Overtaget 14 Oktober 2003. Kommentare sendes til:Webmaster

Home

Avisartikler

Forespørgsels debat

Læserbreve

FAKTA omkring lukningen af
Flyvestation Værløse

Indhold:

Uddrag af Aftale for Forsvarets ordning 2000 - 2004
Implementeringsstyringsgruppen vedrørende Flyvestation Værløse

Uddrag af ISG VÆR samlede konklusion

Lynmødet i Forsvarsministeriet
Interessante udtalelser
Den faktiske økonomi


 

Uddrag af Aftale om forsvarets ordning 2000-2004  Til Top


Der er mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti indgået aftale om forsvarets ordning fra 2000-2004.

a. Indledning
I lighed med Forsvarskommissionens beretning er det partiernes fælles opfattelse, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør betydelige omstillinger af dansk forsvar.
Denne udvikling giver mulighed for at foretage reduktioner af forsvarets kapacitet til forsvar af dansk territorium.
Forsvaret skal fortsat kunne yde et troværdigt bidrag til NATO, hvis der skulle opstå en trussel mod alliancen.
Danmark skal bidrage til den gunstige sikkerhedspolitiske udvikling ved en styrkelse af samarbejdet mellem landene i Europa.
Danmark skal også fremover være et aktivt medlem af FN, OSCE og NATO og deltage i humanitære og fredsstøttende operationer.
Vægten i dansk forsvar forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes. Materielinvesteringerne øges, og større mobilitet prioriteres. Den mindre krigsstyrke medfører, at der er behov for færre værnepligtige. Dette medfører behov for en mindre støttestruktur, hvorfor der gennemføres betydelige strukturelle rationaliseringer og tilpasninger i forsvaret. Herved opnås sammenhæng mellem mål og midler.

d. Flyvevåbnet

Flyvevåbnets transportflykapacitet øges med henblik på støtte til landmilitære operationer og humanitær indsats. Den allerede tilmeldte F-16 eskadrille (12 fly), suppleret med op til 4 fly til rekognoscering, tilmeldes også NATO’s reaktionsstyrker til luft-til-jord operationer. Herudover tilmeldes en mobil radar til luftrumsovervågning og et logistisk element til NATO’s reaktionsstyrker, når enhederne opnår operativ status. Flyvevåbnets militære krigsstyrke fastsættes til ca. 11.600 personer.

Flyvevåbnet tilpasses i øvrigt således:

Der anskaffes materiel således:

Der deltages i næste fase af Joint Strike Fighter projektet, idet udgifterne hertil afholdes af Erhvervsministeriet. Øvrige projekter, som potentielt kan være af interesse i forhold til afløsning af F-16, følges nøje. Danmark kan deltage i et eventuelt fælles NATO-projekt vedr. Alliance Ground Surveillance.

Til Top


Interessante udtalelser Til Top

Generalmajor Rosgaard 26. maj 1999:
Jeg er ikke begejstret over nedlæggelsen af Flyvestation Værløse som operativ station.

Generalmajor Rosgaard 31. maj 1999:
”Nedlæggelsen af Værløse, som er flyvevåbnets eneste operative flyvestation øst for Lillebælt, noterer jeg med tilfredshed skal vurderes i en implementeringsgruppe. Det vil give mulighed for at Værløses mangesidige opgaver og kompleksitet kan beskrives og at dens fremtidige opgaver kan anskueliggøres og vurderes”.

Hans Hækkerup 16. juni 2000:
"Jeg er tilfreds med, at der nu er truffet en endelig beslutning, så det berørte personel og flyvevåbnet har fået klarhed over fremtiden."

Helge Adam Møller Politiken den 16. juni 2000:
"Det Konservative Folkeparti støtter arbejdsgruppens (ISG VÆR) anbefalinger"

Oberst Svend Hjort 18. juni 2000
"Vi har her en rapport, der er lavet af den højeste ekspertise fra forsvaret, Forsvarsministeriet og det berørte personales faglige foreninger. Rapporten er helt klar i sin anbefaling. Derfor må det siges at være meget mærkeligt, at forligspartierne ikke kan finde ud af at ændre deres beslutning."

Peter Skaarup 19. juni 2000:
"Der er ingen saglige argumenter for en nedlæggelse af Værløse - heller ikke økonomiske.”

General Christian Hvidt 20. juni 2000:
"Normalt har jeg erfaring for, at der politisk bliver lyttet intenst til saglig militær rådgivning. Det havde jeg ventet i denne sag. Jeg er meget skuffet”

General Christian Hvidt 20. juni 2000:
Af pressen kan jeg konstatere, at det i virkeligheden kun er Svend Aage Jensby der fastholder”.

Svend Aage Jensby 20. juni 2000:
"Det er ynkeligt, at landets forsvarschef har bevæget sig ned på det niveau, han har."

Helge Adam Møller 20. juni 2000:
"Forsøg på at få Jensby til at ændre synspunkt i netop denne sag, er spildte guds ord på Balle-Lars."

General Christian Hvidt 21. juni 2000:
"Det er en klar politisk desavouering af mine nærmeste medarbejdere herunder fire generaler og to admiraler. Ingen kan beskylde en ekspertgruppe med en så bred sammensætning for at drive partspolitik. Derfor er det skuffende, at i hvert fald et parti, altså Venstre, tilsyneladende nu er ligeglad med den gennemarbejdede analyse, som gruppen enstemmigt har fremlagt. Et stykke arbejde som politikerne vel at mærke selv har bestilt."

Lotte Bundsgaard 8. august 2000
"Jeg mener, at vi nu får et moderne og tidssvarende forsvar."

Anders Fogh Rasmussen 7. november 2000
De fremsatte argumenter fra implementeringsstyregruppen ikke er tunge nok til at ændre forligsteksten.


Lærer Alf Blume 31. December 2001
Er jydemafiaen i Folketinget så stærk, at den nu tager den sidste rest af også Flyvevåbnet fra Sjælland, efter at denne mafia stjal flåden fra København og dermed fuldførte, hvad englænderne påbegyndte i 1807.

Major Paul E. Ancker 31. januar 2002 
En udflytning til Ålborg af Flyvevåbnets Transport- og Grønlandseskadrille er både flyvefagligt og økonomisk set en total fejltagelse. En "Ebberød Bank-affære", der uvilkårligt vil sætte en sortplet på Regeringens nuværende gode navn og rygte.

Jesper Gronenberg (assistent for Morten Helveg Petersen) 20. februar 2002
Den nuværende forsvarsminister - og dermed partiet Venstre - insisterer på at fastholde forligsteksten på dette punkt, og så er der ikke meget de øvrige partier kan gøre.

 Til Top


Lynmødet i Forsvarsministeriet Til Top

Da Rapport fra ”Implementeringsstyringsgruppen vedrørende Flyvestation Værløse” (ISG VÆR) efter otte måneders arbejde blev indleveret, indkaldte Det Konservative Folkeparti forligspartierne til møde i Forsvarsministeriet.

Følgende forsvarspolitiske ordførere deltog i mødet hos Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) den 15. juni 2000:

Deltog i mødet Deltog ikke i mødet
Helge Adam Møller (K)  
Lotte Bundsgaard (S)  
  Svend Aage Jensby (V)
  Morten Helveg Petersen (R)
  Arne Melchior (CD)
  Jann Sjursen (KrF)

Den omfattende rapport fra ISG VÆR gennemgår stort set alle de mulige løsningsmodeller, der findes indenfor omstrukturering af Flyvevåbnet. Konklusionen omkring Flyvestation Værløse er ganske klar og utvetydig: Eskadrille 721 anbefales at forblive på Flyvestation Værløse.

Da flertallet af forsvarspolitikerne ikke var tilstede ved mødet, kunne der ikke ændres i forliget og det blev besluttet at gennemføre projektet vedrørende nedlæggelse af Flyvestation Værløse som operativ flyvestation, som oprindeligt planlagt.
 

Til Top 


Implementeringsstyringsgruppen vedrørende Flyvestation Værløse Til Top

Som led i ”Aftale af 25. maj 1999 om forsvaret ordning 2000 – 2004” blev Implementeringsstyringsgruppen vedrørende Flyvestation Værløse (ISG VÆR) nedsat med følgende kommissorium:

”Det er implementeringsstyringsgruppens opgave at overveje den konkrete implementering af projektet vedrørende Flyvestation Værløse.

Sammensætning af ISG VÆR var ikke en tilfældig samling af personer, men en nøje udvalgt skare af meget indsigtsfulde repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder, Forsvarets Bygningstjeneste samt personelorganisationerne. Departementschef Anders Troldborg, Forsvarsministeriet, var formand for implementeringsstyringsgruppen

I alt en række mennesker, som i allerhøjeste grad kendte til de forhold, som gruppen skulle tage stilling til, samt til de konsekvenser enhver mulig beslutning måtte tænkes at have, såvel personalemæssigt som økonomisk.

Sammensætning af ISG VÆR: 

Formand Departementschef A. Troldborg Forsvarsministeriet
Medlem Afdelingschef J. Hansen-Nord Forsvarsministeriet
Medlem Afdelingschef J. Olesen Forsvarsministeriet
Medlem Kontorchef P. Ludvigsen Forsvarsministeriet
Medlem Kontorchef F. Zachariae Forsvarsministeriet
Medlem Kontorchef D. Carstens Forsvarsministeriet
Medlem Kontorchef L. Reenberg Forsvarsministeriet
Medlem Generalløjtnant H.J. Helsø Forsvarskommandoen
Medlem Generalløjtnant O.H.-G. Hoff Forsvarskommandoen
Medlem Kontreadmiral J. Olesen Forsvarskommandoen
Medlem Generalmajor J. Scharling Forsvarskommandoen
Medlem Generalmajor L. Simonsen Forsvarskommandoen
Medlem Kontreadmiral K.H. Winther Søværnets Operative Kommando
Medlem Generalmajor K.E. Rosgaard Flyvertaktisk Kommando
Medlem Generalmajor L.C. Fynbo Flyvematerielkommandoen
Medlem Direktør B. Frank Forsvarets Bygningstjeneste
Medlem   S.E. Larsen Statsansattes Kartel
Medlem   A. Haugaard Statstjenestemændenes Centralorganisation II
Medlem   E. Knudstrup Statstjenestemændenes Centralorganisation Il
Medlem   B.E. Carlsen Akademikernes Centralorganisation
Medlem   F. Busse Jensen Tjenestemænds- og Overenskomstansattes Kartel
Sekretariatet Major K.J. Jørgensen Forsvarsministeriet
Sekretariatet Major F. Lentier Forsvarsministeriet
Sekretariatet Major F. Stentsøe Forsvarskommandoen
Sekretariatet Major L.N. Olesen Forsvarskommandoen

Implementeringsstyringsgruppens konklusioner skule foreligge inden udgangen af marts måned 2000 med henblik på efterfølgende drøftelse i kredsen af forligspartier. Men i løbet af februar måned 2000 blev det besluttet at udskyde tidspunktet for forelæggelse af implementeringsstyringsgruppens konklusioner og rapporten blev først afleveret 15. juni 2000.

Den endelige rapport fra ISG VÆR indeholdt 5 kapitler med 15 notatsamlinger.

Til Top


Uddrag af ISG VÆR samlede konklusion Til Top

Det er ISG VÆR opfattelse, at der knytter sig en række betydelige operative konsekvenser til en gennemførelse af forligsmodellen, herunder: 

Det er i relation til forligsmodellen ISG VÆR sammenfattende vurdering, at forligsmodellen kan gennemføres som beskrevet, men at de operative konsekvenser medfører, at det bør overvejes at justere forligsmodellen med henblik på at reducere de operative konsekvenser mest muligt. 

Undersøgelsen har vist, at de operative konsekvenser kan reduceres ved at bibeholde en begrænset operativ kapacitet på Værløse, herunder lade Eskadrille 721 forblive på Værløse, hvilket vurderes at ville spare 137 mio. kr. i investeringer og medføre en forøgeIse af de årlige driftsudgifter på 22 mio. kr.

På grundlag heraf anbefaler ISG VÆR, at der implementeres følgende model, der som arbejdstitel benævnes ”Ny Flyvestation Værløse”:

Det er ISG VÆR vurdering, at en række af de operative konsekvenser ved forligsmodellen fjernes eller reduceres ved ovenstående model. Det er ISG VÆR sammenfattende anbefaling, at forligsmodellen bør justeres, og at den samlede model vedr. ”Ny Flyvestation Værløse" implementeres i stedet for forligsmodellen. Det er i den forbindelse ISG VÆR vurdering, at det er muligt at flytte HAWK Eskadrille 532 fra Odense til Flyvestation Aalborg i stedet for til Flyvestation Karup.

 Til Top


Den faktiske økonomi Til Top

Forventet pris 2000 Ansøgt beløb 2002 Stigning
Investeringsudgifter ved byggeri i Aalborg 137 mio. kr. 223 mio. kr. 86 mio. kr.

Ikke medregnede udgifter Anslået pris
Interne installationer leveret af FMK * 20 mio. kr.
Uddannelse af nye teknikere, time-dagpenge, rejsepenge, boligudgifter frem til år 2004 for omkring 30-35 mand. 6 mio. kr.

Hangarfaciliteterne til Medivac containere

?
Driftsomkostninger ved FSN VÆR uden fly 35 mio. kr. årligt
Reetablering af nyt infirmeri på FSN VÆR 30 mio. kr.

* Prisen på de bygningsmæssige foranstaltninger dækker kun udgifterne på tomme konstruktioner. De indre installationer i byggeriet er ikke medregnet. Flyvematerielkommandoen (FMK) skal levere varme- og ventilationsanlæg, hydrauliksystem, telefonsystem, edb lysleder installation, alarmsystem for udslip af brændstofdampe, brandalarmeringssystem og kompressoranlæg. Prisen på disse omfattende installationer er tilbageholdt, men anslås til mindst 20 mio. kr.

Til Top


Byggeriet på Flyvestation Aalborg  Til Top

(Uddrag af tekst fra Forsvarets Bygningstjenestes hjemmeside)

De bygge- og anlægsmæssige projekter i den forbindelse omfatter:

Forsvarets Bygningstjeneste har primo år 2000 foranlediget udført geotekniske undersøgelser ved henholdsvis hangarer inkl. forplads samt tilbygning til B631. Undersøgelserne er udført dels ved optagning af borekerner dels ved tryksonderinger.

Konklusionerne af de foretagne undersøgelser afviger ikke fra det forventede. For hangar- og forpladsområdet viser undersøgelserne, at dybden til "gode" bæredygtige jordlag varierer således, at dybden ved vestlige hangarfacade (H651) er ca. 0,4 meter, mens dybden ved østlige hangar (H650) er ca. 7,7 meter.

Dette indebærer, at vestlige hangar kan funderes med traditionelle betonfundamenter direkte på bæredygtige jordlag. Gulvet udføres som terrændækkonstruktion – muld, silt og gytjelag udskiftes med opstampet grus/sandpude, hvorpå der funderes direkte.

Ved østlige hangar findes det økonomisk fordelagtigt at fundere på betonpæle nedbanket i bæredygtige jordlag (sand). Gulve udføres som terrændækkonstruktion, hvor de øverste ca. 1,2-2.0 meter forventes udskiftet til velegnet sandfyld for minimering af sætninger. Der suppleres eventuelt med jordarmering i sandfyldlaget samt komprimering af afgravningsplanum.

Under byggearbejderne udføres imidlertid sænkning af grundvandsspejl ved pumpning.

Til Top