jyllands-Posten  22. januar 2003

Rigsrevisionen kulegraver forsvarets økonomi

Rigsrevisionen skal kulegrave forsvarets regnskabsrod. Dermed bliver det også undersøgt, om forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har vildledt Folketinget med forkerte oplysninger, da han to gange i politisk indkaldte samråd i løbet af det seneste halve år har redegjort for det pludseligt opståede milliard-underskud, skriver JydskeVestkysten.

Det er Folketingets statsrevisorer, der har taget det drastiske skridt i kølvandet på sidste års budgetskandale, hvor forsvaret nu skal spare en milliard kroner de næste to år ud af et samlet budget på 36 milliarder kroner.

Formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), siger, at undersøgelsen skal laves, fordi der stadig er usikkerhed om forsvarets forbrug af penge. Således undrer statsrevisorerne sig også over de omkring 1800 ubesatte stillinger i forsvaret, som pludselig ikke kunne spares væk, fordi de ikke eksisterede.

/ritzau/

Nordjyske Stiftstidende 24. februar 2003

Nye fly kaster 220 job af sig

Tilbygning: Fra næste år skal Flyvestation Aalborg være hjemsted for transporteskadrille

Af Jørn Larsen

VADUM: Når Flyvestation Aalborg 1. april næste år officielt bliver hjemsted for Eskadrille 721 - flyvevåbenets transporteskadrille - får flyvestationen samtidig 220 nye arbejdspladser.

De mange nye stillinger er først og fremmest flymekanikere, piloter og stabspersonel. Stillingerne bliver i første omgang tilbudt personalet på Flyvestation Værløse, hvor eskadrillen hidtil har holdt til. Men hvor mange af de fastansatte derovre, der vil skære de sjællandske rødder over og flytte til Nordjylland, er det for tidligt at spå om.

Foreløbig har Flyvestation Aalborg 40-50 mand udstationeret i Værløse, så de kan lære de nye flytyper at kende. Samtidig lukker de hullerne efter det faste personale i Værløse, der har fundet andet arbejde.

Tre typer fly

Transporteskadrillen består af tre af de store Hercules fly, tre Challenger 601 overvågnings- og transportfly og et antal Supporter T17 øvelses- og kurerfly.

For øjeblikket er Flyvestation Aalborg ved at gøre klar til de nye fly. Arbejdet med at bygge kombinerede hangarer og værksteder til de store fly er i fuld gang. For fjorten dage siden var der rejsegilde, og byggeriet skrider mere end planmæssigt frem. Allerede sidst på året ventes byggeriet at stå færdigt.

Det nye hangar og værkstedskompleks bliver bygget sammen med det eksisterende F16 værksted. Og det er et par velvoksne haller, major Kaj Cristian Lauritsen beredvilligt viser frem.

Hver hal er på lidt over 50 gange 50 meter, så grundarealet i hver hal bliver på ca. 2650 kvadratmeter. Samtidig er der meget højt til loftet, så det er til at komme til og omkring flyene.

Normalt vil der blot være to af Hercules-flyene hjemme i Aalborg ad gangen. Der er sædvanligvis et fast stationeret på Grønland.

Flyvevåbenet står midt i en udskiftning af Herculesflyene. De nuværende skal på pension - d.v.s. de sælges videre - og tre helt nye er købt og overtager arbejdet efterhånden, som de bliver klar. De nye er lidt længere end de gamle, og det er der taget højde for i byggeriet.

Challengerflyene får også lov at komme på langfart. Det er dem, der bistår fiskeriinspektionen ved Grønland og Færøerne, holder øje med om der er skibe, der forurener de danske farvande, og flyver statsministeren og dronningen, når de skal på besøg i udlandet. Her er der også tale om helt nye fly. Hidtil har det været Golf Stream fly, der løste disse opgaver.

Major Kaj Christian Lauritsen glæder sig til de nye kolleger kommer til Aalborg. Og han glæder sig over, at de forhold de bliver budt, bliver noget nær perfekte. Hangarene er bygget til til formålet - at håndtere de store fly. Personalet på flyvestationen har været inddraget i arbejdet med, at bestemme, hvordan deres kommende arbejdsplads skulle se ud og fungere.

Nordjyske Stiftstidende 24. februar 2003

Værløse på skrump

Det seneste forsvarsforlig medfører, at Flyvestation Værløse bliver nedlagt som operativ enhed, og de flyvende enheder flyttes til Jylland.

Eskadrille 721 flytter til Flyvestation Aalborg, mens Eskadrille 722 og Søværnets Flyvetjeneste (SVF) skal til Flyvestation Karup.

På den fremtidige Flyvestation Værløse, der oprettes 1. januar næste år, vil der være 90 mennesker ansat. I dag beskæftiger flyvestationen 550 militære og ca. 150 civile personer, men på hele området med gæsteenheder beskæftiges ca. 2000 mennesker.

Der vil i fremtiden ikke være daglig flyvning fra pladsen, men kun de starter og landinger der vedrører hovedværkstedet - dvs. de fly der skal til større eftersyn og reparationer.

Der vil stadig være stationeret en redningshelikopter på flyvestationen, så Østersøen stadig er dækket af det danske redningsberedskab.