Overtaget 14 Oktober 2003. Kommentare sendes til:Webmaster
FAKTA
omkring lukningen af
Flyvestation Værløse
Indhold:
Uddrag
af Aftale for Forsvarets ordning 2000 - 2004
Implementeringsstyringsgruppen
vedrørende Flyvestation Værløse
Uddrag af ISG VÆR samlede konklusion
Lynmødet i Forsvarsministeriet
Interessante
udtalelser
Den
faktiske økonomi
Uddrag af
Aftale om forsvarets ordning 2000-2004 Til
Top
Der er mellem Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne
og Kristeligt Folkeparti indgået aftale om forsvarets ordning fra
2000-2004.
a. Indledning
I lighed med Forsvarskommissionens beretning er det partiernes fælles
opfattelse, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør betydelige
omstillinger af dansk forsvar.
Denne udvikling giver mulighed for at foretage reduktioner af forsvarets
kapacitet til forsvar af dansk territorium.
Forsvaret skal fortsat kunne yde et troværdigt bidrag til NATO, hvis der skulle
opstå en trussel mod alliancen.
Danmark skal bidrage til den gunstige sikkerhedspolitiske udvikling ved en
styrkelse af samarbejdet mellem landene i Europa.
Danmark skal også fremover være et aktivt medlem af FN, OSCE og NATO og
deltage i humanitære og fredsstøttende operationer.
Vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på
reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes.
Materielinvesteringerne øges, og større mobilitet prioriteres. Den mindre
krigsstyrke medfører, at der er behov for færre værnepligtige. Dette medfører
behov for en mindre støttestruktur, hvorfor der gennemføres betydelige
strukturelle rationaliseringer og tilpasninger i forsvaret. Herved
opnås sammenhæng mellem mål og midler.
d. Flyvevåbnet
Flyvevåbnets transportflykapacitet øges med henblik på støtte til
landmilitære operationer og humanitær indsats. Den allerede tilmeldte F-16
eskadrille (12 fly), suppleret med op til 4 fly til rekognoscering, tilmeldes
også NATO’s reaktionsstyrker til luft-til-jord operationer. Herudover
tilmeldes en mobil radar til luftrumsovervågning og et logistisk element til
NATO’s reaktionsstyrker, når enhederne opnår operativ status. Flyvevåbnets
militære krigsstyrke fastsættes til ca. 11.600 personer.
Flyvevåbnet tilpasses i øvrigt således:
Der anskaffes materiel således:
G-III erstatningsanskaffelse
Redningshelikoptere
4 transportfly
Ammunition til F-16
Radarer
Natsensorer til F-16
Jord-til-luft missiler.
Der deltages i næste fase af Joint Strike Fighter projektet, idet udgifterne hertil afholdes af Erhvervsministeriet. Øvrige projekter, som potentielt kan være af interesse i forhold til afløsning af F-16, følges nøje. Danmark kan deltage i et eventuelt fælles NATO-projekt vedr. Alliance Ground Surveillance.
Generalmajor
Rosgaard 26. maj 1999:
Jeg er ikke begejstret over nedlæggelsen af Flyvestation Værløse som operativ
station.
Generalmajor
Rosgaard 31. maj 1999:
”Nedlæggelsen
af Værløse, som er flyvevåbnets eneste operative flyvestation øst for Lillebælt,
noterer jeg med tilfredshed skal vurderes i en implementeringsgruppe. Det vil
give mulighed for at Værløses mangesidige opgaver og kompleksitet kan
beskrives og at dens fremtidige opgaver kan anskueliggøres og vurderes”.
Hans Hækkerup 16. juni 2000:
"Jeg er tilfreds med, at der
nu er truffet en endelig beslutning, så det berørte personel og flyvevåbnet
har fået klarhed over fremtiden."
Helge Adam Møller Politiken den 16. juni
2000:
"Det Konservative Folkeparti støtter
arbejdsgruppens (ISG VÆR) anbefalinger"
Oberst Svend Hjort 18. juni 2000
"Vi har her en rapport, der er
lavet af den højeste ekspertise fra forsvaret, Forsvarsministeriet og det berørte
personales faglige foreninger. Rapporten er helt klar i sin anbefaling. Derfor må
det siges at være meget mærkeligt, at forligspartierne ikke kan finde ud af at
ændre deres beslutning."
Peter Skaarup 19. juni 2000:
"Der
er ingen saglige argumenter for en nedlæggelse af Værløse - heller ikke økonomiske.”
General
Christian Hvidt 20. juni 2000:
"Normalt
har jeg erfaring for, at der politisk bliver lyttet intenst til saglig militær
rådgivning. Det havde jeg ventet i denne sag. Jeg er meget skuffet”
General Christian Hvidt 20. juni 2000:
Af pressen kan jeg konstatere, at
det i virkeligheden kun er Svend Aage Jensby der fastholder”.
Svend Aage Jensby 20. juni 2000:
"Det
er ynkeligt, at landets forsvarschef har bevæget sig ned på det niveau, han
har."
Helge Adam Møller 20.
juni 2000:
"Forsøg
på at få Jensby til at ændre synspunkt i netop denne sag, er spildte guds ord
på Balle-Lars."
General
Christian Hvidt 21. juni 2000:
"Det er en klar politisk
desavouering af mine nærmeste medarbejdere herunder fire generaler og to
admiraler. Ingen kan beskylde en ekspertgruppe med en så bred sammensætning
for at drive partspolitik. Derfor er det skuffende, at i hvert fald et parti,
altså Venstre, tilsyneladende nu er ligeglad med den gennemarbejdede analyse,
som gruppen enstemmigt har fremlagt. Et stykke arbejde som politikerne vel at mærke
selv har bestilt."
Lotte Bundsgaard 8. august 2000
"Jeg mener, at vi nu får et
moderne og tidssvarende forsvar."
Anders Fogh Rasmussen 7. november 2000
De fremsatte argumenter fra
implementeringsstyregruppen ikke er tunge nok til at ændre forligsteksten.
Lærer Alf Blume 31. December 2001
Er jydemafiaen i Folketinget så stærk,
at den nu tager den sidste rest af også Flyvevåbnet fra Sjælland, efter at
denne mafia stjal flåden fra København og dermed fuldførte, hvad englænderne
påbegyndte i 1807.
Major Paul E. Ancker 31. januar 2002
En udflytning til Ålborg af Flyvevåbnets
Transport- og Grønlandseskadrille er både flyvefagligt og økonomisk set en
total fejltagelse. En "Ebberød Bank-affære", der uvilkårligt vil sætte
en sortplet på Regeringens nuværende gode navn og rygte.
Jesper Gronenberg (assistent for Morten Helveg
Petersen) 20. februar 2002
Den nuværende forsvarsminister - og
dermed partiet Venstre - insisterer på at fastholde forligsteksten på dette
punkt, og så er der ikke meget de øvrige partier kan gøre.
Lynmødet
i Forsvarsministeriet Til
Top
Da Rapport
fra ”Implementeringsstyringsgruppen
vedrørende Flyvestation Værløse” (ISG VÆR) efter otte måneders arbejde blev indleveret, indkaldte Det
Konservative Folkeparti forligspartierne til møde i Forsvarsministeriet.
Følgende forsvarspolitiske ordførere deltog
i mødet hos Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) den 15. juni 2000:
Deltog i mødet |
Deltog ikke i mødet |
Helge Adam Møller (K) |
|
Lotte
Bundsgaard (S) |
|
|
Svend
Aage Jensby (V) |
|
Morten Helveg Petersen (R) |
|
Arne Melchior (CD) |
Jann Sjursen (KrF) |
Den omfattende rapport fra ISG
VÆR gennemgår stort set alle de mulige løsningsmodeller, der findes
indenfor omstrukturering af Flyvevåbnet. Konklusionen
omkring Flyvestation Værløse er ganske klar og utvetydig: Eskadrille
721 anbefales at forblive på Flyvestation Værløse.
Da flertallet af
forsvarspolitikerne ikke var tilstede ved mødet, kunne der ikke ændres
i forliget og det blev besluttet at gennemføre projektet vedrørende nedlæggelse
af Flyvestation Værløse som operativ flyvestation, som oprindeligt planlagt.
Implementeringsstyringsgruppen
vedrørende Flyvestation Værløse
Til
Top
Som led
i ”Aftale af 25. maj 1999 om forsvaret ordning 2000 – 2004” blev
Implementeringsstyringsgruppen vedrørende Flyvestation Værløse (ISG VÆR)
nedsat med følgende kommissorium:
”Det
er implementeringsstyringsgruppens opgave at overveje den konkrete
implementering af projektet vedrørende Flyvestation Værløse.”
Sammensætning af ISG VÆR var ikke en tilfældig samling af personer, men en nøje udvalgt skare af meget indsigtsfulde repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder, Forsvarets Bygningstjeneste samt personelorganisationerne. Departementschef Anders Troldborg, Forsvarsministeriet, var formand for implementeringsstyringsgruppen
I alt en række mennesker, som i allerhøjeste grad kendte til de forhold, som gruppen skulle tage stilling til, samt til de konsekvenser enhver mulig beslutning måtte tænkes at have, såvel personalemæssigt som økonomisk.
Sammensætning
af ISG VÆR:
Formand |
Departementschef |
A. Troldborg |
Forsvarsministeriet |
Medlem |
Afdelingschef |
J.
Hansen-Nord |
Forsvarsministeriet |
Medlem |
Afdelingschef |
J.
Olesen |
Forsvarsministeriet |
Medlem |
Kontorchef |
P.
Ludvigsen |
Forsvarsministeriet |
Medlem |
Kontorchef |
F.
Zachariae |
Forsvarsministeriet |
Medlem |
Kontorchef |
D.
Carstens |
Forsvarsministeriet |
Medlem |
Kontorchef |
L.
Reenberg |
Forsvarsministeriet |
Medlem |
Generalløjtnant |
H.J.
Helsø |
Forsvarskommandoen |
Medlem |
Generalløjtnant |
O.H.-G.
Hoff |
Forsvarskommandoen |
Medlem |
Kontreadmiral |
J.
Olesen |
Forsvarskommandoen |
Medlem |
Generalmajor |
J.
Scharling |
Forsvarskommandoen |
Medlem |
Generalmajor |
L.
Simonsen |
Forsvarskommandoen |
Medlem |
Kontreadmiral |
K.H.
Winther |
Søværnets
Operative Kommando |
Medlem |
Generalmajor |
K.E.
Rosgaard |
Flyvertaktisk
Kommando |
Medlem |
Generalmajor |
L.C.
Fynbo |
Flyvematerielkommandoen |
Medlem |
Direktør |
B.
Frank |
Forsvarets
Bygningstjeneste |
Medlem |
|
S.E.
Larsen |
Statsansattes
Kartel |
Medlem |
|
A.
Haugaard |
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II |
Medlem |
|
E.
Knudstrup |
Statstjenestemændenes
Centralorganisation Il |
Medlem |
|
B.E.
Carlsen |
Akademikernes
Centralorganisation |
Medlem |
|
F.
Busse Jensen |
Tjenestemænds-
og Overenskomstansattes Kartel |
Sekretariatet |
Major |
K.J. Jørgensen |
Forsvarsministeriet |
Sekretariatet |
Major |
F.
Lentier |
Forsvarsministeriet |
Sekretariatet |
Major |
F.
Stentsøe |
Forsvarskommandoen |
Sekretariatet |
Major |
L.N.
Olesen |
Forsvarskommandoen |
Implementeringsstyringsgruppens konklusioner
skule foreligge inden udgangen af marts måned 2000 med henblik på efterfølgende drøftelse i kredsen af forligspartier.
Men i løbet af februar måned 2000 blev
det besluttet at udskyde tidspunktet for forelæggelse af
implementeringsstyringsgruppens konklusioner og rapporten blev først afleveret 15.
juni 2000.
Den endelige rapport fra ISG VÆR indeholdt 5 kapitler med 15 notatsamlinger.
Uddrag af ISG
VÆR samlede konklusion Til
Top
Det er ISG VÆR opfattelse, at der knytter sig en
række betydelige operative
konsekvenser til en gennemførelse af forligsmodellen, herunder:
Det er i relation til forligsmodellen ISG VÆR
sammenfattende vurdering, at forligsmodellen kan gennemføres som beskrevet, men
at de operative konsekvenser medfører, at det bør overvejes at justere forligsmodellen med henblik på
at reducere de operative
konsekvenser mest muligt.
Undersøgelsen har vist, at de operative konsekvenser kan reduceres ved at bibeholde en begrænset operativ kapacitet på Værløse, herunder lade Eskadrille 721 forblive på Værløse, hvilket vurderes at ville spare 137 mio. kr. i investeringer og medføre en forøgeIse af de årlige driftsudgifter på 22 mio. kr.
På grundlag heraf anbefaler ISG VÆR, at der implementeres følgende model, der som arbejdstitel benævnes ”Ny Flyvestation Værløse”:
Det er ISG VÆR vurdering, at en række af de operative konsekvenser ved forligsmodellen fjernes eller reduceres ved ovenstående model. Det er ISG VÆR sammenfattende anbefaling, at forligsmodellen bør justeres, og at den samlede model vedr. ”Ny Flyvestation Værløse" implementeres i stedet for forligsmodellen. Det er i den forbindelse ISG VÆR vurdering, at det er muligt at flytte HAWK Eskadrille 532 fra Odense til Flyvestation Aalborg i stedet for til Flyvestation Karup.
Den faktiske økonomi Til Top
Forventet pris 2000 | Ansøgt beløb 2002 | Stigning | |
Investeringsudgifter ved byggeri i Aalborg | 137 mio. kr. | 223 mio. kr. | 86 mio. kr. |
Ikke medregnede udgifter | Anslået pris | ||
Interne installationer leveret af FMK * | 20 mio. kr. | ||
Uddannelse
af nye teknikere, time-dagpenge, rejsepenge, boligudgifter frem til år
2004 for omkring 30-35 mand. |
6 mio. kr. | ||
Hangarfaciliteterne til Medivac containere |
? | ||
Driftsomkostninger ved FSN VÆR uden fly | 35 mio. kr. årligt | ||
Reetablering af nyt infirmeri på FSN VÆR | 30 mio. kr. | ||
* Prisen på de bygningsmæssige foranstaltninger dækker kun udgifterne på tomme konstruktioner. De indre installationer i byggeriet er ikke medregnet. Flyvematerielkommandoen (FMK) skal levere varme- og ventilationsanlæg, hydrauliksystem, telefonsystem, edb lysleder installation, alarmsystem for udslip af brændstofdampe, brandalarmeringssystem og kompressoranlæg. Prisen på disse omfattende installationer er tilbageholdt, men anslås til mindst 20 mio. kr. |
Byggeriet på Flyvestation Aalborg Til Top
(Uddrag af tekst fra Forsvarets Bygningstjenestes hjemmeside)
De bygge- og anlægsmæssige projekter i den forbindelse omfatter:
Forsvarets Bygningstjeneste har primo år 2000 foranlediget udført geotekniske undersøgelser ved henholdsvis hangarer inkl. forplads samt tilbygning til B631. Undersøgelserne er udført dels ved optagning af borekerner dels ved tryksonderinger.
Konklusionerne af de foretagne undersøgelser afviger ikke fra det forventede. For hangar- og forpladsområdet viser undersøgelserne, at dybden til "gode" bæredygtige jordlag varierer således, at dybden ved vestlige hangarfacade (H651) er ca. 0,4 meter, mens dybden ved østlige hangar (H650) er ca. 7,7 meter.
Dette indebærer, at vestlige hangar kan funderes med traditionelle betonfundamenter direkte på bæredygtige jordlag. Gulvet udføres som terrændækkonstruktion – muld, silt og gytjelag udskiftes med opstampet grus/sandpude, hvorpå der funderes direkte.
Ved østlige hangar findes det økonomisk fordelagtigt at fundere på betonpæle nedbanket i bæredygtige jordlag (sand). Gulve udføres som terrændækkonstruktion, hvor de øverste ca. 1,2-2.0 meter forventes udskiftet til velegnet sandfyld for minimering af sætninger. Der suppleres eventuelt med jordarmering i sandfyldlaget samt komprimering af afgravningsplanum.
Under byggearbejderne udføres imidlertid sænkning af grundvandsspejl ved pumpning.